Forlagsboghandel 329 medes af Kommunikationsvanskeligheder og besværliggjordes yderligere af Censuren. I Midten af det 18. Aarhundrede blev det Skik at sælge Bøgerne forud ved Prænumeration, og Forfatterne maatte ofte sikre Udgivelsen af deres Bøger ved saadan Forudbestilling. I 1741 blev Eftertrykuvæsenet ved en Forordning forbudt, men det forsvandt ikke helt før i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Samme Aar (1770), som Struensee indførte Trykkefriheden, aabnede Søren -+ Gyldendal sin »Boghandling«, og dermed fik Danmark sin første egentlige Forlægger. Trykkefriheden blev hurtigt ophævet igen; men det var økonomiske Opgangstider, indtil Statsbankerotten førte en Nedgangsperiode med sig. Hidtil havde Salget af Bøger været daarligt organiseret, men Gyldendal søgte Forbindelse med en Række faste Forhandlere over hele Landet, og ved Opkøb af Restoplag og Trykning af egne Udgivelser skabte han Nordens hidtil største Forlag. Nogen egentlig Adskillelse mellem Sortiments- og Forlagsboghandel fandtes paa den Tid ikke. De fleste Forlæggere havde egen Boglade, og mange Boghandlere gav sig mere eller mindre af med Forlagsvirksomhed. Boghandelens forskellige Problemer var saaledes nøje knyttet sammen, og det var derfor naturligt, at det blev Boghandlernes og Forlæggernes fælles Anliggender, der i 1837 førte til Stiftelsen af Den danske Boghandlerforening (nu Forlæggerforening). Det var Gyldendals Efterfølger Jacob + Deichmann, der tog Initiativet hertil. Med Foreningens Stiftelse begyndte dansk Boghandel at tage fastere Form, og skønt mange Forlag ogsaa havde Sortiment, blev Adskillelsen mellem de to Dele af Boghandelen tydeligere. Selv om begge Parters Interesser blev varetaget, var Boghandlerforeningen afgjort en Forlæggerforening. En Række Vedtægter tog Sigte paa at sikre Bogladeprisen, Boghandlerrabattens Størrelse o.s.v., og Regler vedtoges for Antagelse af Boghandlere. Den sidste Bestemmelse var af stor Betydning idet der saa sent som ved Foreningens Stiftelse fandtes Bogbindere, Apotekere, Kordegne o.a. som Forhandlere af Bøger. Fremtidig kunde kun Folk med Boghandleruddannelse opnaa Rabatberettigelse. Orden og Fasthed var ved at præge dansk Boghandel. Boghandlerforeningens Stiftere var foruden Deichmann, H. I. Bing, Andr. Fred. → Høst, H. C. Klein, B. S. Langhoff, P. G. → Philipsen, C. A. → Reitzel, Chr. Steen og A. Th. Speer. Af disse havde Reitzel det ældste og største Forlag, hvor de fleste af Guldaldertidens Digtere samledes, medens Philipsen udgav en Række betydelige populærvidenskabelige Værker, og Høst blev Oehlenschlægers Forlægger. Langhoff var Indehaver af → Schubothes Forlag, der var grundlagt allerede i 1728, og hvor bl.a. Henrik Hertz og J.L. Heiberg debuterede. Det Gyldendalske Forlag var under Deichmanns Ledelse det førende paa den videnskabelige Litteraturs Omraade. De tekniske Fremskridt, der paa Bogfremstillingens Omraade fandt Sted i det 19. Aarhundrede, fik stor Betydning for Forlagsboghandelens Udvikling. De medvirkede til, at den i stadig stigende Grad markerede sit Særpræg som en selvstændig Del af Boghandelen. En Række nye Forlag opstod i Aarhundredets Midte og sidste Halvdel, hvoraf mange eksisterer endnu bl.a. → Gad, → Gjellerup, → Hagerup, → Jespersen og → Schønberg. Med Fr. Vilh. + Hegels Overtagelse efter Deich- mann af Ledelsen af det Gyldendalske For- lag indlededes en ny Epoke ikke blot i Firmaets, men i dansk Boghandels Historie. Stadig flere af Datidens danske og norske Forfattere søgte til Forlaget, der ved Hegels Død 1887 indtog en fuldstændig dominerende Stilling. Men i 1895, da Ernst → Bojesen startede »Det → nordiske Forlag«, som var en Sammenslutning af hans eget og Philipsens, begyndte en Kappestrid mellem de to Forlag, der tilsidst resulterede i Dannelsen af A/S → Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Den voldsomme Konkurrence førte nye Salgsmetoder med sig, og Udgivelse af Værker i Hæftesubskription blev meget almindelig helt indtil den første Verdenskrig, da Bindsubskription og Ratesalg blev dominerende. Senere fik Kolportagesalget et mægtigt Omfang. Da Gyldendal, som efterhaanden havde opkøbt en Række andre store Forlag, ikke kunde opnaa en tilfredsstillende Ordning med Boghandlerforeningen angaaende en Udvidelse af Forhandlernes Antal, udmeldte det sig af Foreningen og dannede sin egen Salgsorganisation. Trods Gyldendals dominerende Stilling voksede Antallet af Forlag stærkt, og under den første Verdenskrig startedes flere af vore nu betydeligste, bl.a. → Aschehoug, Dansk Forlag, → Munksgaard og → Nyt nordisk Forlag. Den Udvikling, der var indledet i 1890-erne med Stiftelsen af særlige Sortimentsorganisationer, førte til en stadig klarere Adskillelse