340 Fragment — Franklin Fragment, Brudstykke af et Haandskrift eller en Bog. Undertiden sammenstykkes et komplet Eksemplar af Fragmenter, eller bevarede Brudstykker af en Bog kompletteres med Facsimiletryk eller Fotografier fra andre Eksemplarer. Det berømteste Fragment indenfor Bogtrykkerkunsten er det saakaldte » Weltgericht-Fragment« (Del af et Blad af en Spaadomsbog), det ældste eksisterende Stykke Bogtryk, der formodes at være trykt af Gutenberg omkring 1445. E.Schröder, G. Zedler & H. Wallau: Das Mainzer Fragment vom Weltgericht (Veröffentlichungen der Gutenberg-Gesellschaft, III, 1904). E. D. Fraktur, Betegnelse for den vigtigste Variant af den gotiske Skrift. Den har som Forbillede haft den Skrift, som blev anvendt af de kejserlige Kancelliskrivere i Prag i det 14. Aarhundrede og er dannet under Indflydelse af Textur og Schwabacher, idet den i sig har Træk af begge disse ældre gotiske Skrifter. Frakturen forekommer første Gang i de pragtfulde Tryk, som i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede blev fremstillet paa Kejser Maximilians Foranledning i Augsburg og Nürnberg, Bønnebogen (1512—13), »Teuerdanck« (1517) og »Ehrenpforte« (1518). Den fremtræder her som en udpræget Kunstskrift, der overensstemmende med Datidens bibliofile Begreber mere tilstræber den haandskrevne end den trykte Skrifts Karakter. Som fuldt udviklet og gennemarbejdet Trykskrift optræder den første Gang i Dürers berømte Bog »Unterweisung der Messung« (1525). Skriften er saaledes udelukkende et tysk Produkt, og foruden i sit Hjemland har den kun vundet Udbredelse i de af tysk Kultur paavirkede Lande, deriblandt de nordiske. Den holdt sig i disse Lande i over 200 Aar som den Skrift, i hvilken saa godt som alle Bøger paa Modersmaalet blev trykt; først henimod det 18. Aarhundredes Slutning kom med den franske Indflydelse Antikvaen op som dens Konkurrent. I det 18. og 19. Aarhundrede videreudvikledes den af forskellige tyske Skrifttegnere og benyttes stadig som Nationalskrift i Tyskland, medens den i Norden næsten er gaaet helt af Brug og afløst af Antikvaen. R. Kautsch: Die Entstehung der Frakturschrift, 1922; G. Milchsack: Was ist Fraktur?, 2. Auil., 1925. H.T. kanerne sig især til Missionsvirksomhed, men drev tillige Studier og fremstillede i deres Klostre Middelalderen igennem talrige Haandskrifter, der ligesom Dominikanernes udstyredes jævnt og beskedent. Deres vigtigste Studiecentrer var Paris og Oxford, og de dyrkede i overvejende Grad asketisk og mystisk Litteratur; særlig hyppigt afskrev de Værker af deres to berømte Ordensbrødre Bonaventura og Nicolaus de Lyra. Til Norden, hvor de dannede Ordensprovinsen Dacia (omfattende Danmark, Norge og Sverige), kom Franciskanerne 1232 og oprettede ogsaa her talrige Klostre, ısær beliggende i de større Byer. Flere af de nordiske Franciskanerklostre (f. Eks. Klostrene i København, Roskilde, Lund, Stockholm og Linköping) var Centrer for boglig Lærdom, og adskillige Haandskrifter blev i Tidens Løb udført i deres Skriptorier, men kun en ganske ringe Del af dem er bevaret til vore Dage. H. Holzapfel: Geschichte des Franziskanerordens, 1909. L. N. Frankfurter-Messe, den ældste af de tyske Boghandlermesser, paaviselig fra 1470-erne. Dens Blomstring varede omtrent et Aarhundrede, senere svandt den mere og mere ind og ophørte næsten helt efter den preussiske Syvaarskrig (1756—63). Paa Messen udviklede sig den Byttehandel Forlæggere imellem, i hvilken ogsaa ikke-tyske Firmaer, især hollandske og franske, deltog. I Frankfurt udkom det første kendte Messekatalog 1564. A. Dietz-Lejeune: Zur Geschichte der Frankfurter Büchermesse 1462—1792, 1921. A. F. Franklin, Benjamin (1706—90), amerikansk Bogtrykker, Fysiker og Statsmand. Kom i 12-Aars Alderen i Bogtrykkerlære hos sin Halvbroder i Boston. Efter nogle Aars Ophold og Uddannelse i New York og London bosatte han sig i 1726 i Philadelphia, fik eget Bogtrykkeri 1728 og udfoldede i de følgende 20 Aar en omfattende Virksomhed som Bogtrykker og Bladudgiver. Han udgav bl. a. (fra 1729—46) »Pennsylvania Gazette«, der havde knapt 100 Abonnenter, da han overtog det, og som han drev op til U.S. A.s betydeligste Dagblad; ogsaa hans Folkekalender »Poor Richard’s Almanack« (1732—57) opnaaede en kolossal Udbredelse. 1731 stiftede han et Læseselskab (Library Company) i Philadelphia, det Franciskanere, Munkeorden, stiftet ca. 1210 | første i sin Art i U.S.A. Hans omfattende af Frans af Assisi, ved Siden af → Dominikanerne den mest udbredte af de saakaldte Tiggermunkeordener. I Overensstemmelse med politiske Virksomhed førte ham i 1776 til Paris, hvor han i Forstaden Passy oprettede et Privattrykkeri. De af F. trykte Bøger, af disses almindelige Formaal helligede Francis- ! hvilke mange er store Sjældenheder, er stærkt