Franklin — Frederiksberg Kommunebiblioteker 341 søgt af Samlere, især i Amerika og England. Den første paa Svensk i Amerika trykte Bog var en i 1743 af F. trykt Katekismus, som nu kun kendes i tre Eksemplarer. P. L. Ford: The manysided Franklin, 1899; L. $. Livingston: Franklin and his press at Passy, 1914; J.C. O s wald: Benjamin Franklin, Printer, 1917. E. D. Fransk Antikva, Betegnelse for forskellige Trykskrifter, som alle gaar tilbage til de af Pierre → Didot benyttede Antikva-Skrifter (Caractères romains). En af Skriftstøberiet Genzsch 8 Heyse i Hamburg fremstillet Skrift af denne Type, som er lanceret med skandinavisk Salg for Øje, er siden 1890-erne blevet hyppigt anvendt i Norden som Bogskrift. H.T. Fransk Marmor, marmoreret Papir, der finder udstrakt Anvendelse som Overtræks- og Forsatspapir ved Bogbind. Marmoreringens Aarer er oftest i lyse Farver. O.. Fransk Skriftsystem. Se DidotsSkriftsystem. Franskbind, Betegnelse for dybfalsede Bogbind med Ryg og Hjørner af ædlere Skindsorter. Et saadant Bind er mere luksuøst udført end et almindeligt → Vælskbind. Ved Fremstillingen af Franskbind benyttes en særlig Ansætningsmetode, hvorved Snorene hvorpaa Bogen er heftet, trækkes igennem Pappet (saakaldt engelsk eller fransk Ansætningsmanér). O.J. Frants I, Konge af Frankrig (1494—1547). Bogsamler. Var stærkt paavirket af mediceisk Bibliofili og tilvejebragte med Bistand af flere af Tidens største Bogkendere en betydelig Samling af sjældne Bøger og Haandskrifter. Han havde ogsaa Sans for kunstfærdige Bogbind og lod mange af sine Bøger indbinde i smukke Bind, de fleste af sort Kalveskind og prydet med det franske Vaaben og en Salamander som Super-Exlibris (se Salamander-Bind). I 1544 forenede han sit Privatbibliotek med det kgl. Bibliotek i Fontainebleau, efter at han 1537 havde paabudt de franske Bogtrykkere at aflevere et Eksemplar af hver trykt Bog til Biblioteket og hermed indført Pligtafleveringen i Biblioteksvæsenets Historie. E. D. Frederik II, Konge af Preussen (1712—86). Bogsamler. Hans betydelige litterære Virksomhed var forenet med udprægede bibliofile Interesser, og han lagde megen Vægt paa Bøgernes Udstyr og Indbinding. Paa sit Yndlingsslot Sans-Souci udenfor Potsdam og paa Slottet i denne By havde han store Samlinger. En betydelig Del af Bøgerne lod han efter fransk Skik indbinde i pragtfulde røde Maroquinbind, der forsynedes med Super-Exlibris, som samtidig betegnede, til hvilke af hans Biblioteker Bøgerne hørte. Samlingerne rummede især lange Rækker af klassisk og fransk Litteratur, til hvilken Kongen som bekendt nærede stor Kærlighed. Han overvaagede selv Trykningen af sine Værker og ofrede megen Omhu paa den tekniske og typografiske Udførelse af disse. G. A. E. Bogeng: Die grossen Bibliophilen, I, 1922, S. 264—70. E. D. Frederik III, Konge af Danmark (1609— 70). Bogsamler. Havde fra sin Ungdom Tilbøjelighed for videnskabelige og boglige Sysler og hengav sig derfor med virkelig Interesse til den Bogsamlervirksomhed, som det paa hans Tid var en Modesag for fyrstelige Personer at udøve. Ved Erhvervelse af tre betydelige danske Privatbiblioteker (Joachim → Gersdorffs, Laurids → Ulfeldts og Peder → Scavenius’) lagde Frederik III i Aarene 1661 —64 Grunden til det nuværende kongelige Bibliotek, og herpaa byggede han videre, udmærket støttet af sin Bibliotekar, den senere Rigskansler Peder Griffenfeld. Bogauktionsholderne i Danmark fik Pligt til vederlagsfrit at aflevere til Kongens Bibliotek, hvad dette maatte ønske af de til Auktion satte Bøger, og gennem Kommissionærer gjordes store Indkøb paa det udenlandske Bogmarked, især af den nyeste Litteratur indenfor alle Fag og Videnskaber. Ogsaa paa Erhvervelsen af ældre Litteratur, baade trykt og haandskrevet, lagdes der Vægt. Af den islandske Biskop Brynjólfur Sveinsson modtog Kongen som Gave en Samling oldislandske Pergamenthaandskrifter (Den ældre og yngre Edda, Flatøbogen, Graagaasen etc.), som stadig hører til det kgl. Biblioteks dyrebareste Klenodier, og ved Køb erhvervede han bl. a. Tycho Brahes originale Observationer. Samlingen var oprindelig anbragt paa Københavns Slot, men 1667 lod Frederik III paabegynde Opførelsen af en særlig Biblioteksbygning paa Slotsholmen (det nuværende Rigsarkiv), hvor det kgl. Bibliotek derefter havde sit Hjem lige til 1906, da det overflyttedes til en ny Bygning. Ved Kongens Død talte Biblioteket ca. 20,000 Bind. C. Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse, 1873. L. N. Frederiksberg Kommunebiblioteker. Oprettet 1887. Som Stifter anses den senere Skoledirektør paa Frederiksberg Joakim Lar-