342 Frederiksberg Kommunebiblioteker — Fremtiden sen, der ledede Bibliotekerne til 1914. I de første Aar omfattede Institutionen to smaa Udlaansbiblioteker, der var anbragt i Kommuneskolerne paa Niels Ebbesensvej og Lampevej (Howitzvej), og holdtes aabne et Par Timer tre Aftener om Ugen. Hertil føjedes 1901 endnu en Udlaansafdeling i Skolen paa Godthaabsvej. Disse Biblioteker var rene Almuebiblioteker. En Reorganisation af Virksomheden indledes i 1914, da der — om end under primitive Former — oprettedes et Hovedbibliotek i Lighed med det kort forinden i København etablerede Hovedbibliotek samt en Læsesal. Den endelig Reorganisation fandt først Sted i 1927—28, da Grunden blev lagt til den nuværende Biblioteksorganisation, der ser det som sin Opgave at betjene alle Dele af Befolkningen. 1933—35 opførtes det nye Hovedbibliotek paa Solbjergvej, Danmarks hidtil største Folkebiblioteksbygning, som i mange Henseender betegnede en Fornyelse af Biblioteksbyggeriet, og som senere har været Model for adskillige nye Biblioteksbygninger saavel i som udenfor Danmark. Planerne blev udarbejdet af Frederiksberg Kommunes Arkitektafdeling under Ledelse af Arkitekt H. Carl Andresen i nært Samarbejde med Bibliotekernes senere Chef, Stadsbibliotekar G. Krogh-Jensen. Den ny Bygning rummer Udlaansafdeling (omfattende alle Værker, der haves til Udlaan), Læsesale, Studieværelser, Magasıner, Katalogafdeling og Administrationskontorer, Foredragssal m.m. samt et Børnebibliotek. Bibliotekerne omfatter tillige tre Filialbiblioteker (Udlaansafdelinger med Dubletsamlinger af de mest efterspurgte Værker), et Patientbibliotek paa Frederiksberg Hospital samt Bakkehusets Bog- og Manuskriptsamling. Til Læsesalen er knyttet flere Specialsamlinger, af hvilke kan nævnes en Lokalsamling (Bibliografi: »Litteratur om Frederiksberg«, 2. Udg., 1937), en genealogisk Samling (Katalog 1944) og en pædagogisk Samling. I 1937 oprettedes som en selvstændig Institution Frederiksberg Kommunes Beørnebiblioteker, omfattende et offentligt Børnebibliotek (Udlaan og Læsesal) paa Hovedbiblioteket samt Skolebiblioteker (Udlaan og Læsestuer) paa 11 Kommuneskoler. Ved denne Ordning skabtes et Samarbejde mellem Skole og Bibliotek, der har tjent som Mønster for andre Biblioteker. Bibliotekernes samlede Bogbestand udgjorde 1946 212,000 Bind. Frederiksberg Kommunebiblioteker gennem 50 Aar, 1937; G. Krogh-Jensen: Frederiksberg Kommunes Børnebiblioteker (Bogens Verden, XIX, 1937); A. Norbeck: En modern biblioteksorganisation (Skola och samhälle, XVIII, 1937). J. L.-L. Frederiksen, Martin (født 1871), norsk bokbinder. Etablerte egen forretning i Oslo 1899. Har utført mange større arbeider særlig for Aschehoug & Co.s forlag og har også i mange år hatt innbindingen for Deichmanske bibliotek i Oslo. P. K. Fredrikstad folkebibliotek. Opprettet i 1891 under navnet »Fredrikstads stadsbibliotek«. Det eies av kommunen og fikk i 1924 sin egen rommelige nye bygning i byens sentrum med lesesaler, foredragssal og ungdomsavdeling. Fra 1942 er det sentralbibliotek for Østfold fylke. Antall bind er ca. 55,500. A.K. Free Public Libraries. Se Public Lib- raries. Frem, Navnet paa et originalt Subskriptionsforetagende, som i Form af et populært Tidsskrift blev startet 1897 af den danske Forlægger Ernst Bojesen, der paa det Tidspunkt var Direktør i »Det nordiske Forlag« i København. Senere overgik det ved Forlagssammenslutningen til det Gyldendalske Forlag, som udgav det lige til 1918. Fra Værkets Start til sin Død 1910 var Julius Schiøtt dets Redaktør, i sine sidste Aar sammen med Helge Holst, der senere blev Eneredaktør. Til en yderst billig Pris bragtes her i ugentlige Hæfter arkvis en lang Række værdifulde populærvidenskabelige og skønlitterære Skrifter ud til Abonnenterne, hvis Antal en Tid naaede op over 100,000. Der udsendtes saaved originale Værker som Nyudgaver eller Bearbejdelser af ældre; blandt de sidstnævnte fandtes flere kendte Standardværker som »Opfindelsernes Bog«, Brehm: »Dyrenes Liv«, Fabricius’ Danmarkshistorie o.a. Størst Betydning har sikkert de tre Værker haft, hvori kendte Fagmænd skildrede Danmarks Land, Natur og Folk. En svensk Udgave af »Frem« udkom gennem en Aarrække under Titlen »Ljus« i Stockholm. L.N. Fremtiden, Navnet paa en 1865 i København stiftet Forsørgelsesforening for Kunstnere, der ved deres forskellige Ydelser selv skal tilvejebringe de fornødne Midler. Disse er bl.a. indkommet ved Afholdelse af Lotterier, blandt hvis Gevinster ogsaa findes Bøger, som Foreningen selv har ladet fremstille. Til at begynde med spillede denne Udgivervirksomhed kun en ringe Rolle, men efter at Xylograf F. → Hendriksen 1883 var indvalgt i Bestyrelsen, tog den et betydningsfuldt Opsving.