390 Haandskrifter — Haandskriftkataloger i Stockholm, medens næsten ingen findes paa Island. W. Wattenbach: Das Schriftwesen im Mittelalder, 3. Aufl. 1896; F. M. Madow: Books in Manuscript, 3. Ed. 1920; A. Nelson: Medeltidens latinska bok och skrift (S. Dahls Bibliotekshandbok, I, 1924); K. Löffler: Einführung in die Handschriftenkunde, 1929; Handbuch der Bibliothekswissenschaft, I, 1931, S.27— 299; L. Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937; Nordisk Kultur, XXVIII, 1943. E. K. Haandskriftkataloger. For de fleste betydeligere → Haandskriftsamlinger udarbejdes efter de for saadanne gældende Regler (se Haandskriftkatalogisering) særlige Kataloger eller Fortegnelser, og selv om Værdien af disse kan være meget varierende, er det dog for den videnskabelige Forskning af den største Betydning, at de bringes i Trykken, idet de til enhver Tid værende trykte Haandskriftkataloger som Helhed udgør det eneste til Disposition værende bibliografiske Apparat over Haandskriftmasserne i hjemlige og fremmede Samlinger. Idealet vilde være et alle Samlinger omfattende, efter ensartede Regler udarbejdet, Fælleskatalog i Lighed med- »Gesamtkatalog der Wiegendrucke«, og Tanken om et saadant Katalog har da ogsaa gennem Tiderne været livligt drøftet, men selv for et begrænset Omraade som f. Eks. Europa og for en begrænset Del af Haandskriftmassen, som f. Eks. den middelalderlige, vil Udarbejdelsen møde de allerstørste Vanskeligheder. Det kan dog nævnes, at der foreligger ældre Forsøg paa et saadant Fælleskatalog, nemlig Bernard de Montfaucon’s »Bibliotheca bibliothecarum manuscriptorum nova«, I—II, Paris 1739, der benyttes den Dag i Dag, samt G.F. Hänel’s »Catalogi librorum manuscriptorum, qui in bibliothecis Galliae, Helvetiae, Belgiae, Britanniae M., Hispaniae, Lusitaniae asservantur«, Leipzig 1830. En fortræffelig Hjælp for alle Haandskriftbenyttere vilde det være, saafremt der — eventuelt ved internationalt Samarbejde — kunde tilvejebringes en tidssvarende Bibliografi over alle trykte Haandskriftkataloger, men endnu er denne ret nærliggende Opgave ikke blevet taget op til Løsning. Som den bedste nyere bibliografiske Vejleder paa Omraadet fungerer den af Bibliothèque nationale udgivne: »Catalogue alphabétique des livres imprimés mis à la disposition des lecteurs dans la salle de travail«, 4. ed. 1933. Af stor Betydning er det, at der er udgivet et betydeligt Antal Fælleskataloger omfattende Haandskriftbestanden i et enkelt Lands eller andet større Omraades Biblioteker, eller omfattende flere Landes Bestand af Haandskrif- ter tilhørende en bestemt sagligt afgrænset Gruppe. Som det ældste kendte Eksempel paa et Fælleskatalog af den førstnævnte Karakter kan nævnes det fra det 14. Aarhundrede stammende »Registrum librorum Angliae«, der optegner Bestanden i 160 engelske Klosterbiblioteker. Af nutidige nationale Fælleskataloger er det største: »Catalogue générale des manuscripts des bibliothèques publiques de France«, Paris 1885 ff., der dog ikke medtager Bibliothèque nationale’s Kæmpesamlinger, for hvilke der foreligger særlige Kataloger. Ogsaa Italien har et Fælleskatalog: »Inventari dei Manoscritti delle biblioteche d’Italia«, Forli 1890 ff. I Tyskland planlagde man i Slutningen af forrige Aarhundrede et Fælleskatalog for de prøjsiske Biblioteker, men kun tre Bind, omfattende Universitetsbiblioteket i Göttingen, udkom 1893—94; i 1939 blev Udgivelsen genoptaget, og indtil Krigen standsede Arbejdet, udkom enkelte Bind af en ny Række. I England findes endnu intet stort Fælleskatalog, men en Række udmærkede Kataloger over enkelte Bibliotekers Bestand. Af de nordiske Lande har Danmark de fleste trykte Haandskriftkataloger. Den af Videnskabernes Selskab nedsatte Kommission til Registrering af Haandskrifter vedrørende Danmarks Historie, som findes i udenlandske Biblioteker og danske Biblioteker udenfor det kgl. Bibliotek (se Haandskriftkommissioner), har samlet et stort Katalogmateriale, der i Manuskript er tilgængeligt paa det kgl. Bibliotek. En Del af Kataloget er udgivet i Trykken under Titel: »Registrant over Breve fra og til Danske i udenlandske Biblioteker«, Kbh. 1934. Registreringen er endnu ikke afsluttet, og Arbejdet hermed fortsættes nu af Staten under Rigsbibliotekarens Ledelse. Det af K. Kålund udarbejdede: »Katalog over de oldnorsk-islandske Håndskrifter i det store kgl. Bibliotek og i Universitetsbiblioteket« (udenfor den Arnamagnæanske Samling), Kbh. 1900, har nu, efter at Universitetsbibliotekets Haandskrifter er overført til det kgl. Bibliotek, ikke længere Karakter af Fælleskatalog. Af trykte Kataloger over sidstnævnte Biblioteks mange Haandskriftsamlinger kan iøvrigt nævnes: »Codices Orientales Bibliothecæ Regiæ Havniensis...«, I—III, Hafniæ 1846—57, E. Jørgensen: »Catalogus codicum Latinorum medii ævi Bibliothecæ Regiæ Hafniensis«, Hafniæ 1926, E.Gigas: »Katalog over det store kgl. Biblioteks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark«, I—III, Kbh. 1903—15, C. Behrend: »Katalog over