Haandskriftkataloger — Haandskriftkommissioner 391 det kgl. Biblioteks Haandskrifter vedrørende dansk Personalhistorie«, I—II, Kbh. 1925—27, L. Nielsen: »Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i det kgl. Bibliotek«, Kbh. 1943. Over de fra Universitetsbiblioteket til det kgl. Bibliotek overførte Haandskrifter findes et af A. Krarup udarbejdet »Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter«, I—II, Kbh. 1929—35. Over den i Universitetsbiblioteket (1. Afd.) opbevarede → Arnamagnæanske Samling foreligger et af K. Kålund udarbejdet Katalog, udgivet 1889—94. Haandskrifter i Veterinær- og Landbohøjskolens Bibliotek er fortegnet i et 1907 udgivet Katalog. Over de betydningsfulde Haandskriftsamlinger i Sorø Akademis Bibliotek og i Herlufsholm Skoles Bibliotek findes kortfattede Fortegnelser i de to Skolers Programmer fra henholdsvis 1861 og 1891. I Finland er af Universitetsbiblioteket i Helsingfors udgivet: »Verzeichnis der mittelalterlichen Handschriftenfragmente in der Universitätsbibliothek zu Helsingfors«, I—III, Helsingfors 1922—32. Over den betydelige Haandskriftsamling i Landsbókasafn Íslands findes et af P.E. Olason udarbejdet Katalog: »Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins«, I—III + Suppl., Reykjavik 1918—47. Over Oslo Universitetsbiblioteks Haandskriftsamlinger findes endnu ingen Katalog. Et af H. Lie udarbejdet Katalog over norske og danske Forfatteres skønlitterære Manuskripter vil udkomme i Aar (1948). Over Bergens Museums Manuskriptsamling findes Katalog udarbejdet af A.M. Wiesener, trykt i »Bergens Museums årbok«, 1913. Af nyere trykte Kataloger over svenske Haandskriftsamlinger kan nævnes: Vilh. Gödel: »Katalog öfver Kongl. Bibliotekets fornisländska och fornnorska handskrifter«, Stockh. 1897—1900, C.J. Tornberg: »Codices Orientales bibliothecæ Regiæ Universitatis Lundensis«, Lund 1850, Suppl. s. St. 1853, Vilh. Gödel: »Katalog öfver Uppsala Universitets Biblioteks fornisländska och fornnorska handskrifter«, Uppsala 1892, W.Riedel: »Katalog över Kungl. bibliotekets orientaliska handskrifter«, Stockh. 1923, K. V. Zetterstéen: »Die arabischen, persischen und türkischen Handschriften der Universitätsbibliothek zu Uppsala«, I—II, Uppsala 1930—35, T. Kleberg: »Catalogus codicum graecorum et latinorum Bibliothecae Gotoburgensis«, Göteb. 1941. K. Löffler: Allgemeine Handschriftenkunde (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, I, 1931); H. S chr ei- ber: Aufgaben einer Handschriftenerschliessung (Historische Vierteljahrsschrift, LXIX, 1934); A. Bö mer: Der Plan eines Handschriften-Weltkatalogs (Zentralblatt für Bibliotekswesen, LII, 1935). P. B. Haandskriftkatalogisering. I Almindelighed katalogiseres i videnskabelige Biblioteker Haandskrifter paa betydelig udførligere Vis end de trykte Bøger; som Regel er en Række bestemte Oplysninger saavel om Haandskriftets ydre Forhold som om dets Indhold obligatoriske. Til de første hører Oplysning om Haandskriftets Alder, Proveniens (herunder ogsaa tidligere Ejere), Materiale (Pergament eller Papir), Format, Omfang (Antal af Blade, herunder eventuelle Defekter), Skriftkarakter, Udstyrelse (herunder eventuelle Illustrationer) og Indbinding. Hvad Indholdet angaar, kræves oftest foruden nøjagtig Gengivelse af Titlen, hvis en saadan findes, Afskrift af Begyndelses- og Slutningslinjer — ogsaa i selvstændige Afsnit — undertiden med Angivelse af Linjeadskillelser, samt Oplysninger om Randnoter, senere Tilføjelser, Skrivernavne, Ejernotitser etc. Ogsaa Henvisninger til de Steder i Litteraturen, hvor Haandskriftet eventuelt er omtalt, plejer at tilføjes. Endelig anføres naturligvis Haandskriftets Signatur. Ved Blandingshaandskrifter, som rummer forskellige af hverandre — i hvert Fald formelt — uafhængige Tekster, "kan Katalogiseringen paa denne Maade blive meget omfattende, men Formaalet med den maa altid være at give en saa fyldestgørende Oversigt som muligt over Haandskriftets forskelligartede Indhold. Nyere Haandskrifter kan dog ofte, navnlig hvis de har Karakter af Kladder, spredte Optegnelser o.1., behandles betydelig mere summarisk. Særlige Krav stiller Katalogiseringen af middelalderlige og orientalske Haandskrifter, hvortil foruden sproglige og palæografiske Kundskaber i Reglen speciel litterær og historisk, og ofte tillige kunsthistorisk, Viden er en nødvendig Forudsætning. Flere af Udlandets større Biblioteker har ladet fremstille trykte Instruktioner for Haandskriftskatalogiseringen. K. Löffler: Einführung in die Handschriftenkunde, 1929. L. N. Haandskriftkommissioner. I flere Lande har man nedsat permanente Kommissioner med den Opgave at fremskaffe paalidelige Oversigter over det litterære Materiale til vedkommende Lands Historie, som i Form af Haandskrifter foreligger spredt og tildels skjult i inden- og udenlandske Biblioteker og Arkiver. England har gennem lang Tid i »The Royal