392 Haandskriftkommissioner — Haandskriftsamlinger Commissioners for Historical Manuscripts« haft en Institution, som virker i denne Retning, og°som siden 1869 i en anselig Række Bind har publiceret et meget betydeligt Materiale. Siden 1903 har det preussiske Videnskabsakademi i Berlin gennem en særlig tysk Kommission ladet foretage Inventarisering af tyske Haandskrifter i hjemlige og fremmede Biblioteker. I Norden er det hidtil kun Danmark, som har taget et lignende Arbejde op. Her nedsatte 1906 Videnskabernes Selskab en »Kommission for Registrering af litterære Kilder til dansk Historie i Udlandet«, som 1922 fik sit Virkefelt udvidet til ogsaa at omfatte Materiale i danske Samlinger, dog saaledes, at Registreringen af det i dansk privat Eje bevarede historiske Kildemateriale overtoges af en særlig Kommission. I Aarenes Løb er et stort Antal Biblioteker og Arkiver saavel i Danmark som i Udlandet derefter blevet gennemsøgt; Resultatet af Registreringen foreligger i Form af forskellige Seddelkataloger, som opbevares i det kgl. Bibliotek, tilgængelige for enhver. Fra 1943 er Financieringen af den Del af Kommissionsarbejdet, som vedrører Registrering i offentlige Samlinger, blevet overtaget af Staten, sorterende under Rigsbibliotekaren; Kommissionens Materiale tilhører det kgl. Bibliotek. I Sverige er der gentagne Gange fra forskellig Side gjort Forsøg paa at faa et lignende Arbejde sat i Gang, men hidtil uden Resultat. L. Nielsen: Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Manuskriptkommission (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XVIII, 1931). L.N. Haandskriftsamlinger. I de fleste større videnskabelige Biblioteker findes Samlinger af Haandskrifter, ofte som særlige Biblioteksafdelinger med egne Lokaler og eget Personale. De bestaar dels af ældre (herunder middelalderlige) Haandskrifter, som i Reglen hører til Bibliotekernes kostbareste Bestanddele, dels af nyere Manuskripter af forskellig Art, f. Eks. litterære Arbejder, som ikke er blevet trykt, Samlinger af Optegnelser og Ekscerpter til forskellige Formaal, Forfatteres og Videnskabsmænds efterladte Papirer, Privatarkiver, som væsentlig bestaar af → Brevsamlinger, o. s.v. De enkelte Bibliotekers Haandskriftbestand er ofte delt i en Række Specialsamlinger, som dels kan være voksende, d. v.s. indrettet til stadig at modtage ny Accession, dels afsluttede, f.Eks. indlemmede Privatsamlinger, der vedblivende holdes som Særsamlinger. Orientalske Haandskrifter er hyppigst holdt samlet for sig som en særlig Afdeling. Vistnok den største eksisterende Haandskriftsamling er den, som findes i Statsbiblioteket i Leningrad. Den omfatter ca. 230,000 Numre, som er sammenbragt ved Indlemmelse af Bestanden fra talrige andre Biblioteker, og hvoriblandt findes uvurderlige Samlinger af græske, orientalske og slaviske Haandskrifter. En mægtig Haandskriftsamling findes ligeledes i Kongresbiblioteket i Washington (nogen samlet Talangivelse for den foreligger ikke), som navnlig er rig paa Materiale vedrørende Amerikas Historie, bl. a. indeholder den efterladte Papirer fra næsten alle tidligere Præsidenter i de forenede Stater. Verdens tredjestørste Samling af Haandskrifter findes i Bibliothèque nationale i Paris; den tæller ca. 125,000 Numre. British Museum i London ejer ca. 75,000 Haandskrifter foruden en kostbar Papyrussamling paa ca. 2,400 Numre, Bodleian Library i Oxford har ca. 40,000 Haandskrifter, deriblandt en verdensberømt Samling Orientalia. I Tyskland findes de største Samlinger i Statsbibliotekerne i Berlin, der ejer opimod 70,000 Haandskrifter, og München, af hvis ca. 50,000 Haandskrifter dog en Del skal være ødelagt ved Luftbombardement under den anden Verdenskrig. En lille, men berømt Samling (ca. 8000 Numre) findes i Herzog August-Biblioteket i Wolfenbüttel, der navnlig har vundet Ry for sine mange vigtige Klassiker-Manuskripter. Berømt er ogsaa Haandskriftsamlingen i Vatikanbiblioteket i Rom, der tæller ca. 60,000 Numre, mest græske og latinske Haandskrifter fra ældre Tider, stammende fra mange forskellige gejstlige og verdslige Samlinger. I Italien findes flere andre fremragende Samlinger, saaledes i Biblioteca Laurenziana i Florens ca. 10,000 Haandskrifter, mest græske og latinske Klassiker-Haandskrifter, hvoraf flere hører til de ældste og bedste, som eksisterer. Adskillige af de i Bibliotekerne beroende Haandskrifter stammer fra private Samlinger, som helt eller delvis er blevet indlemmet. Navnlig England har fostret mange store Haandskriftsamlere. Til de betydeligste hører Robert Bruce Cotton (død 1631), Robert og Edward Harley (døde henholdsvis 1724 og 1741) og Hans Sloane (død 1753), hvis Samlinger alle blev indlemmet i British Museum og danner Grundstammen i dettes Haandskriftafdeling, endvidere Thomas Pembroke (død 1733) og Richard Rawlinson (død 1765), hvis Samlinger kom til Bodleian Library, og Bertram Ashburnham (død 1878), af hvis Samling en Del findes i British Museum. Til Ame-