Haandskriftsamlinger 393 rikas største Haandskriftsamlere hører John Pierpont Morgan (død 1913) og Henry Edward Huntington (død 1927). I Frankrig har mange af de store Bibliofiler været ivrige Haandskriftsamlere; nævnes kan fra det 17. Aarhundrede Statsmændene Richelieu, Mazarin og Colbert. Sidstnævnte samlede o. 15,000 Haandskrifter, som i 1732 blev købt af Ludvig XV. Storsamleren Hertug Louis de la Vallière (død 1780) havde i sin berømte Samling en Mængde Haandskrifter, som senere blev en Del af Grundstammen i Bibliothèque de l'Arsenal. En ejendommelig Skikkelse i europæisk Bibliotekshistorie er den franske Munk Maugérard (død 1815), som tilbragte det meste af sit omskiftelige Liv med i tyske og franske Klostre og lignende Steder at opspore og erhverve Haandskrifter, som han derefter solgte eller bortbyttede til private Samlere eller offentlige Biblioteker; til sig selv samlede han ikke. I Bibliothèque nationale i Paris kunde man saaledes under Napoleonskrigene opbygge en særlig værdifuld Haandskriftsafdeling »Fonds Maugérard», men store Dele heraf maatte efter Fredsslutningen tilbagegives de mere retmæssige Ejere. Af tyske Samlere skal nævnes Diplomaten Ludw. Camerarius (død 1651), der en Tid opholdt sig som Gesandt i Danmark og senere i en Aarrække var i Gustaf Adolfs Tjeneste, og hvis Manuskriptsamling, der nu findes i Statsbiblioteket i München, derfor indeholder adskilligt af Interesse for Norden, og den mærkelige »Baron« Joh. v. Hüpsch (død 1805), hvis lille, men enestaaende Samling af gamle Haandskrifter for Størstedelen nu tilhører Landsbiblioteket i Darmstadt. L. N. Danmark. Langt den største Samling af Haandskrifter findes i det kgl. Bibliotek, hvor den danner en særlig Afdeling. Den tæller ca. 35,000 Numre og bestaar af en lang Række Specialsamlinger, af hvilke de vigtigste er → Gammel kgl. Samling, som rummer Bibliotekets ældste og kostbareste Manuskripter, den Thott’ske Samling, skænket til Biblioteket af Danmarks største Bogsamler, Grev Otto Thott (død 1785), og → Ny kgl. Samling, en voksende Samling, der optager Afdelingens løbende Accession. Haandskriftafdelingen omfatter kun vesterlandske Haandskrifter, de orientalske er indordnet i Bibliotekets særlige orientalske Afdeling. Heri findes bl.a. en særdeles fremragende Samling af Pali-Haandskrifter, hvis Grundstamme er tilvejebragt ‘af Sprogforskeren Rasmus Rask, ligesom man ved Erhvervelsen af Overrabbiner David → Simonsens Bibliotek i 1932 kom i Besiddelse af en lang Række hebraiske Haandskrifter af international Betydning. Et overordentligt vigtigt Kildemateriale til dansk Musikhistorie findes i det kgl. Biblioteks store Samling af danske Nodemanuskripter (ca. 4000 Nr.); den stammer bl.a. fra det »nye« Hofmusikarkiv, fra det kgl. Teater, Musikforeninger o.l., ligesom man efter Komponisten C. E.F. Weyse (død 1843) modtog dennes store Samling af egne og andres Manuskripter. Siden er indgaaet de fleste betydelige danske Komponisters efterladte Manuskripter. Under sidste Krig igangsattes et større Afskrivningsarbejde, saaledes at en Række af den danske Musiklitteraturs klassiske Orkesterværker, som ikke foreligger i Trykken, nu er blevet tilgængelig for Udlaan i Afskrift. Af Universitetsbibliotekets Haandskrifter blev Størstedelen (ca. 6500 Nr.) i 1938 overført til det kgl. Bibliotek, der saaledes nu med Rette kan betegnes som »Statens Haandskriftsamling«. Universitetsbibliotekets Haandskrifter er fordelt paa forskellige Specialsamlinger, af hvilke de to vigtigste benævnes → »E donatione variorum« og → »Additamenta«. Tilbage i Universitetsbiblioteket (1. Afdeling) blev kun en mindre orientalsk Samling, hvori bl.a. findes verdensberømte oldpersiske Haandskrifter; tillige opbevares her den + Arnamagnæanske Samling af nordiske Haandskrifter. I flere af de videnskabelige Specialbiblioteker i København findes mindre Samlinger, dette gælder saaledes Veterinær- og Landbohøjskolens Bibliotek, Universitetets botaniske Centralbibliotek og Biblioteket i Nationalmuseets 2. Afdeling. Ogsaa Statsbiblioteket i Aarhus ejer en lille Haandskriftsamling paa ca. 450 Numre. En ligeledes af Omfang ret ubetydelig, men indholdsmæssigt overordentlig værdifuld Samling tilhører det gamle→ Karen Brahes Bibliotek i Odense, blandt hvis ca. 370 Haandskrifter findes nogle af vore vigtigste Folkevisemanuskripter. Ogsaa enkelte af de gamle lærde Skolers Biblioteker rummer ikke ubetydelige Haandskriftsamlinger, saaledes Bibliotekerne i Statsskolerne i Horsens, Odense og Ribe og navnlig → Herlufsholm Skoles og → Sorø Akademis Biblioteker. Endvidere ejer enkelte Provinsmuseer, f. Eks. Museet i Herning og Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg, bemærkelsesværdige Samlinger. Ikke blot i Bibliotekerne, men ogsaa i Arkiverne findes Samlinger af egentlige Haandskrifter, her som Regel overvejende af histo-