Henvisningsseddel — Herlufsholm Skoles Bibliotek 419 Udgivere og Redaktører af Antologier og Samleværker, for Tekstforfattere til Musikalier, for Kunstnernavne, hvis f. Eks. Illustrationerne udgør en overvejende Del af Værket, ved opløste Pseudonymer skrives Henvisning til Forfatternavnet, ved anonyme Værker, hvis Forfatter er kendt, skrives Henvisning fra Titlen til Navnet, ved Tidsskrifter o.1. maa der gives Henvisninger ved Titelskifter. Drejer det sig om Inkunabler, Kort, Billeder eller andre Specialia gælder særlige Regler. Henvisningssedler kan affattes i summarisk Form, idet den Hovedseddel hvortil der henvises, rummer den udførlige Beskrivelse af vedkommende Værk. Henvisningen betegnes oftest ved et »Se«. Ved Udarbejdelse af + Emnekataloger spiller Henvisninger selvsagt en særlig stor Rolle og maa foretages efter en bestemt Plan. Her benyttes ofte »Se ogsaa«-Henvisninger. P. B. Herbarier. Se Plantebøger. Herdaminne, biografiskt uppslagsverk rörande prästerskapet inom ett eller flera stift. Benämningen är först brukad i H. J. Tunæus' »Herdaminne eller Hernösands präst-krönika« (tryckt i A. A. Hülphers’ »Samlingar ..….öfwer Norrland«, I, 1771). Vid mitten av 1800-talet utkommo herdaminnen för de flesta av de svenska stiften: Göteborgs stift 1835, 1872 och 1878—86; Härnösands stift 1876—79 (ofullbordat); Kalmar stift 1836—41; Karlstads stift 1846—49; Linköpings stift 1846—47; Lunds stift 1854—58; Skara stift 1867—74, ny följd 1904; Strängnäs stift 1785—1817 och 1896— 1901; Uppsala ärkestift 1842—45, ny följd 1893; Visby stift 1868, supplement 1892; Västerås stift 1843—46, ny följd 1880—81. De gamla herdaminnena ha alla blivit föråldrade och äro mycket bristfälliga i fråga om fullständighet och konsekvens, varför de under innevarande århundrade börjat ersättas av nya, på modern personhistorisk forskning grundade utgåvor. Så har Härnösands stifts herdaminne utgivits av L. Bygdén (I-IV, 1923 —28), Kalmar stifts är under utgivning av B. Olsson (II, 1947), Linköpings stifts av J.A. Westerlund, J. A. Setterdahl och E. Meurling (I-V: 1—2, 1915—45), Lunds stifts av G. Carlquist (I, 1943), Skara stifts av L. A. Cederbom och C. O. Friberg (I—II, 1928—30), Västerås stifts av G. Ekström (I, 1939) och Växjö stifts av C. O. Arcadius, E. A. Zetterquist och G. Virdestam (I—VIII, 1921—34). Även i Finland har benämningen herdaminne brukats. Så utgavs Åbo stifts herdaminne (I—II, 1832—34) av C. H. Strandberg 27* och senare av K. G. Leinberg (1903, omfattar blott tiden 1554—1640), M. Akiander utgav Viborgs och Borgå stifts (I—II, 1868—69) och K. G. Leinberg utgav »Det odelade finska biskopsstiftets herdaminne« (1895). Finska kyrkans herdaminne är utgivet av O. I. Colliander: »Suomen kirkon paimenmuisto« (I— II, 1910—18). S. Å gren: Svensk biografisk uppslagslitteratur, 1929. B. A. Herlufsholm Skoles Bibliotek. Grundlagt samtidig med Skolen lidt efter Midten af det 16. Aarhundrede. Grundstammen udgøres af Stifteren Herluf Trolles og hans Hustru Birgitte Gjøes Bogsamling, hvoraf endnu ca. 50 Bind er i Behold. I de første 200 Aar forøgedes Samlingen kun ganske lidt, men da den bekendte Bogsamler Grev Otto Thott i 1763 var blevet Stiftelsens Forstander, skænkede han den efterhaanden flere Tusinde Bind, hvorimellem findes mange af de sjældne og kostbare Værker, som nu giver Biblioteket dets særlige Værdi (det ejer saaledes det eneste her i Landet kendte fuldstændige Eksemplar af Hans Thomesens Salmebog i den originale Udgave fra 1569). Senere er det blevet stærkt forøget, ikke mindst i den nyeste Tid og ikke mindst ved Gaver, saaledes tilfaldt 1923 ifølge testamentarisk Bestemmelse Kammerherre A. Groothoffs godt 7000 Bind store Bogsamling Skolen. Biblioteket tæller nu ca. 50,000 Bind. Det er bedst forsynet indenfor Teologi, Jura, klassisk Filologi, dansk Historie (især Personalhistorie) og Skønlitteratur. Foruden Bogsamlingen ejer det en Haandskriftsamling paa ca. 200 Numre, hvoraf de fleste stammer fra Geheimeraad Chr. Brandt, som en Tid var Stiftelsens Forstander. Af Særsamlinger findes endvidere en Musikaliesamling og en dansk Portrætsamling paa ca. 1500 Blade. En smuk, for sin Tid moderne, Biblioteksbygning blev opført i Aarene 1913—14. Over Samlingerne findes forskellige trykte Kataloger. Hovedkataloget over Bogsamlingen er udarbejdet i det kgl. Bibliotek under Ledelse af dettes daværende Chef Chr. Bruun og trykt 1882; et Tillæg udkom 1897, og Tilvækstfortegnelser findes i Skolens Programmer. Over Haandskriftsamlingen findes en af Rektor Joh. Forchhammer udarbejdet Fortegnelse, som er trykt i Skolens Program for 1891 (samt et utrykt Katalog udarbejdet af Victor Madsen); over Portrætsamlingen en Fortegnelse, udarbejdet af Overlærer H. Hoff, som er trykt i Programmet for 1903 (Tillæg 1905 af Lektor P. Gøtzsche). Foruden Skolens Lærere og Ele-