420 Herlufsholm Skoles Bibliotek — Herregaardsbiblioteker ver kan ogsaa andre benytte Biblioteket, hvilket dog ikke finder Sted i større Udstrækning. L. Nielsen: Danske Stifts- og Skolebiblioteker, 1925, S. 40—48; S. J. Møller: Herlufsholm Skoles Bi- bliotek (Bogrevyen, II, 1944). L. N. Hermannsson, Halldór (født 1878), islandsk Biblioteksmand og Bibliograf. Professor i nordiske Sprog ved Cornell University, Ithaca, N. Y. Var Medhjælper hos Prof. Willard → Fiske og er siden hans Død (1905) Forstander for den af ham skænkede islandske Bogsamling i Cornell University Library. Har udgivet Kataloger over denne Samling (»Catalogue of the Icelandic Collection«, 1914, med Tillæg 1927 og 1943, samt »Catalogue of Runic Literature«, 1918), et Hovedværk i islandsk Bibliografi, desuden Skriftserien »Islandica« (1908 ff., hidtil 31 Bind), som bl. a. indeholder en Række vigtige Specialbibliografier og Tekstudgaver. J. B. Hernmarck, Arvid (1876—1940), svensk boksamlare. Bruksdisponent, verkställande direktör för Kopparbergs och Hofors sågverksbolag 1902—10. H. samlade på sitt gods, Hesselbyholm i Södermanland, ett magnifikt bibliotek, där huvudvikten var lagd på svensk vitterhet, historia och topografi. Av svensk vitterhet ägde han en mängd sällsyntheter som Bureus’ »Nymäre wijsor« (1637), inköpt på bibliofilauktion i Stockholm 1919 för 910 kronor, Lasse Lucidors »Helicons blomster« (1688) komplett med B-arket och dessutom originaltrycket till B-arket, »Gilliare kwaal« (1669). Av den senare lilla skriften lät H. föranstalta ett nytryck i 16 exemplar. Av atlasbandet till Rudbecks »Atlantica« i andra upplagan från 1698 ägde H. ett av tre i privat ägo kända exemplar. Boksamlingen skingrades vid försäljningar till tvenne Stockholmsantikvariat (1923 och 1940), och flera av de förnämsta sällsyntheterna ha sedermera förvärvats av apotekaren G. Bernström i Göteborg. B. A. Herregaardsbiblioteker. Danmark. Ligesom andetsteds har det ogsaa i Danmark fra gammel Tid været Skik, at der paa de betydeligere Herregaarde ved Siden af Maleri- og andre Kunstsamlinger fandtes Bogsamlinger, og ikke mindst paa dette Omraade har Herregaardskulturen her i Landet i Tidens Løb ydet en smuk Indsats. Allerede i det 16. Aarhundrede fandtes i Danmark anselige Herregaardsbiblioteker, af hvilke det berømteste var det, som Statholderen i Slesvig-Holsten Henrik Rantzau havde indrettet paa Breitenburg. Fra det 17. Aarhundre- de bør navnlig fremhæves Holger Rosenkrantz’ Bibliotek paa Rosenholm og Jørgen Seefelds paa Ringsted Kloster, to af Aarhundredets navnkundigste europæiske Privatbiblioteker. I det 18. Aarhundrede grundedes en lang Række Biblioteker paa danske Herregaarde; til de kendteste og værdifuldeste hørte J. L. Holsteins paa Ledreborg, Abraham Lehns paa Orebygaard, Chr.Ditl. Reventlows, hvis Samlinger fordeltes paa Gaardene Brahetrolleborg, Pederstrup og Christianssæde, J. B. Scavenius’ paa Gjorslev og Joh. Bülows paa Sanderumgaard. Endnu i det 19. Aarhundrede blev Grunden lagt til værdifulde Samlinger, saaledes N.K. Tangs paa Nørre-Vosborg og T. C. Dahls paa Moesgaard, men omkring Midten af Aarhundredet begyndte en almindelig Stagnation, som efterhaanden bragte denne specielle Form for Herregaardskultur til Ophør. De danske Herregaardsbiblioteker har gennem Tiderne haft et ret ensartet Præg, gennemgaaende har Bogantallet ligget paa omkring 10—15,000 Bind, indeholdende nogenlunde samme Art af Litteratur, som paa typisk Maade har repræsenteret de forskellige Generationers vekslende Smag. I ældre Tid var udenlandsk Litteratur dominerende, navnlig fransk og engelsk. Fra Midten af det 18. Aarhundrede blev tysk Litteratur fremherskende, og først fra dette Tidspunkt begyndte man at lægge Vægt paa Nationallitteraturen, bortset fra enkelte Omraader, f. Eks. Ligprædikener, som man tidligt havde dyrket. Foruden Skønlitteratur er det navnlig topografisk, historisk og personalhistorisk Litteratur, der har domineret i Samlingerne, som set i deres Helhed har rummet Mængder af sjældne og kostbare Værker, saavel trykte Bøger som Haandskrifter. Af Herregaardsbibliotekerne er nu kun forholdsvis smaa, spredte Rester tilbage. De ældre Samlinger er næsten alle gaaet til Grunde, af de ældste blev en Del taget som Bytte under de mange Krige i det 17. Aarhundrede og bortført til Tyskland eller Sverige, hvor de senere er splittet. Adskillige af Bibliotekerne er i Tidens Løb bortsolgt, hyppigt ved Auktion. Allerede i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev saaledes største Delen af Samlingen paa Ledreborg solgt ved Auktion (dog med Undtagelse af den berømte Haandskriftsamling, som i den nyeste Tid er skænket til det kgl. Bibliotek), og navnlig efter Gennemførelsen af Lensafløsningsloven 1919, da der