Index medicus — Indstiksark 457 Emner i eet Alfabet. Siden 1927 udgiver Universitetsbiblioteket i København efter Initiativ af Dr.med. Th.E. Hess Thaysen en løbende Bibliografi over dansk medicinsk Litteratur, Index medicus Danicus, ordnet som den amerikanske, men trykt paa Sedler og annoteret med korte Referater. Den redigeres af Bibliotekar A.G. Drachmann og omfatter ca. 3000 Sedler aarligt. A.G. Drachmann: Index Medicus Danicus s spitalstidende, LXXVII, 1934). S. D. Indfarvning (af Trykforme). I de første Aarhundreder efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse indfarvedes Trykformen ved Hjælp af »Tamponer«, runde Træplader forsynet med et Haandtag og polstret med Haar, overtrukket med Læder. Med Cylinderpressens Opfindelse i det 18. Aarhundredes Begyndelse gik man over til Indfarvning med cylindriske Valser, beklædt med Filt og Læder. Paa moderne Bogtrykmaskiner afgives Farven fra et indstilleligt Farveværk til et System af Valser overtrukket med en særlig »Valsemasse« og nogle af disse, de saakaldte »Formvalser« indfarver Trykformen alt efter Maskinsystemet, enten ved at de passerer hen over Formen eller Formen bevæges hen under Valserne. P. D. Indiapapir, tyndt, stærkt, uigennemsigtigt Kludepapir, der bruges til Bøger, hvor der ønskes et stort Sideantal med ringe Volumen. Fremstilledes oprindeligt til Oxford University Press som Imitation af østasiatisk Papir for Anvendelse til Bibler og Salmebøger og benævnes derfor ofte Bibelpapir. Til de ringere Kvaliteter anvendes Cellulose og undertiden Træslib, hvorved Kvaliteten og navnlig Styrken forringes væsentligt. N.N. Indikator, Betegnelse for det som Regel i Minuskelskrift trykte Bogstav, som findes anbragt i en Del Inkunabler og andre ældre Tryk for at angive hvilket Initial, den saakaldte + Rubrikator skulde tegne (eller male) det paagældende Sted. Tilsvarende Initialanvisninger anvendtes i middelalderlige Haandskrifter, men de udviskedes, naar Initialet var udført. Udtrykket bruges desuden som Betegnelse for en før de aabne Hylders Tid i Folkebibliotekerne anvendt, ofte meget sindrig Indretning, hvori anbragtes en synlig Seddel el.l. svarende til hver enkelt Bog i Biblioteket, og ved Hjælp af Farver, Mærker el.l. markeredes det, om en Bog var disponibel eller ej. Apparatet var beregnet for Publikum som saaledes uden at spørge Personalet kunde faa Oplysning om, hvilke Bøger man for Øjeblikket kunde faa til Laans. Systemet stammer fra England og opnaaede i Slutningen af forrige Aarhundrede en vis Udbredelse ogsaa i Norden, men spiller nu ikke nogen praktisk Rolle. Endelig anvendes Udtrykket som Navn paa den Tavle, som i visse store Biblioteker, hvor man ved Indlevering af hver Bogbestilling faar udleveret en »Nummer-Bon«, bruges til at bekendtgøre, hvilke Bestillinger der er færdige til Udlevering. P. B. Indirekte Trykning, Trykmetode, ved hvilken Trykningen ikke sker direkte fra Trykform, Plade eller Sten. Den mest benyttede indirekte Trykmetode er → Offset, men ogsaa + anastatisk Tryk maa henregnes herunder. P.D. Indrykning, typografisk Betegnelse for det Tomrum, der sædvanligvis forekommer i Begyndelsen af en Linje i et nyt Afsnit i Bogsats. Indrykningernes Størrelse er forskellig og afstemmes efter Linjebredden. En typografisk Regel fastslaar en Geviert paa Bredden indtil 24 Cicero, derover efter Skøn. H.T. Indsatineret Vandmærke, imiteret Vandmærke, som fremstilles ved at lade Papirarkene passere en Pladeglitte (Satinerværk) med to svære Staalvalser sammen med en Papplade, hvorpaa det ønskede Vandmærke er fremstillet i ophøjet Relief med hærdet Gelatinelim. Vandmærkevirkningen fremkommer her ved en delvis Knusning af Papiret ud for Relieffets ophøjede Partier, medens den ved de ægte Vandmærker fremkommer ved Forskydning af Fibrene. N.N. Indsavning, en Proces ved Bogindbinding, der gaar ud paa i Arkenes Ryg at save de Riller, hvori Hæftebindene skal ligge. 0.7. Indslag. Saaledes benævnes den Del af Overtrækspapiret, som ved Indbinding bøjes omkring Bogbindets Kanter. Beklædes en Bog med Shirting eller Skind, har ogsaa disse Materialer et Indslag. O.J. Indstiksark. Medens man almindeligvis til- ‘ rettelægger en Bog saaledes, at de enkelte Ark kan falses i henholdsvis 8, 16 eller 32 Sider ad Gangen og lægges efter hinanden, kan det ske, at Papiret er saa svært, at det volder Vanskeligheder ved Falsningen. Man trykker da Bogen i »8-sidige« Ark og stikker dem ind i hinanden to og to. Dette foretages, bl. a. fordi