458 Indstiksark — Initial Heftetraaden i de mange Ark ellers vilde fylde for meget i Bogens Ryg. En mindre Pjece paa f. Eks. 4, 8 og 16 Sider vil blive »stukket ind«, saaledes at Arket med det mindste Antal Sider ligger yderst, altsaa i Rækkefølgen Kvartark, Halvark og Helark. Pjecen vil herefter kunne hæftes paa den billigste Maade ved Hjælp af Nikkelklammer. Arkene er da trykt til Indstikning. P. D. Initial. Begyndelsesbogstaverne i Teksten eller enkelte Afsnit heraf (Initialer) findes saavel i Haandskrifter som i trykte Bøger paa forskellig Maade udhævet og i større eller mindre Grad forsynet med Forsiringer. Allerede i de antikke Haandskrifter fandtes Initialornamentik, og i den ældste middelalderlige Bogkunst spillede Initialerne en dominerende Rolle. Et særligt Indslag bragte her den irsk-angelsaksiske Indflydelse, idet der fra de insulære Evangeliehaandskrifter i det 8. Aarhundrede til Fastlandet overførtes en Ornamentik, bestaaende af Baandslyngninger og Spiraler i Forbindelse med Drager og andre Fabeldyr, som viser tilbage til ældgamle keltiske og nordiske Ornamentformer. Iøvrigt benyttedes de kendte Motiver, Akantusblade, Vinløv, Palmetter, Mæanderborter o.s.v., som navnlig i den karolingiske Kulturperiode behandledes med udsøgt Kunst. Den romanske Stilperiode, der herskede i Europa fra omtrent Aar 1000 til ca. 1200, medførte en udbredt Anvendelse af Plantemotiver; Initialerne formes nu som Bladranker, ofte udført i Pennetegning med kun ringe Anvendelse af Dækfarver. En særlig rig Udformning fik Initialornamentiken under Gotiken, som i Løbet af det 13. Aarhundrede blev den herskende Stil i hele Europa. Om de gotiske Katedralers Glasmalerier minder i den Tids Pragthaandskrifter de nye Billedinitialer, som breder sig over store Dele af Bogsiderne, omgivet af naturalistisk Bladornamentik og kronet af baldakinagtige, arkitektoniske Opbygninger. Men allerede i det 13. og 14. Aarhundrede træffer man i Italien, hvor den antikke og byzantinske Tradition aldrig var helt uddød, en Ornamentik, som, selv om den har optaget adskillige af de gotiske Formelementer, i hele sin Aand og Stil er ugotisk og i mange Enkeltheder varsler den kommende Renæssance. I det 15. Aarhundrede er Renæssanceornamentiken fuldt gennemført i de italienske Haandskrifter, og man møder nu de typiske firkantede Renæssanceinitialer med Akantus og Vinløv, legende »Putti« og andre klassiske Ornamentformer. I de ældste trykte Bøger, som begyndte at fremkomme omkring Midten af det 15. Aarhundrede, blev Initialerne oftest indtegnet med Haanden i rød eller blaa Farve, og der tryktes da i Almindelighed i Udkanten af det Rum, der var ladet aabent hertil, med lille Skrift det Bogstav, som skulde tegnes af den saakaldte Illuminator eller → Rubrikator (→ Indikator eller »Initialanvisning«). Denne Skik holdt sig for mere almindelige Bøger helt ind i det 16. Aarhundrede. De første og i lang Tid eneste farvetrykte Initialer fremkommer i to Psalterier, trykt henholdvis 1457 og 1459 af Bogtrykkerne Fust og Schöffer i Mainz. Det er gotiske Pragtinitialer udført i Metalteknik i to Farver, en Teknik, der er enestaaende paa dette tidlige Stadium af Bogtrykkerkunstens Udvikling. Senere blev til mere simple Former i Reglen anvendt støbte Initialer, til mere kunstnerisk udførte træskaarne Initialer, af hvilke man dog allerede paa et tidligt Tidspunkt lærte at støbe Klichéer. I det 15. og 16. Aarhundredes Bøger gled indenfor Initialornamentiken forskellige Stilformer over i hverandre, og de samme Motiver varieredes paa utallige Maader. Stilmæssigt kan man i denne Periode dele Initialerne i tre Grupper: Gotiske, Renæssance- og Fraktur-Initialer, svarende til de tre Hovedgrupper indenfor Trykskrifterne, Gotisk, Antikva og Fraktur, men den stilvigtige Samhørighed mellem Skrift og Initial respekteres dog langtfra altid. Indenfor hver af de tre Grupper talder Initialerne i to Hovedformer. I den ene bestaar Initialet kun af vedkommende Bogstav i mere eller mindre kunstfærdig Udførelse, ofte forsiret eller snørklet indtil Ukendelighed, men dog saaledes, at ingen fremmede Motiver er anvendte. Den anden Hovedform viser Bogstavet i forskelligartet billedlig eller ornamental Indfatning, som danner en oftest kvadratisk Firkant med eller uden Randlinje. Smukkest er Renæssanceinitialerne, som dels er smykket med Blomster og Figurfremstillinger, og af hvilke nogle af de bedste skyldes den tyske Kunstner Peter → Flötner, dels med fint tegnet Rankeværk, undertiden i Form af Arabesker; ved Fremstillingen af de sidstnævnte Former var Geoffroy → Tory virksom, og hans forskellige Initialsæt gaar i Eftertegning eller Afstøbning igen i Mængder af Bøger fra mange europæiske Lande i det 16. og 17. Aarhundrede. I Slutningen af det 16.Aarhundrede begyndte man navnlig i Frankrig at anvende en Blanding af typografiske og xylografiske Initialer, idet man i Træstokken udskar et Hul,