Kartografi 489 grafi, Heliografi og andre moderne Reproduktionsmaader. Som et Eksempel paa et for sin smukke Udførelse bekendt kobberstukket Atlas fra det 19. Aarhundrede kan nævnes F. H. Dufours Atlas over Schweiz (1839—63), stukket af H. Müllhaupt. ” A. E. Nordenskiöld: Facsimile-Atalas till kartografiens äldsta historia, 1889 (engelsk Udg. samme Aar); W. Wolkenhauer: Leitfaden zur Geschichte der Kartographie, 1895; G. Schütte: Ptolemy's Maps of Northern Europe, 1917; K. Schottenloher: Das alte Buch, 2. Aufl., 1921, S. 197—224; M. Eckert: Die Kartenwissenschaft, I—II, 1921—25; E. Raisz: General Cartography, 1938. P. B. Danmark. Kort over Danmark og andre nordiske Lande træffes allerede i de middelalderlige Kortværker, der blev forfærdigede rundt om i Europa, saaledes kendes et Kort over Skaane fra det 12.Aarhundrede. En egentlig dansk Kartografi opstaar dog først med den ovennævnte Claudius Clavus (Claudius Claussøn Swart), der var født paa Fyn 1388 og levede det meste af sin Tid i Italien, hvor han fik stor Betydning for Tidens geografiske Videnskab og tegnede Nordenskort til de »Tabulae modernae«, som vedføjedes de forskellige Ptolemæus-Udgaver. Clavus maa have været noget af en Spøgefugl, der saaledes »navngav« svenske Floder ved Hjælp af danske Talord, og som »Stednavne« paa Grønland brugte han Ordene i en dansk Skæmtevise! Hans Kortarbejder dannede Grundlaget for de fleste kartografiske Fremstillinger af Norden langt ned i det 16. Aarhundrede. I Midten af dette Aarhundrede virkede i København en holstensk Kartograf Marcus Jordan, som 1552 hos Hans Vingaard lod trykke et nu ukendt Danmarkskort, og med Henrik Rantzau som Formidler leverede han Kort til bl. a. Georg Brauns og Mercators ovenfor omtalte Atlanter. Tycho Brahes astronomiske Arbejder skabte gunstige Forudsætninger for kartografisk Arbejde, og Brahe udførte ogsaa selv store Opmaalinger paa Sjælland og i Skaane, men kun et Kort over Hven, som fremkom i hans egne Værker og er det ældste nordiske Kort baseret paa geodætisk Opmaaling, naaede frem til Trykken. Trykt blev ejheller Anders Sørensen Vedels »Danmarckis Rigis bescriffuelse met sin Landtaffle«. Christian IV. interesserede sig meget for at faa hele sit Rige kortlagt og satte saaledes en af Tycho Brahes Elever, Chr. Hansen Riber, i Gang med at kortlægge Jylland, men ingen af Ribers Kort er bevaret. Et endnu større Kortlægningsarbejde, omfattende hele Danmark, overdrog Kongen til den tyske Matematiker Hans Willumsen Lauremberg, der fra 1623 virkede ved Sorø Akademi. Hans Arbejder var sda vidt fremskredne, at man indkaldte en Hollænder, Johan v. d. Velde, til at stikke Kortene, men da Arbejdet trak i Langdrag, mistede Kongen Taalmodigheden, og Laurembergs Kortværk blev aldrig fuldført, men enkelte af Kortene fremkom i hollandske Atlas. Aaret før sin Død udnævnte Christian IV. en ny kgl. Matematiker; det var Holsteneren Johannes Mejer, der kom til at indtage en meget fremskudt Plads i dansk Kartografis Historie. Han reviderede ældre Kort og udarbejdede en lang Række nye, saaledes at der fra hans Haand foreligger Kort over det meste af Danmark og Skaane, men kun en Del af dem blev trykt i hans egen Tid, nemlig i Danckwerths Kort over Slesvig og Holsten fra 1652, og først i vore Dage er Mejers fremragende Kort blevet udgivet (»Johannes Mejers Kort over det danske Rige«, I—III, Kbh. 1942 (Geodætisk Instituts Publikationer, III)). Under Svenskekrigene tegnede den berømte svenske Topograf, Generalkvartermesteren Erik Dahlbergh forskellige militære Kort over Danmark, og noget senere udførte Kobberstikkeren Johan Husman et Kort over de skaanske Provinser (udgivet 1677), ligesom han tegnede Kort til det for sin sørgelige Skæbne saa bekendte Resens Atlas. I Slutningen af Aarhundredet foretog Ole Rømer forskellige Opmaalinger, ligesom det var Meningen, at der samtidig med Arbejdet med den saakaldte »Christian V.s Matrikel« skulde have været udarbejdet fuldstændige Kort over hele Danmark, en Plan der desværre ikke blev gennemført. I Aarene 1720 —23 tegnede Kaptajn Abr. Chr. Willars Kort over Rytterdistrikterne, Kort der bl.a. fandt Anvendelse i Erik Pontoppidans store Danmarksbeskrivelse »Danske Atlas« (1763—81), hvis Kortmateriale iøvrigt for det meste er en Gengivelse af de Mejer’ske Kort. En afgørende Vending indtraf, da Videnskabernes Selskab efter nogle Forsøg i 1761 paatog sig at lade udføre en hele Landet omfattende Triangulation som Grundlag for et helt nyt Kortværk. Udarbejdet af Mænd som Thomas Bugge, Ole og Caspar Wessel, Niels Morville o.m.a. udkom nu i de følgende Par Menneskealdre en Række udmærkede Kort over hele Danmark med Slesvig. En Del af Kortene offentliggjordes første Gang i Selskabets »Almanak« (1760—82) i formindsket Størrelse. Selve de endelige Kort blev smukt stukket i Kobber af Franskmændene C. Defehrt, C. A. Guiter, C. E. Martin og af Dan-