Kartouche — Katalogiseringsregler 493 og Barokkens tyske og nordiske Bogkunst — stor Udbredelse, især til Titel- og Billedindfatninger. Ę. D. Katalogiseringsregler. Udtrykket bruges almindeligvis om de Regler, der anvendes ved Affattelse og Redigering af Bogtitler, Henvisninger, bibliografiske Annotationer o.l., som skal optages i et alfabetisk Katalog (Nominalkatalog) eller de dermed beslægtede Kataloger, og Udtrykket kommer derved til at svare til det tyske Begreb »Bibliothekarische Titelaufnahme«. De Regler, der maa bringes i Anvendelse ved den indre Opbygning af et systematisk Katalog bliver derimod et Spørgsmaal om → Klassifikation. De første Katalogiseringsregler i moderne Forstand blev udarbejdet af tyske Biblioteksfolk som f£.Eks. Alb. Chr. Kayser, Mart. Schrettinger og Karl Dziatzko, og deres Teorier danner Grundlaget for de i 1899 udkomne »Instruktionen für die alphabetischen Kataloge der preussichen Bibliotheken« (Ny Udg. 1908 med senere Optryk). I Frankrig udgav L. Delisle i 1890 sin bekendte »Instructions élémentaires et techniques pour la mise et le maintien en ordre des livres d'une bibliothèque« (4. ed. 1910), og af de mange Kataloginstruktioner, der er udkommet i England, kan nævnes »Rules for Compiling the Catalogues of Printed Books, Maps and Music in the British Museum« (Rev. ed. 1936). Ved et frugtbart Samarbejde mellem den engelske »Library Association« og »American Library Association« fremkom i 1908 »Cataloguing Rules, Author and Title Entries«, hvoraf i 1945 er udgivet en revideret engelsk Affattelse, medens en ny foreløbig amerikansk Udgave kom 1941. Reglerne, der bl. a. støtter sig paa Teorier udformet af C. A. Cutter og paa Library of Congress’ Katalogregler, har faaet stor Betydning for Standardiseringen indenfor det angelsaksiske Folkebiblioteksvæsen og har tillige været normgivende for Biblioteker i andre Lande, ikke mindst i Skandinavien. I de Bestræbelser, der gennem Aarene har været udfoldet for at skabe internationalt gældende Katalogiseringsskrifter, har de engelsk-amerikanske Regler spillet en stor Rolle. Foruden de her nævnte Katalogiseringsregler foreligger i trykt Form talrige Forskrifter gældende for et enkelt Bibliotek, et enkelt Land e.]., ligesom der er udgivet en Række særligt udformede Regler gældende for → Haandskriftkatalogisering, → Musikkata- logisering, Katalogisering af → Inkunabler, Kort og andre Specialia indenfor et Biblioteks Bestand. K. A. Linderfelt: Eclectic Card Catalog Rules, 1890; W. Frels: Die bibliothekarische Titelaufnahme in Deutschland, 1919; D. Fellows: Cataloging Rules, 2. ed., 1926; R. Kaiser: Die Katalogisierung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); K. Lö ftler: Einführung in die Katalogkunde, 1935; H. A. Sharp: Cataloguing, 1935, ]. C. M. Hanson: A comparative Study of Cataloging Rules based on the Anglo-American Code, 1939; D.M. Novus: A History of Cataloguing and Cataloguing Methods 1100—1850, 1939. P. B. Danmark. Katalogiseringsforskrifter for Folkebibliotekerne er udarbejdet med de amerikanske Regler som Forbillede og kodificeret i H. Rolff: »Katalogisering«, 2. Udg., Kbh. 1934. En stor Del af de nævnte Bibliotekers Katalogiseringsarbejde er nu centraliseret i »Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor«, der udsender trykte Katalogkort for alle danske Bøger, der egner sig til Anskaffelse i Folkebibliotekerne, og den Katalogiseringspraksis, der udvikles i dette Kontor, virker i det hele taget normgivende for Folkebiblioteker og en Række faglige Biblioteker. For de store videnskabelige Biblioteker findes ingen Fællesregler vedrørende Katalogisering, hvert Bibliotek har udformet sine egne Regler tildels efter tyske Forbilleder. Det kgl. Bibliotek har i 1910 ladet trykke en Vejledning i Affattelse af det alfabetiske Katalog, medens Universitetsbibliotekets og Statsbibliotekets Regler er utrykte. A. Bredsted & E. Allerslev Jensen: Ka- ` talogisering og Kataloger (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). P. B. Finland. För Finlands vetenskapliga bibliotek finnas inga tryckta katalogregler. Handskrivna regler finnas för bl.a. Turun yliopiston kirjasto (Åbo universitetsbibliotek) och även för de vetenskapliga bibliotekens gemensamma accessionskatalog. Dessa regler följa närmast svenska och tyska förebilder. För folkbiblioteken ha katalogiseringsföreskrifter- publicerats sedan 1890-talet. Den senaste handledningen är den av Statens biblioteksbyrå utgivna »Kirjallisuuden luetteloimisopas« (1936), som även kommer till använding inom bokhandeln. Som en komplettering till dessa regler utgavs år 1941 en ämnesordlista »Asiasanasto kirjastojen asialuetteloja varten«. K.-E. H. Norge. Universitetsbibliotekets katalogiseringsregler ble utgitt trykt som manuskript 1914. De bygger nærmest på tysk katalogtradisjon og skiller seg derved skarpt ut fra de