494 Katalogiseringsregler — Katekismus regler som praktiseres ved de allerfleste av landets øvrige biblioteker og som stort sett slutter seg til det amerikanske system. For disse biblioteker forelå inntil 1925 trykt: A. Arnesen og H. Nyhuus: »Katalogisering« (For folke- og barneboksamlinger, 1909—10) og A. Arnesen: »Katalogisering«, utgivet av Kirkedepartementet 1916 (ny utg. 1932). 1918 nedsatte Norsk bibliotekforening en komité til utarbeidelse av felles katalogiseringsregler for norske biblioteker. Dens arbeide resulterte i utgivelsen av »Katalogiseringsregler for norske biblioteker«, 1925 (2., rev. utg. 1938) (i serien »Norsk bibliotekforenings småskrifter«, nr. 6). På flere vesentlige punkter oppføres her avvikende regler for Norsk bibliotekforening og Universitetsbiblioteket. B. B. Sverige. De av de vetenskapliga biblioteken tilläimpade katalogreglerna ansluta sig i huvudsak till »Katalogregler för Kungl. biblioteket«, fastställda av riksbibliotekarien 1916 och tryckta samma år. Sveriges allmänna biblioteksförening tillsatte år 1917 en kommitté för att utarbeta ett för folk- och skolbibliotek lämpligt katalogiseringssystem, innefattande regler för såväl katalogisering som klassifikation. Sedan ett preliminärt förslag till katalogregler under några år prövats dels vid Stockholms stadsbibliotek, dels vid av skolöverstyrelsen anordnade bibliotekskurser, publicerades år 1934 »Katalogregler för svenska bibliotek«. Reglerna ansluta sig i stort till de anglosaxiska katalogiseringsprinciperna men taga samtidigt största möjliga hänsyn till den praxis, som följts inom svenska vetenskapliga bibliotek. Reglerna, som tillämpas inom alla folkbibliotek, följas numera även av flertalet bibliografier (bl.a. »Arskatalog för svenska bokhandeln« och »Svensk bokkatalog«). En av Greta Linder utarbetad, förkortad upplaga, »Katalogregler i sammandrag«, utkom 1938 i Sveriges allmänna biblioteksförenings småskriftsserie. — Regler för katalogisering av musikalier vid Musikaliska akademiens bibliotek ha sammanställts av Ä. Lellky och G. Percy (stencilerad upplaga). B.H. Katedralbind, Bogbindtype, der fremkom i Frankrig omkring 1825. Som Prydelser paa Bindene anvendtes gotiske Vinduesindramninger, Kirkeportaler og lign. Med de gotiske Motiver fulgte ofte stærke Farver, f£.Eks. kraftige violette, som en Mindelse om middelalderlige Glasmalerier; man anvendte ogsaa paalagt, forskelligfarvet Skind eller Skind malet med emaljeagtige Farver. Den franske Bogbinder J. Thouvenin kan nævnes blandt dem, der skabte denne Stil. E. W. Katekismus. Ved Udtrykket »catechismus« forstod man i ældre Tid, dels de Spørgsmaal, der før Daaben rettedes til Fadderne, dels en almindelig mundtlig Undervisning i Kristendom. Først efter Luthers Tid har Ordet faaet den nu sædvanlige Betydning: en Bog, der giver en kortfattet, især paa Børn beregnet og ofte i Form af Spørgsmaal og Svar udarbejdet, Fremstilling af den kristne Læres Hovedpunkter. I overført Betydning kan man finde Udtrykket anvendt i Titler paa kort Fremstilling af et eller andet Emnes Grundregler, saaledes f. Eks. »Musikkens Katekismus«. Lærebøger i den kristne Børnelærdom kendes fra forskellige middelalderlige Haandskrifter, udbredt var saaledes forskellige Munkeordeners »Børnespørgsmaal«, og fra England kendes John Colets »Catechyzon« fra 0.1500. De indeholdt Fadervor med Ave Maria, Trosbekendelsen, de ti Bud, Sakramenterne m.v. og fremkom i det 15. Aarhundrede og senere ofte i Form af illustrerede Etblads-Tryk, eller som ligefremme Billedkatekismer med Træsnit. Efter den lutherske Reformation udgav flere af de tyske Reformatorer nye Katekismer, og af størst Betydning for de nordiske Lande er Luthers to Katekismer, den store og den lille, der begge udkom i 1529. Den store — eller den »tyske« — Katekismus, der er tilrettelagt til Brug for Præster og Lærere, udkom i April som en Bearbejdelse af en Række Katekismusprædikerner, Luther havde holdt Aaret før, og ved Siden heraf lod han i de første Maaneder af 1529 trykke en Serie »Hustavler« med Bibelsprog, der i luthersk Aand giver Grundbegreberne af den kristne Lære paa en for Børn og Lægfolk letfattelig Maade. Af disse Tavler, der var beregnet til Opklæbning og Ophængning i Hjem og Skole, kendes nu intet Eksemplar, men allerede tidligt paa Aaret blev de bearbejdet til Plattysk og udgivet i Bogform i Hamburg. Kort Tid efter — i Maj — forelaa Luthers egen Udgave i Bogform, den saakaldte lille Katekismus, trykt i Wittenberg og forsynet med Træsnit. Intet Eksemplar af denne Udgave er imidlertid bevaret til vore Dage, men man kender tre Eftertryk fra 1529, hvoraf det ene udkom i Marburg, de to andre i Erfurt. Allerede faa Maaneder efter Originaludgavens Fremkomst udsendte Luther en revideret Udgave, og inden hans Død havde