Katekismus 495 talrige Udgaver og Oversættelser set Dagens Lys. I de følgende Aarhundreder blev Bogen oversat til næsten alle Sprog Verden over og er fremkommet i et uoverskueligt Antal Udgaver; i den lutheranske Verden har den vel gennem Tiderne været den mest læste og udbredte Bog overhovedet. Den store Katekismus blev, ligesom den lille, allerede i Udgivelsesaaret oversat til Latin og Plattysk, ligesom en ny Udgave, udstyret med Illustrationer af bl.a. Lucas Cranach d. æ., udkom samme Aar. Senere er udkommet i hundredvis af Udgaver og Oversættelser, selv om Bogen i Følge sin Karakter ikke paa samme Maade som den lille Katekismus er blevet en »Folkebog«. Som Sidestykker til Luthers Katekismusarbejder kan indenfor andre Trosbekendelser nævnes Calvins saakaldte »Genève-Katekismus« fra 1545, den ligeledes reformerte »Heidelberger-Katekismus« fra 1563, den store katolske Haandbog for Præster »Catechismus Romanus« fra 1566, den »første tyske Jesuit« Canisius’ Børnekatekismus (1555) o.m.a. Andre Religioner og Trossamfund har deres specielle Katekismer, og i det hele taget har Katekismuslitteraturen gennem Aarhundrederne udviklet sig til en af de mest righoldige i Verden. F. Fricke: Luthers kleiner Katechismus in seiner Einwirkung auf die katechetische Litteratur des Reformationsjahrhunderts, 1898; F. Cohrs: 400 Jahre Luthers kleine Katechismus, 1929; G. Kawerau: Verzeichnis von Luthers Schriften (Schriften des Vereins für Reformationsgeschichte, XLVII, 1929). P. B. Danmark. Katekismustekster træffes i forskellige middelalderlige Haandskrifter, saaledes i Opskrifter af Folkebogen → Lucidarius og i den ældste danske Bibeloversættelse fra Slutningen af det 15.Aarhundrede. Af de ældste kendte trykte Katekismer kan nævnes en Oversættelse af Urban Rhegius’ »De 12 Artikler af vor kristelige Tro«, trykt i Rostock 1528, »En kristelig Bog om mærkelige Spørgsmaal«, oversat af Chr. Pedersen og trykt i Antwerpen 1531, samme Bog oversat af Jens Peersen under Titlen »Disputats om kristelig Undervisning«, trykt i Viborg samme Aar og Joh. Agricolas »170 christelige Spørgsmaal med Svar«, oversat af Chr. Pedersen og trykt i Malmø 1533. Paa dette Tidspunkt var Luthers lille Katekismus allerede blevet oversat til Dansk af den kendte Reformator Jørgen Jensen Sadolin og udkommet, trykt hos Hans Vingaard, i 1532. En stor Andel i denne Oversættelses Fremkomst havde — betegnende nok — den katolske Odense-Biskop Knud Gyldenstjerne, og Bogen, der fortrinsvis henvendte sig til Præster og Lærere, hvorfor den oprindelige Spørgsmaalsform er erstattet af en docerende, udkom uden Angivelse af Forfatter. Af dette Tryk er intet Eksemplar bevaret, men det kendes i to Afskrifter, hvoraf den ene i Haandskriftet Add. 38, 8° (i det kgl. Bibliotek) er saa nøjagtig, at man kan se, at Bogen har været forsynet med Illustrationer. Af den næstældste Oversættelse er heller intet Eksemplar bevaret; den udkom 1537, oversat af Peder Palladius, der næste Aar under Titlen »Enchiridion« udgav en ny Bearbejdelse, ligesom han 1541, 1542 og senere udgav sine latinske Katekismusforklaringer til Brug i den norske Kirke, en Forklaring, der udkom i dansk Oversættelse ved Matth. Parvus 1546. 1537 var iøvrigt i Malmø trykt en Katekismusoversættelse foretaget af Frands Vormordsen. Af senere Katekismer fra det 16. Aarhundrede kan nævnes Tryk af Palladius’ Oversættelser 1574, 1575, 1586, 1587 og 1599 samt en Række Lübeck-Udgaver, Henrik Smiths »Dialogus« (1537), Niels Hemmingsens »Catachismi quæstiones (1560 og senere), Peder Lauridsens Katekismus fra 1594 o.a. 1576 udkom (trykt i Hólar) den første islandske Katekismus, og i 1605 udgav Jens Nielsen Clostergaard en dansk Oversættelse af Luthers store Katekismus, der 1610 oversattes til Islandsk. 1608 kom en af H. P. Resen foretaget Oversættelse af den lille Katekismus, der medførte stærke Angreb mod ham for Vranglære, men han befriede sig for Beskyldningerne og udgav 1616 en Skolekatekismus paa Latin og Dansk. 1628 kom den danske Del forøget med Resens Skrift »Børnelærdommens Visitats«. Stærkt udvidet med Bønner o.l]. var den saakaldte »Hospitalskatekismus« fra 1658, der var udgivet af Præsten A. M. Hiøring til Brug for Helliggeist Hospital i København. I samme Aarhundrede udkom en lang Række opbyggelige Katekismusforklaringer forfattet af bl.a. J. L. Aaskow, K. S. Bang, Will. Nielsen og ofte forsynet med kuriøse Titler som f£. Eks. »Den søde oc velsmagende Catechismi Brystmelk«, »Catechismi Postebud og Brefdragere« o. l. Ved Chr. V.s Danske Lov fra 1683 blev Luthers lille Katekismus iøvrigt lovfæstet som hørende til den danske Kirkes symbolske Bøger. I det 18. Aarhundrede kom danske Katekismer trykt i Trankebar, og i København tryktes Katekismer paa Tamulisk, Lappisk og andre Sprog til Brug for Missionsarbejdet, og 1742 udgav Hans Egede i sin »Elementa fidei