504 Kirkebiblioteker aarskrigen led mange Kirkebiblioteker den Skæbne at blive → Krigsbyttebiblioteker. I de katolske Lande fulgte i det 18. og 19. Aarhundrede en lang Række Sekulariseringer, hvorved mange Kirkebiblioteker indlemmedes i fyrstelige eller andre verdslige Biblioteker. Endnu den Dag i Dag eksisterer dog talrige større og mindre Kirkebiblioteker, hvoraf mange rummer store Sjældenheder af Haaandskrifter, Inkunabler o. a. J. W. Thompson: The medieval library, 1 B Danmark. Sammen med Klosterbibliotekerne danner Kirkebibliotekerne Hovedelementerne i Landets ældste Bibliotekshistorie. Det ældste danske Kirkebibliotek vi har Kundskab om, fandtes ved Domkirken i Lund, der var grundlagt i det 11. Aarhundrede og efter i 1104 at være blevet det nordiske Ærkebispedømmes Kirke, blev den det aandelige Centrum for hele Norden. I det 12. Aarhundrede høres om flere Gaver til Biblioteket, og en stor Forøgelse fik det ved Ærkebisperne Absalon og Andreas Sunesens Gaver i det 13. Aarhundrede. Sidstnævntes Gave var paa 30 Haandskrifter, dengang et helt Bibliotek. Biblioteket — i den senere Middelalder benævnt »Liberia Lundensis« — var opstillet dels i et særligt Sakristi og dels i Højkoret og ved Kirkens forskellige Altre; det stod under Opsyn af en Kantor, for hvis biblioteksmæssige Virksomhed vi kender en kort Instruktion fra saa tidligt som Slutningen af 11. Aarhundrede. Domkirkens Præsteskab var Munke i det til Kirken knyttede Laurentiuskloster og drev en udstrakt Afskrivningsvirksomhed — man kan her tale om en virkelig → Skriveskole — og ad denne Vej samt ved Køb og Gaver naaede Biblioteket op paa en betydelig Størrelse og rummede foruden Haandskrifter en Række trykte Bøger. Christian IIIs Indsamling af »gamle Munkebøger« kort efter Reformationens Sejr ramte ogsaa Dombiblioteket, men paa den anden Side forøgedes det med Bøger fra nedlagte Klosterbiblioteker, og et Vidnesbyrd om, at det har fortsat sin Virksomhed ret livligt, er de store Gaver, som tilfalder det i det 16. Aarhundredes sidste Halvdel. Særlig betydelig var Kantoren Bent Arvidsens Donation, som kom til at danne en særlig Afdeling af Biblioteket — den benediktinske ; den fik til Huse i en endnu eksisterende Bygning — »Kapellet« — nær Kirken og var aaben for Offentligheden 7—8 Timer daglig. Under Chtistian IV. blev Dombiblioteket reduceret en Del, men hvad der var tilbage ved Skaanes Over- gang til Sverige overgik 1671 til det nyoprettede Universitet, i hvis Bibliotek det endnu findes. En endnu bevaret Fortegnelse over Biblioteket fra 1689 opregner 387 trykte Bøger og en Del »gambla munkböcker«. Af de ca. 20 bevarede Haandskrifter fra det middelalderlige Bibliotek findes Hovedparten i Lunds Universitetsbibliotek, medens andre findes i det kgl. Bibliotek i København og i den Arnamagnæanske Samling i Universitetsbiblioteket sammesteds. Om Kirkebiblioteker i det øvrige Danmark haves kun sparsomme Efterretninger. Over et Lektoratsbibliotek ved Slesvig Domkirke haves en Fortegnelse fra 1519, der opregner ca. 200 Haandskrifter og trykte Bøger indenfor Teologi, Kirkeret, Historie, Geografi, Lægekunst o.a. Endnu o. 1700 var Dele af dette Bibliotek i Behold. Ad arkivalsk Vej og gennem Proveniensantegnelser i nutidige Bibliotekers ældre Bogbestand kan det ses, at der har været Biblioteker knyttet til næsten alle Landets Domkirker, men noget nærmere om deres Historie kendes ikke. Ved Reformationen mistede Kirkebibliotekerne deres økonomiske og aandelige Grundlag, og de led en Del Skade ved selve Reformationsbegivenhederne, idet de »papistiske« Bøger og lignende blev udryddet. Til Gengæld modtog flere Kirker i de følgende Aar Bøger fra nedlagte Klosterbiblioteker. Selv om man ogsaa herhjemme var indstillet paa at skabe lutherske Kirkebiblioteker med et vist alment Tilsnit, blev der dog ikke gjort noget effektivt herfor; hvad der henstod i Kirkerne af Bøger og Haandskrifter ofrede man ikke den fornødne Omsorg, saa meget af det gik lidt efter lidt til Grunde, medens andet reddedes over i Stifts-, Skole- eller andre offentlige eller private Biblioteker. L. Weibull: Bibliotek och arkiv i Skåne under medeltiden, 1901; E. Jørgensen: Studier over danske middelalderlige Bogsamlinger (Historisk Tidsskrift, 8. Rk. IV, 1912); J. Lindbæk & E. Jørgensen: To Bogfortegnelser fra det 16. Aarhundredes Begyndelse (Danske Magazin 6. Rk. I, 1913); E. Jørgensen: Les bibliothèques danoises au moyen-âge (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, II, 1915). P.B. Finland. Abo domkyrka hade synbarligen redan på 1200-talet en liten boksamling. På 1350-talet fick den två donationer, av biskop Hemming ett trettiotal böcker och av scholasticus Henrik Tempil ett breviarium och ett missale. Magnus II Tavast tillökade bokbeståndet och Magnus III Särkilax skänkte till capella omnium sanctorum år 1498 »Missale Hafniense vetus«. Då danskarna 1509 plundrade domkyrkan, torde där ha funnits ett