Kistebreve — Kittelsen 507 især blev tilvirket i Klostrene og senere af særlige Brevtrykkere (Heiligendrucker) og Brevmalere og fortrinsvis var af religiøst Indhold. Efter Bogtrykkerkunstens Fremkomst blev disse Tryk, der var en god Handelsvare, Genstand for Masseproduktion, som inden længe udkonkurrerede de gamle Brevmalere, og o. 1600, da de fleste Etbladstryk iøvrigt udførtes i Kobberstik, udformedes den særlige folkelige og primitive Variant, som nu benævnes Kistebreve. Motivvalget bliver nu mere alsidigt, foruden bibelske Billedark findes historiske, moraliserende, allegoriske og satiriske Blade, medens andre fremstiller aktuelle Begivenheder, saasom Kongekroninger, krigerske Hændelser, Henrettelser o. m.a. De som oftest ret primitive Tegninger var koloreret paa en meget iøjnefaldende Maade og ledsagedes af en kortere eller længere Tekst paa Rim eller Prosa. Da Litografien i 19. Aarhundrede blev almindelig, lod man Kistebrevene fremstille i en fabriksmæssig Masseproduktion; megen Udbredelse opnaaede saaledes de saakaldte Nürnbergbilleder fra Firmaerne Campe, Trautner o.a., men de fortrængtes senere af Billeder fra den Kühn’ske Officin i Neu-Ruppin i Brandenburg, der udsendte en lang Række forskellige Arter af folkelige Billedtryk, de saakaldte → Neu-Ruppinere. Fra Tyskland foregik en livliv Eksport til de nordiske lande, hvor Kistebreve iøvrigt allerede var kendt o. 1600, og hvor der fandtes en ret stor hjemlig Produktion. De fleste nordiske Kistebreve var primitive Træsnit (i 19. Aarhundrede forekom dog ogsaa Litografier) trykt paa Ark af en Størrelse paa f. Eks. 35 X 40 cm, og ofte var der to Billeder paa hvert Blad. Farvelægningen var kraftig, men ofte temmelig upræcis; den ledsagende Tekst var i ældre Tid skaaret i selve Træblokken, men blev senere sat med løse Typer. Kistebrevarkene blev ikke sjældent trykt i Oplag paa flere Tusind og forhandledes — ligesom Skillingstryk o.1. — af Bogsælgere, omvandrende Kræmmere, ved Markeder og ved andre lignende Lejligheder. Bevaret til vore Dage, for det meste i Musæer, Biblioteker og i private Samlinger, er kun et forholdsvis ringe Antal. Det ældste bevarede danske Kistebrev er fra ca. 1700. Af kendte danske Kistebrevstrykkere kan nævnes den fra Sverige indvandrede Haderslev-Trykker Heinrich Luckander, Bogtrykkerne Thomas Larsen Borup, L. N. Svare, Joh. Rud. Thiele, Morten Hallager og Triblers Enke, alle i København, Thomas Petersen i Hjørring o.m.a. Mange danske Kistebreve er direkte Efterligninger af de tyske, medens andre hentede Motiver fra samtidige Begivenheder som f£.Eks. Struensees Fængsling og Henrettelse. Iøvrigt led man i Danmark meget under Konkurrencen fra den ovennævnte tyske »Industri«, der bl.a. ogsaa udsendte Kistebreve med dansk Tekst. Omkring Midten af det 19.Aarhundrede var Kistebrevenes Glansperiode forbi, og de afløstes af Olietryk, Fotogravurer o.l., ligesom de illustrerede Tidsskrifter, der blev almindelige paa denne Tid, paa en mere tidssvarende Maade tilfredsstillede den folkelige Billedtrang. De norske og svenske Kistebreves Udvikling svarer nogenlunde til de danskes. I Sverige kaldtes Kistebrevene ogsaa for »julbrev«, »julark« eller »julpapper«, fordi man her ved Juletid pyntede Væggene med Kistebrevsark. Massefremstilling af Kistebreve fandt i Sverige tidligst Sted hos C. G. Berling i Lund, og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede udsendte J. P. Lundström i Jönköping Kistebreve i Oplag paa op til 100.000 Eksemplarer; han fremstillede ogsaa med Henblik paa Salg i Finland Kistebreve med finsk Tekst. En anden Kistebrevstrykker var Lars Gullbransson i Varberg. De Kunstnere eller Haandværkere, bortset fra Bogtrykkerne, der medvirkede ved Kistebrevenes Fremstilling, er som Regel anonyme. Fra Sverige kendes dog et Par Navne, nemlig Jacob Thelott d.y., som virkede i Uppsala og døde 1750 samt den af Bellman omtalte »bref- och kortmålaren« Peder Lorentz Hoffbro (1710—59) ; ansat som Xylografer i den Lundström’ske Officin var bl.a. Gerad och A. F. Gylling. Et Udvalg af svenske Kistebreve, hvortil Artur Sahlén har skrevet Indledning, er udgivet af »Föreningen för originalträsnitt« i 1916 under Titlen: »Träsnitt ur svenska kistebref från 1700- och början af 1800-talen«. C. U. Palm: Gamla svenska kistbref (Ord och bild, VIII, 1899); A. Sahlén: Om träsnitt och träsnidare, 1914; B. Bengtsson: Det svenska kistebrevet, dess framställning och uttrycksmedel (Nordiska museets och Skansens årsbok, Fataburen, 1934); J. E. Tang Kristensen: Danske Kistebreve [med Bibliografi og Litteraturhenvisninger] (Sprog og Kultur, X, 1941 & XVI, 1948); R. Asker: Danske tresnitt og kistebrev i Norge (By og Bygd, 1947). P. B. Kittelsen, Theodor (1857—1914), norsk maler og tegner. Elev av v. Hannos tegneskole i Kristiania, studerte 1876—79 i München, og i begynnelsen av 80-årene i Paris. Har illustrert en rekke bøker og dessuten selv gitt ut bøker og samlinger av tegninger, vesentlig av satirisk, karikerende og humoristisk art. I