508 Kittelsen — Kjellbom München var han i kortere tid knyttet til Simplicissimus, men hans virksomhet tilhører ellers helt og holdent Norge. Hans første storverk var illustrasjonene til Asbjørnsen og Moes »Eventyrbog for Børn«, I-III, (1883—84, 1887) i samarbeide med Erik Werenskiold. Gjennom disse og andre eventyrillustrasjoner har Kittelsen, likesom Werenskiold på sin måte, bidratt sterkt til å forme vår oppfatning av eventyrene og til å gi dem popularitet. I 1889—90 utga Kittelsen »Fra Livet i de smaa Forholde«, en samling tegninger som ironiserer over de hjemlige småbyforhold. I »Fra Lofoten« I-II (1890—91) og »Troldskab« (1892) som Kittelsen utga med egen tekst, er hans groteske humor blitt forenet med en lyrisk og inderlig naturfølelse. »Har Dyrene Sjæl« (1893) er en samling fabulerende dyretegninger som i sin blanding av fantasi og virkelighetsnærhet og ved sin mesterlige utførelse står på en fremtredende plass i Kittelsens produksjon, også fra bokkunstnerisk synspunkt. I »Svartedauden« (1900) gir hans spesielt uttrykk for angsten og uhyggen i norsk historie og natur og gjør det like virkelighetsnært. Blandt Kittelsens øvrige arbeider må nevnes illustrasjoner til M. Skeibrok: »Sandfærdige Skrøner« (1891) og Johan Herman Wessel: »Digte« (1896), samt utvalget av tegninger og reproduksjoner i den selvbiografiske »Folk og Trold« (1911). Ikke utgitt er bl.a. hans tegninger til Ibsens Peer Gynt og den såkallte Jomfrulandsserie. Kittelsen regnes med rette som en av de betydeligste skikkelser i norsk bokkunst-historie. Han har både ved sin fremragende tegnekunst og ved sin fabulerende fantasi influert sterkt på senere norsk illustrasjonskunst. O. Hölaas: Th. Kittelsen, 1941. R. R. Kittendorff, A x e1 Theodo r (1821—68), dansk Xylograf. Elev af A. C. F. Flinch og uddannet paa Kunstakademiet. Efter et Ophold i Tyskland grundlagde han i 1849 sammen med Johan → Aagaard et xylografisk Etablissement og Forlag, Kittendorff & Aagaard, der med Aarene kom til at indtage en fremtrædende Stilling i dansk Bogproduktion. Til Virksomheden knyttedes en Række af Tidens dygtigste Xylografer (bl.a. C. Henneberg og H. P. Hansen). K. var dog selv den flittigste af Medarbejderne og skar Træsnittene til adskillige af Forlagets betydeligste Bøger, deriblandt Vilh. Holsts »Felttogene 1848, 49 og 50« (1852) med Tegninger af K.’s Broder Adolph Kittendorff, og Fabricius’ »Illustreret Danmarkshistorie for Folket« (1854—55) med L. Frølichs og Constantin Hansens Tegninger. K.s Metode var baseret paa selve Stregernes klare Billedvirkning, og han yndede ikke den af Thomas → Bewick inspirerede Tonsnit-Teknik, der paa hans Tid dyrkedes af andre danske Xylografer. B. Olsen: Brødrene Kittendorff (Bogvennen, 1900); E. Selmar: Kittendorff & Aagaards Forlagsvirksomhed 1851—76 (Skønvirke, VI, 1920). E. D. Kittendorff, Johan Adolph (1820—1902), dansk Tegner og Litograf. Udlært som Malersvend 1838; samme Aar ansat ved E. Bærentzen og Cos litografiske Atelier. Udfoldede som Tegner en overordentlig Produktivitet — særlig for Miniaturer havde han bemærkelsesværdige Anlæg — og tegnede saavel til Træsnit som til Litografi. Hans Arbejder, baade Originalerne og Reproduktionerne, vidner om betydelig teknisk og kunstnerisk Dygtighed og Indleven i Opgaverne. Nævnes skal især hans Tegninger til Træsnittene i Vilh. Holsts »Felttogene 1848, 49 og 50« (1852). Sin største Indsats i dansk Illustrationskunsts Historie har K. dog øvet som Litograf. 1845 overførte han paa Sten J. T. Lundbyes Tegninger til »Fabler for Børn«. Hans Hovedværk som Litograf er de 186 litografiske Tavler »Billeder efter danske Malere«. Sammen med I. W. Tegner drev K. fra 1850—93 et litografisk Etablissement Tegner & Kittendorff. B. Olsen: Brødrene Kittendorff (Bogvennen, 1900). E. D. Kjellberg, K n u t (1867—1921), svensk folkbildningsman. Prołessor i anatomi vid Konsthögskolan 1911—21. K., som var en lysande föreläsare, kom som ordförande i Folkbildningsförbundet och som föreståndare för Stockholms arbetarinstitut att intaga en central ställning i det svenska folkbildningsarbetet under 1910-talet. I denna egenskap kom han även att få stor betydelse för folkbiblioteksrörelsen och tog som medlem av de sakkunniga, som 1912 överarbetade Valfrid Palmgren → Munch Petersens förslag om folkbiblioteksväsendets ordnande, aktiv del i utformningen av de nya statsunderstödsbestämmelserna. B. H. Kjellbom, Ö ije (född 1894), svensk konstnär, journalist. Har illustrerat ett flertal böcker och utfört ett betydande antal exlibris i pennteckning, träsnitt och scratchboardteknik. K. arbetar gärna i litet, elegant format och har visat prov på en mindre vanlig uppslagsrikedom samtidigt som han lagt i dagen