- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
509

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjellbom, Öije - Kjær, Albert - Kjøbenhavn - Klassifikation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjellbom — Klassifikation 509 stor förståelse för exlibriskonstens speciella uttrycksmöjligheter. A. B. Kjær, A 1 b e r t (1852—1941), norsk bibliotekmann og filolog. Ble etter språklig-historisk embetseksamen i 1875 ansat ved Universitetsbiblioteket, hvor han virket til 1922, siden 1918 som førstebibliotekar. 1880—83 var K. også bibliotekar ved Deichmanske bibliotek. K.s største fortjeneste i de 46 år han var knyttet til Universitetsbiblioteket, er utarbeidelsen av de systematiske protokoller som han for en stor del planla og skrev selv. 1912 —18 satt han i den komité som forberedte en omordning av bibliotekets administrasjon. Blant K.s arbeider på den norrøne filologis omráde må nevnes hans medarbeiderskap i O. Rygh: »Norske Gaardnavne«, særlig redaksjonen av det felles registerbind (1936) som i høy grad forøker verdien av dette hovedverk. K. virket i yngre år som lærer ved forskjellige skoler og har utgitt flere lærebøker i historie. Medlem av det Norske videnskaps-akademi 1903 og akademiets bibliotekar 1926—36. L. Amundsen: Minnetale over førstebibliotekar A. Kjær (Det Norske videnskaps-akademi. Arbok, 1941). B. B. Kjøbenhavn. Se København. Klassifikation er ifølge Logikken en Tankeproces, der samler de Ting eller Begreber, der ligner hinanden, i Grupper eller Klasser efter deres Lighed eller Slægtsskab og skiller de Ting, der er forskellige. Der regnes i Almindelighed med to forskellige Former for Klassificering, den filosofiske og den praktiske (bibliografiske), men den filosofiske har haft grundlæggende Betydning for den praktiske Klassificerings Udformning og Terminologi. Et Klassifikationssystem er en begrebsmæssig Kortlægning af den menneskelige Viden eller en Del af den og bestaar af flere eller færre Hovedgrupper, der atter deles i mindre og mindre Afdelinger og Underafdelinger. Som Betegnelse for saavel Hovedgrupper som Undergrupper maa vælges Ord, der til Fuldkommenhed dækker Indholdet af vedkommende Gruppe. »In formal phrase a classification proceeds from terms of great extension and small intension to terms of great intension and small extension« (Sayers). Klassifikationens Historie afspejler den menneskelige Tankes Historie. Oldtidens Tænkere skabte Systemer, i hvilke de søgte at give en Oversigt over den menneskelige Viden som et Grundlag for deres Studier. Senere filosofiske Systemer er skabt af bl.a. Francis Bacon (1605) (anvendt i Library of Congress til ca. 1900), Leibniz (Slutningen af 17.Aarh),), Comte (1822) og Herbert Spencer (1864). Klassifikation af Biblioteker og Bogsamlinger kendtes allerede i de assyriske Biblioteker (ca. 650 f.Kr.). Af Systemer, der har faaet praktisk Betydning ogsaa for nyere Bibliotekssystemer, kan nævnes Konrad Gesners i »Bibliotheca universalis« (1945), Ismail Bouilleaus (1679), der dannede Grundlaget for Jacques Charles Brunets System i »Manuel du libraire et de l'amateur de livres« (1810), der for en stor Del fremdeles benyttes i Frankrig. Ogsaa det System, der benyttes i British Museum, er beslægtet hermed. Endelig kan nævnes Otto Hartwigs + Halle-System (1888), der er paavirket af Comte. Af Systemer, der især bruges i Nutidens Folkebiblioteker, har de tre store amerikanske Systemer skabt af Dewey (og videreudviklet i det saakaldte → Bruxelles-System), → Cutter og + Library of Congress’ Klassifikationssystem haft størst Betydning, hvoraf Deweys + Decimalsystem er det oftest benyttede. Stor teoretisk Betydning har ogsaa Amerikaneren H. E. Bliss haft med sit 1933 ff. publicerede System, der som grundlæggende Princip inddeler de forskellige Klasser saadan som Eksperter inden for hver Gruppe har fundet det mest hensigtsmæssigt. R. Kaiser: Die Katalogisierung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); E. C. Richards on: Classification, 3. ed. 1935; H. E. B 1is s: The Organization of Knowledge in Libraries and the Subject Approach to Books, 2.ed.1939; E. Allerslev Jensen: Litteraturen om Klassificering (Bogens Verden, XXII, 1940); F. M. Bendtsen: Om Biblioteksklassifikation (Bogens Verden, XXIII, 1941); W. C. Berwick Sayers: A Manual of Classification, 2. ed. 1944; J. A n k e r: Systematisk Katalogisering ved Begrebsklassifikation og Emneregistrering (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXIII, 1946); A. Broadfield: The Philosophy of Classification, 1946; E. A. Savage: Manual of Book Classification, 1946. G. K.-J. Danmark. Alle danske Folkebiblioteker anvender et tillempet → Decimalsystem, og en stor Del af Klassifikationsarbejdet er nu centraliseret i → Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor. Decimalklassifikationen bruges endvidere i en Del Specialbiblioteker, samt i en Række bibliografiske Publikationer f.Eks. »Dansk Bogfortegnelse«, »Dansk Tidsskrift-Index« og »Avis-Kronik-Index«. Det saakaldte → Bruxelles-System er taget i Brug i ; Danmarks tekniske Bibliotek og i Teknologisk Instituts Haandværkerbibliotek i København samt enkelte andre Steder. I det kgl. Bibliotek afsluttedes i 1830 en Ka-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free