Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kjellbom, Öije
- Kjær, Albert
- Kjøbenhavn
- Klassifikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjellbom — Klassifikation 509
stor förståelse för exlibriskonstens speciella
uttrycksmöjligheter. A. B.
Kjær, A 1 b e r t (1852—1941), norsk
bibliotekmann og filolog. Ble etter
språklig-historisk embetseksamen i 1875 ansat ved
Universitetsbiblioteket, hvor han virket til 1922,
siden 1918 som førstebibliotekar. 1880—83 var
K. også bibliotekar ved Deichmanske
bibliotek. K.s største fortjeneste i de 46 år han var
knyttet til Universitetsbiblioteket, er
utarbeidelsen av de systematiske protokoller som
han for en stor del planla og skrev selv. 1912
—18 satt han i den komité som forberedte en
omordning av bibliotekets administrasjon.
Blant K.s arbeider på den norrøne filologis
omráde må nevnes hans medarbeiderskap i
O. Rygh: »Norske Gaardnavne«, særlig
redaksjonen av det felles registerbind (1936)
som i høy grad forøker verdien av dette
hovedverk. K. virket i yngre år som lærer ved
forskjellige skoler og har utgitt flere
lærebøker i historie. Medlem av det Norske
videnskaps-akademi 1903 og akademiets
bibliotekar 1926—36.
L. Amundsen: Minnetale over førstebibliotekar A.
Kjær (Det Norske videnskaps-akademi. Arbok, 1941).
B. B.
Kjøbenhavn. Se København.
Klassifikation er ifølge Logikken en
Tankeproces, der samler de Ting eller Begreber,
der ligner hinanden, i Grupper eller Klasser
efter deres Lighed eller Slægtsskab og skiller
de Ting, der er forskellige. Der regnes i
Almindelighed med to forskellige Former for
Klassificering, den filosofiske og den
praktiske (bibliografiske), men den filosofiske har
haft grundlæggende Betydning for den
praktiske Klassificerings Udformning og
Terminologi. Et Klassifikationssystem er en
begrebsmæssig Kortlægning af den
menneskelige Viden eller en Del af den og bestaar af
flere eller færre Hovedgrupper, der atter deles
i mindre og mindre Afdelinger og
Underafdelinger. Som Betegnelse for saavel
Hovedgrupper som Undergrupper maa vælges Ord,
der til Fuldkommenhed dækker Indholdet af
vedkommende Gruppe. »In formal phrase a
classification proceeds from terms of great
extension and small intension to terms of
great intension and small extension« (Sayers).
Klassifikationens Historie afspejler den
menneskelige Tankes Historie. Oldtidens Tænkere
skabte Systemer, i hvilke de søgte at give en
Oversigt over den menneskelige Viden som et
Grundlag for deres Studier. Senere filosofiske
Systemer er skabt af bl.a. Francis Bacon
(1605) (anvendt i Library of Congress til ca.
1900), Leibniz (Slutningen af 17.Aarh),),
Comte (1822) og Herbert Spencer (1864).
Klassifikation af Biblioteker og
Bogsamlinger kendtes allerede i de assyriske Biblioteker
(ca. 650 f.Kr.). Af Systemer, der har faaet
praktisk Betydning ogsaa for nyere
Bibliotekssystemer, kan nævnes Konrad Gesners i
»Bibliotheca universalis« (1945), Ismail
Bouilleaus (1679), der dannede Grundlaget for
Jacques Charles Brunets System i »Manuel du
libraire et de l'amateur de livres« (1810), der
for en stor Del fremdeles benyttes i Frankrig.
Ogsaa det System, der benyttes i British
Museum, er beslægtet hermed. Endelig kan
nævnes Otto Hartwigs + Halle-System (1888), der
er paavirket af Comte. Af Systemer, der især
bruges i Nutidens Folkebiblioteker, har de tre
store amerikanske Systemer skabt af Dewey
(og videreudviklet i det saakaldte →
Bruxelles-System), → Cutter og + Library of
Congress’ Klassifikationssystem haft størst
Betydning, hvoraf Deweys + Decimalsystem er det
oftest benyttede. Stor teoretisk Betydning har
ogsaa Amerikaneren H. E. Bliss haft med
sit 1933 ff. publicerede System, der som
grundlæggende Princip inddeler de forskellige
Klasser saadan som Eksperter inden for hver
Gruppe har fundet det mest hensigtsmæssigt.
R. Kaiser: Die Katalogisierung (Handbuch der
Bibliothekswissenschaft, II, 1933); E. C.
Richards on: Classification, 3. ed. 1935; H. E. B 1is s: The
Organization of Knowledge in Libraries and the Subject
Approach to Books, 2.ed.1939; E. Allerslev Jensen:
Litteraturen om Klassificering (Bogens Verden, XXII,
1940); F. M. Bendtsen: Om
Biblioteksklassifikation (Bogens Verden, XXIII, 1941); W. C. Berwick
Sayers: A Manual of Classification, 2. ed. 1944;
J. A n k e r: Systematisk Katalogisering ved
Begrebsklassifikation og Emneregistrering (Nordisk tidskrift för bok-
och biblioteksväsen, XXXIII, 1946); A. Broadfield:
The Philosophy of Classification, 1946; E. A. Savage:
Manual of Book Classification, 1946. G. K.-J.
Danmark. Alle danske Folkebiblioteker
anvender et tillempet → Decimalsystem, og en
stor Del af Klassifikationsarbejdet er nu
centraliseret i → Folkebibliotekernes bibliografiske
Kontor. Decimalklassifikationen bruges
endvidere i en Del Specialbiblioteker, samt i en
Række bibliografiske Publikationer f.Eks.
»Dansk Bogfortegnelse«, »Dansk
Tidsskrift-Index« og »Avis-Kronik-Index«. Det
saakaldte → Bruxelles-System er taget i Brug i
; Danmarks tekniske Bibliotek og i Teknologisk
Instituts Haandværkerbibliotek i København
samt enkelte andre Steder.
I det kgl. Bibliotek afsluttedes i 1830 en Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0521.html