510 Klassifikation talogisering af Bibliotekets udenlandske Afdeling, og som Forbillede for Klassificeringen anvendtes det af G. Matthiae og J. D. Reuss til Biblioteket i Göttingen udarbejdede Realkatalog. Systemet hviler paa Datidens Videnskabs-Systematik og er derfor nu i flere Henseender noget forældet og upraktisk. Katalogerne, der foreligger i Protokolform, er delt i tre sideløbende Rækker svarende til de tre Formater; hvert enkelt Katalogbind betegnes med Nummer (idet dog enkelte omarbejdede betegnes med en Forkortelse af Afdelingens Navn), og Bøgerne, hvis Opstilling følger Katalogets, er forsynet med en Signatur bestaaende af det paagældende Katalogbinds Nummer (eller Navn) samt Sidetallet i Kataloget. Det kgl. Bibliotek vil iøvrigt for Litteraturen efter 1950 anlægge nye Kataloger efter et nyt System. Det kgl. Biblioteks danske Afdeling blev klassificeret omkring Midten af forrige Aarhundrede, og Kataloget forelaa færdigt i 1875. Det anvendte System er paavirket af et af Schleiermacher opstillet Skema, men iøvrigt selvstændigt udformet. Kataloget er i Protokolform, men der er ikke foretaget nogen katalogmæssig Adskillelse mellem Formaterne. Over det kgl. Biblioteks systematiske Kataloger foreligger en kortfattet Oversigt i »Vejledning i Benyttelsen af det kongelige Biblioteks Kataloger« (1944). I Universitetsbiblioteket blev Hovedparten af Bogbestanden i Slutningen af 19. Aarhundrede klassificeret efter et tillempet → Halle-System. Siden 1926 foregaar imidlertid, efter et helt nyt og selvstændigt System, en fuldstændig Nyklassificering af Litteraturen efter 1900 vedrørende Bibliotekets Hovedfag (Medicin og Naturvidenskab). Det nye System er »tidsbegrænset« eller »periodisk«, idet det kun er tænkt at skulle gælde for Litteraturen indenfor en bestemt længere Periode; naar den er udløbet, vil man for Litteraturen efter dette Tidspunkt anlægge et nyt System svarende til Videnskabernes Udvikling til den Tid. Det for de nyklassificerede Afdelinger gældende systematiske Katalog er anlagt i Form af Løsblad-Protokoller, hvortil knytter sig et udførligt Emneregister. De paagældende Afdelingers Opstilling i Magasinerne følger ikke Kataloget, idet Bøgerne anbringes i større eller mindre Faggrupper og forsynes med Cutterske Mærker og Numre. Det bliver saaledes muligt at placere et bestemt Værk, saafremt dets Indhold berettiger det, flere Steder i Realkataloget, og ligedes kan man paa det Sted i Kataloget, hvor de systematisk hører hjemme, optage Afsnit af Haandbøger, Samleværker 0.1., større Artikler i Tidsskrifter og videnskabelige Selskabers Skrifter m. v. Statsbiblioteket i Aarhus har udarbejdet sit eget Klassifikationssystem og anlagt et systematisk Seddelkatalog i de saakaldte »Leidner-Bind». Bogmassens Opstilling følger ikke Klassificeringen, men sker i store alfabetisk ordnede Grupper, og hver Bog signeres kun med Afdelingens Navn. C. Bruun: Det danske Katalog i det store kgl. Bibliotek, 1875; Statsbiblioteket i Aarhus 1902—27, 1927, S. 95—122; E. Allerslev Jensen: Opstilling og Systematik (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg. 1945); J. Anker: Rationaliseringen af de systematiske Kataloger i Universitetsbiblioteket i Nørre Allé (Universitetsbibliotekets Skrifter, VI: Meddelelser om Bibliotekets Virksomhed 1937—1943, 1946). P. B. Finland. De vetenskapliga biblioteken i Finland ha icke antagit något gemensamt klassifikationssystem. Helsingfors universitetsbibliotek har i den inhemska avdelningen en systematisk uppställning, vilken är mycket elastisk och möjliggör uppställandet av nya grupper efter behov. Grupperna betecknas icke med siffror eller bokstäver utan med slagord. I utländska avdelningen däremot äro böckerna uppställda mekaniskt, om ock en viss hänsyn till deras innehåll har tagits. I Turun yliopiston kirjasto (Abo universitetsbibliotek) har skapats ett självständigt system, där böckerna äro indelade i 24 huvudgrupper, vilka betecknas med bokstäverna A—Y. Inom dessa grupper äro böckerna uppställda rent mekaniskt efter storlek och tidpunkten för förvärvet till biblioteket. Abo akademis bibliotek har infört en egen klassificering. Tidigare använde även folkbiblioteken varierande självständiga klassifikationssystem, men efter det Deweys → Decimalsystem i början av 1900-talet introducerades i landet har det blivit alltmera utbrett. Ar 1913 utgav J. A. Kemiläinen en bearbetad översättning av det ursprungliga amerikanska systemet med tre siffror. Sedan statens biblioteksverksamhet år 1921 vidtagit, uppgjordes på statens biblioteksbyrå en tvåsiffrig bearbetning, som på väsentliga punkter följer den danska versionen. Den med kommentarer och register försedda handledningen »Luokitusopas« (Klassifikationshandbok) utkom 1925 och har sedan utgivits i två nya upplagor. Decimalsystemet i denna version är nu allmänt antaget i de finskspråkiga och tvåspråkiga kommunala biblioteken, medan de svenskspråkiga i regel använda det i Sverige gällande klassifikationssystemet. Enhetlig klassificering för bibliotek och bok-