- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
513

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klenodiebind - Kleukens, Friedrich Wilhelm - Klevenfeldt, Terkel - Kliché

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klenodiebind — Kliché 513 gotisk Tid stammende Bind af denne Type maa nærmest betragtes som særlige Pragtstykker bestemt til Gavebrug. E. W. Kleukens, Friedrich Wilhelm (født 1878), tysk Grafiker og Skrifttegner. Kendt for sine to Bogskrifter Helga Antikva og Kleukens Antikva, der indledte en ny Periode i de tyske Bogskrifter, idet de afløste de saakaldte tyske Künstlerschriften, som beherskede tysk Typografi i Aarene 1906—1914. Ideen i disse Skrifter var at komme bort fra de tunge sorte Sider med deres overvejende kalligrafiske Tendens. H.T. Klevenfeldt, Terkel (1710—77), dansk Samler og Genealog. Var i en længere Aarrække Assessor i Højesteret, adledes 1747, men afskedigedes 1771 paa Grund af Gæld og døde i kummerlige Kaar efter et Liv præget af tiltagende Bitterhed og Misundelse. K. var den typiske Samler; med stor Sporsans erhvervede han sig i Tidens Løb foruden mindre Samlinger af Mineraler, Portrætter, Mønter o.a. en storartet Bog- og Haandskriftsamling. Hans Hovedinteresse var den danske Adels Genealogi, men han formaaede ikke at udnytte sit store Materiale, og det planlagte Værk »Den danske Herold«, som Samtiden saa hen til med stor Forventning, fik han aldrig skrevet. Efter hans Død udgav man et Brudstykke »Nobilitas Daniæ ex monumentis« (1777), med Kobbere af bl.a. G. W. Bauernfeind, som K. havde indkaldt her til Landet. K.s Samling af Bøger imponerer vel ikke ved sin Størrelse (ca. 3000 Bd.), men den indeholder saa mange boghistoriske Klenodier, at den indtager en fremtrædende Plads i det 18. Aarhundredes danske Bibliotekshistorie. Samlingens udenlandske Del er særpræget ved sin fyldige Repræsentation af engelsk Litteratur, repræsenteret af Dryden, Addison, Congreve, Shakespeare o. a., og blandt de engelske Bøger træffes endvidere den store Sjældenhed »The Chastysing of goddes Chyldern«, der er trykt i Will.Caxtons Officin af Wynkin de Worde 1489. Af tyske Inkunabler kan nævnes to af Stephan Arndes' Lübecktryk: »Remigius« (1487) og en Bibel fra 1494. Hovedvægten i den danske Del af Samlingen er lagt paa Bøger vedrørende dansk Historie, især Adelens Genealogi og Personalhistorie, men den største boghistoriske Interesse knytter sig til den imponerende Række af danske Palæotyper. Saaledes træffer man ikke mindre end seks Gotfred af Ghemen-Tryk, hvoriblandt 33. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I »Donatus« (1489), »Fundamentum in grammatica« (1493) og »Regulæ fundamentales artis grammatica« (14953). Haandskriftafdelingens Hovedbestanddel er K.s vældige Samlinger til dansk Adelshistorie omfattende Stamtavler, Originaldiplomer, Afskrifter af Dokumenter, Gravstene o.l., Afbildninger af Adelsvaaben o.m.a. I Samlingen fandtes desuden den bekendte »Ribe Oldemoder« eller »Avia Ripensis« et smukt Pergamenthaandskrift, der er anlagt ca. 1250 som en Kopibog for Ribe Bispestols og Kapitels Privilegier m. v.; det findes nu i Rigsarkivet. Efter K.s Død bortsolgtes hans forskellige Samlinger ved Auktion efter et med gode Annotationer forsynet Katalog »Museum Klevenfeldiana«. De adelshistoriske Samlinger købtes af Kongen til Geheimearkivet og har spillet en betydelig Rolle for senere Adelsgenealoger. Et stort Antal af Bøgerne solgtes til Suhm, Hielmstierne, Thott og andre af Tidens store Samlere, og er paa denne Maade naaet til det kgl. Bibliotek, hvor endvidere findes tre smukke Breviarier paa Pergament, som K. købte paa sin store Udenlandsrejse og efter sin Hjemkomst forærede Kongen. P. B. Kliché. Hermed forstaas en Trykplade for Bogtryk, fremstillet ad fotomekanisk Vej. Klichéer kan inddeles i tre Grupper: → Stregetsninger, → Autotypier (Halvtonebilleder) og Farveætsninger. Stregætsninger og Autotypier kan kombineres, saaledes at Klichéen har begges specielle Fortrin af Hensyn til Originalens Beskaffenhed og det Resultat, man ønsker at opnaa. Fremstillingen af en Kliché begynder med Fotograferingen. Efter Fremkaldelsen overføres Billedet fra Negativet til Zink, Kobber eller Messing, som er gjort lysfølsomt ved Hjælp af en Emulsion bestaaende af en Crom-Emalje Hinde, der ved Lysets Paavirkninger er blevet uopløselig i Vand og ved en senere Indbrænding bliver syremodstandsdygtig. Ved Fotografering af Autotypier indskydes et Raster foran den fotografiske Plade. Et Raster bestaar af to Stykker optisk slebet Glas, hvori der er graveret parallelt løbende Streger. Ved at samle Glaspladerne saaledes, at disse Streger krydses i en Vinkel paa 90 Grader, fremkommer et Krydsraster — lutter Prikker. Ved Fotograferingen dannes Billedet af Punkter paa Grund af dette Raster. Ved Fotograferingen til Farveætsninger skal der foruden en Rasterplade indskydes Farvefiltre. Paa denne Maade skilles Farverne ud i blaa, røde og gule Farver, som ved Samtryk skaber de øv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free