514 Kliché — Klosterbiblioteker rige Nuancer. Til Udskillelse af den røde Farve bruges et grønt Filter, til Udskillelsen af den blaa skal bruges et orange Filter og til Udskillelsen af den gule et violet Filter. Skal Farveklichéen ogsaa have sort Farve, benyttes et gult Filter til Udskillelsen af den sorte Farve. Efter Kopieringen begynder AÆtsningen. Det er Ætserens Opgave ved stadige Ætsninger og Afdækninger at faa Klichéen til at ligne Originalen. Det er et Arbejde, som kræver en meget dygtig og paapasselig Haandværker. Se ogsaa Kemigrafi. H. T. Klinger, M a x (1857—1920), tysk Grafiker, Maler og Billedhugger. Det var især som Grafiker, han har vundet sig et Navn for Eftertiden. Han dyrkede saa at sige alle Teknikker til sine Blade: Gravstik, Naal, Akvatinta og Stentryk, for at opnaa de ønskede Virkninger. Ogsaa Pen og Kridt var Redskaber for hans »Griffelkunst«. Blandt hans mest karakteristiske Arbejder er »Eva und die Zukunft« (6 BI., 1880), »Paraphrase auf den Fund eines Handschus« (10 BI., 1880), »Amor und Psyche« (10 BI., 1880), »Intermezzi« (12 BI., 1880) bl.a. med det kendte Blad »Bär und Elfe«, »Dramen« (Scener fra Berlinerlivet) (10 BI., 1881—83), »Ein Leben (20 BI., 1881), tilegnet Georg Brandes), »Eine Liebe« (10 BI., 1879— 87) og endelig »Das Zelt« (46 BI., 1915). K. udførte Titelblade, Tekstfriser (Amor og Psyche), Exlibris m.m., men var ikke Illustrator. K.s Værk lider af en overdreven Hang til Filosoferen, Drømmeri og dunkel Symbolik. Trods manuel Dygtighed og smukke Enkeltheder (Landskaber, Studiehoveder), vækker hans engang saa forgudede Arbejder Mishag ved deres tidsprægede paatrængende Naturalisme og deres teatralske, overlæssede Figurarrangementer. M. Schmid: Klinger, 1899; H. W. Singer: Max Klingers Radierungen, Stiche und Steindrucke, 1909. J. B. H. Klippans finpappersbruk, det äldsta i Sverige ännu arbetande pappersbruket, beläget vid Klippan i Skåne. Pappersbruket var bevisligen i gång 1573, och dess grundläggare var landsdomaren Sten Bille (morbror till Tycho Brahe), som erhállit det i förläning av danska kronan. Sedan Skåne blivit svenskt, var Klippans pappersbruk kronoegendom till 1772, då det övergick i enskild ägo. Under den tid brukspatron M.+ Sunnerdahl var brukets ledare, 1825—53, insattes Sveriges första pappersmaskin, och produktionen utvecklades till stordrift. Ar 1890 ombildades företaget till aktiebolag, och dess huvuddelägare är sedan 1911 bankirfirman C. Servin i Stockholm. År 1908 blev Carl Johan → Malmros (död 1947) brukets disponent, och företaget har under hans ledning genomgått en lysande utvecklingsperiod. Ar 1914 förvärvades Böksholms sulfitfabrik i Småland (anlagd 1902), som med ett skogsbestånd på ca. 14,000 hektar har en årskapacitet på omkring 8,000 ton sulfitmassa, och 1926 förvärvades → Lessebo pappersbruk. Klippans finpappersbruk har en årstillverkning pá ca. 7,000 ton, förnämligast post-, skriv- och bokpapper. G. Clemensson: Klippans pappersbruk 1573— 1923, 1923; Den samm e: Klippans pappersbruk med Lessebo och Böksholm, 1932; En bok om papper, 1944. A. L.-A. Klistermarmor, ensidigt farvet Papir, der bl. a. anvendes til Overtræk af Bogbind og til Forsats. Kaldtes i ældre Tid Herrnhuterpapir. Fremstillingen, som har været dyrket gennem Aarhundreder, sker ved, at man stryger et Ark Papir over med Klister, blandet med Farve, og medens denne Substans endnu er vaad, kan man med Kamme, Pinde eller med Fingrene tegne ønskede Moønstre paa Papiret. Klistermarmor har de senere Aar fundet stærk Anvendelse indenfor Bogbinderfaget, og Teknikken er udviklet med megen Kunstfærdighed. O. J. Klosterbiblioteker. Allerede i de ældste Klostre, der grundlagdes i Ægypten i de første Aarhundreder e. Kr., fandtes større eller mindre Samlinger af Haandskrifter, og saa godt som alle de Munkeordner, der stiftedes i de følgende Aarhundreder lagde Vægt paa gode Klosterbiblioteker, der skulde virke som aandelige Rustkamre for Munkene selv og den Mission, de udøvede. Af afgørende Betydning blev Benediktinerordenens Moderkloster + Monte Cassino i Italien, og fra det omtrent samtidigt af Cassiodorus grundlagte Kloster Vivarium i Syditalien udgik betydningsfulde Impulser vedrørende Munkenes videnskabelige og boglige Sysler. Den karolingiske Renæssance betød ogsaa overmaade meget, og efterhaanden som Munkevæsenet bredte sig over det meste af Europa, og i det 11., 12. og 13. Aarhundrede naaede sit Højdepunkt, blev Klosterbibliotekerne ved Siden af de beslægtede → Kirkebiblioteker og de senere → Universitetsbiblioteker af stor Betydning for Middelalderens aandelige Liv; her opbevaredes og studeredes den klassiske Litteratur og en ny Kultur kom til Verden. De middelalderlige Klosterbiblioteker rummede først og fremmest de kirkelige Haand-