Klosterbiblioteker 515 bøger og den for Munkenes religiøse Liv nødvendige Litteratur, men desuden skabtes betydelige, om end ikke talmæssigt ret store, Samlinger af saavel kirkelig som profan Litteratur til videnskabelig Brug. Grundstammen i et Klosterbibliotek fik man som Regel med fra det paagældende Moderkloster, og Samlingen forøgedes ved Gaver fra nyindtrædende Munke og Velyndere, ved Køb eller Bytte, og en betydelig Tilvækst fik man fra Klostrets → Scriptorium, hvor Munkenes omfattende Afskrivervirksomhed fandt Sted. Da Bogtrykkerkunsten blev kendt, oprettedes mange Steder saakaldte → Klostertrykkerier, der naturligvis ogsaa forsynede vedkommende Klosters eget Bibliotek. Bogsamlingen i et Kloster kaldtes armarium eller libraria og var i de Tilfælde, hvor den havde et nogenlunde stort Omfang, opstillet i et særligt Rum eller i visse Tilfælde i en særlig Bygning. Bøgerne var hyppigt, i hvert Fald i den senere Middelalder, anbragt liggende eller staaende paa lange Pulte, hvortil de kunde være lænket med solide Kæder, hvad endnu de mange bevarede → Lænkebind bærer Vidnesbyrd om. Senere blev der mange Steder indrettet egentlige Reoler, hvor Bøgerne anbragtes med Ryggen indad, mens Bogens Titel blev skrevet eller præget paa det forreste Snit. I visse Klosterbiblioteker indrettedes Studieceller eller → Carrels. I de større Klosterbiblioteker udvikledes efterhaanden en vis Biblioteksteknik, der anlagdes forskellige Kataloger, som oftest Pladskataloger, og det kan nævnes, at der saa tidligt som i det 14. Aarhundrede udarbejdedes et Fælleskatalog (Registrum librorum Angliæ) over Bogbestanden i 160 engelske Klostre. Benyttelsen af Bibliotekets Bøger fandt naturligvis hyppigst Sted indenfor Klostrets Mure, men i mange Tilfælde tillod man egentlige Udlaan, men i saa Fald forlangtes ofte Pant i Form af en lige saa værdifuld Bog. Som nævnt var Benediktinerordenen særlig interesseret i at skabe gode Biblioteker i sine Klostre, men ogsaa bl. a. Cluniacensere, → Cisterciensere, Augustinere, Karmeliter, → Franciskanere og + Dominikanere gjorde en stor Indsats; de to sidstnævnte Ordenssamfund fik en særlig Betydning gennem deres Grundlæggelse af → Kollegiebiblioteker og → Universitetsbiblioteker. Af de mange Klosterbiblioteker, der naaede et særligt højt Stade, er der, foruden de allerede omtalte, Grund til at nævne bl. a. Klostret Studion i Byzans, → Bobbio i Italien, → Luxeuil, St. Martins i Tours, 33* → Corbie og Sainte-Geneviève i Frankrig, St. Gallen i Schweiz, Lindisfarne, Canterbury og Oxford i England samt -+ Fulda, Reichenau, Lorsch, Tegernsee, Korvey, St. Emmeran og Regensburg i Tyskland. Af megen Interesse for Danmark er de holstenske Klostre Bordesholm og Cismar, hvis Bøger og Haandskrifter i 1606 kom til at danne Grundstammen i det → gottorpske Bibliotek, og herfra kom Hovedparten af de fra Cismar stammende Samlinger, bl. a. ca. 150 Inkunabler, til det kgl. Bibliotek i København, medens Størsteparten af Bordesholms Bestand i 1665 indgik i Kiels Universitetsbibliotek; en mindre Del kom til København. Allerede inden Middelalderens Slutning var mange Klosterbiblioteker blevet ødelagt ved Misrøgt, Brande, krigerske Begivenheder eller paa anden Maade, og i de Dele af Europa, hvor den lutherske Reformation sejrede i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, var Klosterbibliotekernes Tid i det store og hele forbi. Selv om flere fremtrædende Reformatorer, bl.a. Luther selv, forstod, hvilke Værdier Klostrenes Biblioteker rummede, blev mange af dem dog udsat for en saare uforstandig Behandling, især i England for man frem med Voldsomhed mod de papistiske Bogsamlinger, og i Tyskland gik mange Klosterbiblioteker fuldstændig til Grunde i Bondekrigen. Hvor meget der er gaaet tabt, lader sig naturligvis ikke sige med Bestemthed, men heldigvis har det vist sig, at forholdsvis store Dele af de gamle Klosterbiblioteker paa en eller anden Maade er blevet reddet og nu danner Kærnen i, eller en vigtig Bestanddel af, en Række nutidige Biblioteker Verden over. I den ikke-protestantiske Del af Europa led mange Klosterbiblioteker i det 17. Aarhundrede den Skæbne at blive → Krigsbyttebiblioteker, og vidtgaaende Sekulariseringer i det 18.—19. Aarhundrede reducerede de tilbageværende Biblioteker meget væsentligt, men det maa siges, at mange Ting derved reddedes fra at blive spredt eller ødelagt, idet de kom til at danne Grundstammen i et fyrsteligt Bibliotek eller andet Bibliotek. Et betydningsfuldt Kapitel i Klosterbibliotekernes Historie udgør iøvrigt de i Tiden efter 1540 af → Jesuiterne stiftede Kollegiebiblioteker, der som Regel var af en meget høj Standard, og det maa ligeledes nævnes, at visse Klosterbiblioteker — f. Eks. i Bayern — i Slutningen af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede oplevede en Renæssance og kunde opføre prægtige Bygninger. De Klosterbiblioteker, som findes den Dag