Klostertrykkerier — Klæstrup 519 visning« (1526) og Frans Vormordsens Oversættelse af Davids Salmer (1528). Trykkeriet virkede til 1531. Italiens første Bogtrykkeri grundlagdes i Klostret Subiaco i Nærheden af Rom af to tyske Trykkere, Arnold Pannartz og Conrad Sweynheym, der begge var Elever af Schoeffer. I Klostret S. Giacomo di Ripoli i Firenze var en Presse i Gang fra 1477—84 og herfra kendes ikke mindre end 29 forskellige Inkunabler. Kartheuserne anlagde 1477 et Trykkeri i Parma, og stor Betydning for Bogtrykkerkunsten i Spanien fik Klostertrykkeriet i Montserrat. Særlig kendt var ogsaa Trykkeriet i det engelske Benediktinerkloster St. Albans, hvorfra et Par af de mest kendte engelske Inkunabler er udgaaet. Ogsaa i andre Lande grundedes Klostertrykkerier, og i Modreformationens Tid, og senere, udgik herfra, ikke mindst fra de jesuitiske Klostre, et Væld af Propagandalitteratur. De fleste Klostertrykkerier fik kun en forholdsvis kort Levetid, men enkelte, saaledes det i Tegernsee virkede dog fra 1573 til 1803 og udsendte bl. a. det store illustrerede Værk »Chronicon Gottwicence« (1732) Katolske Klostertrykkerier fra den nyere Tid har spillet en vigtig Rolle som Leverandør af religiøse Bøger i alle mulige Sprog til Anvendelse i Missionsarbejdet. G. C. F. Lisch: Geschichte der Buchdruckerkunst in Mecklenburg bis zum Jahre 1540, 1839, S. 1—62; E. G. Vogel: Klosterdruckereien im XV. Jahrhundert (Serapeum, XII, 1851); F. F a 1k: Die Druckkunst im Dienste der Kirche, 1879; B. Dantzer: Die Buchdruckereien des Benediktinerordens (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LI, 1934); A. M. Albareda: Die Drucke des Klosters Montserrat (Philobiblon, IX, 1936). P. B. Danmark—Norge. Hverken fra Danmark eller Norge haves Vidnesbyrd om egentlige Klostertrykkerier. Berømt i dansk Boghistorie er imidlertid St. Hans Klostret i Odense, idet det var her Joh. → Snell i 1482 installerede Nordens første Bogtrykkeri, hvorfra bl.a. udgik »Breviarium Otthoniense« (1482). Samme Aar flyttede Snell imidlertid til Sverige og tog sit Trykkeri med sig. Forskellige Ting taler for, at den i 1498 trykte Bog »Historia Sancti Georgii«, hvoraf nu intet Eksemplar kendes, er blevet trykt i et Karmeliterkloster paa Brobjerg i Aarhus, men sikre Oplysninger savnes. Troligt er det ogsaa, at flere af de Trykkere, som i Reformationstiden leverede Materiale til de katolske Munkes og Prælaters Stridsskrifter, har haft til Huse i Klostrene, men Bøgerne selv siger intet herom, og andre Kilder giver heller ikke Oplysninger i denne Retning. p. g. Sverige. Här anlades det första klostertryckeriet i Vadstena av birgittinermunkarna år 1495, men tryckeriet var i verksamhet endast ett halvt år, då det förstördes av en eldsvåda. Endast ett tryck är bevarat från denna officin. Ar 1498 hade kartusianerna i Mariefred ett tryckeri i sitt kloster, och därifrån har utgått ett arbete av den franske dominikanermunken Alanus de Rupe. Ehuru ej klostertryckeri kan i detta sammanhang nämnas det av domkapitlet i Uppsala ägda tryckeri, som förestods av boktryckaren Pawel + Grijs 1510 —19, och som sedan ånyo var i verksamhet år 1525, då skrifter från Uppsala finnas bevarade med tryckarnamnen Bartolomaeus → Fabri och Georg → Richolff. Antagligen år 1522 upprättade biskop Hans Brask ett tryckeri i Söderköping, vilket i samband med upprättandet av det kungliga tryckeriet i Stockholm nedlades 1526 på befallning av Gustav Vasa. Av stor betydelse i svensk bokhistoria var det av historieskrivaren Olaus Magnus inrättade tryckeriet i Birgittahospitalet i Rom. Därifrån utgav han sin broder Johannes Magnus’ »Historia de omnibus Gothorum Sveonumque regibus« (1554) och sitt eget betydelsefulla verk »Historia de gentibus septentrionalibus«, som sedan utkommit i många upplagor på olika språk (svensk översättning »Historia om de nordiska folken«, I--IV, 1909-25). Efter Olaus Magnus’ död fullbordades också på detta tryckeri en av honom påbörjad upplaga av Birgittas »Revelationes« (1557). I. Collijn: Olaus Magnus (Michaelisgillets tillfälliga publikationer, 2), 1910; Den samme: Sveriges bibliografi intill år 1600, I—II, 1927—38. B. Å. Kludepapir. Oprindelig Betegnelse for Papir fremstillet udelukkende af linnede Klude, men Betegnelsen anvendes nu ogsaa om Papirsorter, som er fremstillet af en Blanding af Cellulose- og Kludefibre, idet Procentindholdet af Kludefibre som Regel samtidig angives. Rent Kludepapir er overordentlig stærkt og tidsbestandigt, og i mange Lande er der Lovforskrifter om, at der til offentlige Dokumenter o.l. skal anvendes Kludepapir, det saakaldte Normalpapir. Haandgjort Papir fremstilles i Almindelighed som Kludepapir, men ellers er Produktionen af Kludepapir stærkt aftagende paa Grund af Kludemangel. N.N. Klæstrup, Peter (1820—82), dansk Tegner. Uddannet paa Kunstakademiet. Gjorde sig især bemærket som humoristisk og satirisk Tegner og leverede en Mængde Vittighedstegninger til »Corsaren«, »Punsch« og »Fol-