520 Klæstrup — Kobberstik kets Nisse«. Han har dog ogsaa illustreret en Række Bøger, bl.a. »Peder Paars« (1845) og Wessels Værker (1848) samt forskellige Børnebøger. P. var overordentlig produktiv, men hans Arbejder kan næppe siges at have større kunstnerisk Værdi. E. D. Kniplingsmønster. Se Fers pointil- 1és. Knoblauch, P a u 1 (død ca. 1580); tysk Bogbinder. Indvandrede fra Lübeck til Stockholm, hvor han var virksom i 1540’rne. De Bind, som findes bevarede fra hans Værksted i Stockholm, er dekorerede med Rullestempler i Blindtryk, og nogle af dem er mærkede med hans Bomærke og Initialerne P.K. Fra 1549 synes hans Virksomhed i Sverige at være ophørt. I 1550 er han atter bosat i Lübeck, og dette Aar blev han af den danske Konge Christian III. kaldt til København for at indbinde 2000 Eksemplarer af den saakaldte Christian III.s Bibel. Det kgl. Bibliotek i København ejer et Eksemplar heraf, der efter alt at dømme er udført af K.; det er et Helbind af Faareskind paa Træplader med Dekoration i blindtrykt Rulle og med Beslag og Spænder. I sin Virksomhed i Lübeck drev han ogsaa Forlagsboghandel, bl. a. med danske Bøger. A. Hedberg: Bokbindare-bokförare i Sverige 1500 —1630 (Pro novitate, II, 1914); E. Munksgaard: Den første danske Bibel og dens Historie, 1928, S. 20—25. B. Â. 8 E. W. Knopf, Alfred A., amerikansk Forlægger; etableret 1915. Har ikke mindst gjort sig fortjent ved at indføre fremstaaende europæiske, ogsaa nordiske Forfattere (Johs. V. Jensen, Sigrid Undset, Halldór Laxness) paa det amerikanske Bogmarked; ogsaa mange betydelige amerikanske Forfattere er knyttet til Forlaget. K. lægger Vægt paa et særpræget og kultiveret Bogudstyr. A. F. Knudsen, Christian Holtermann (1845—1929), norsk pressemann og politiker. Han var utlært typograf og satte seg ned som boktrykker i Kristiania 1869. Grunnlegger av og fremste pioner for en selvstendig norsk arbeiderpresse. Gjennem slit, motgang og store økonomiske offer kjempet han sitt blad »Vort Arbeide«, grunnlagt 1884, fram til et varig foretagende, som senere vokste til den ledende norske arbeideravis. H. F. Knudtzon, Broder Lysholm (1788 —1864), norsk boksamler, mæcen. Som rik patriciersønn fra Trondheim levet han 1807 —14 i Frankrike og England for sine litterære interesser, trådte senere inn i familiefirmaet. Hans boksamling som er sterkt preget av hans engelske smak, forærte han til Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, hvor den er opstillet i egen sal i de originale mahognyhyller, smykket med fem marmorskulpturer av Thorvaldsen. O. Schmidt: Broder Lysholm Knudtzon (Miscellanea Nidrosiensia, 1927). W.M. Knutsson, Knut (född 1897), svensk biblioteksman. Efter amanuenstjänstgöring i Lund blev K. förste bibliotekarie vid Stockholms stadsbibliotek 1929 och stadsbibliotekarie och chef där 1941. Under åren 1940—41 var han professor i slaviska språk vid Lunds universitet. Under K:s chefstid har Stockholms stadsbiblioteks organisation utbyggts med ett flertal nya filialer, varjämte stadsbiblioteket övertagit och omorganiserat den vid folkskolorna bedrivna biblioteksverksamheten. B. H. Knös, Olof Andersson (1756—1804), svensk boksamlare. Aren 1778—80 var K. e. o. amanuens vid Kungl. biblioteket i Stockholm. Han blev 1780 docent vid universitetet i Uppsala och 1784 e.o. adjunkt i filosofiska fakulteten. Under tiden 1781—97 tjänstgjorde han vid universitetsbiblioteket som e.o. amanuens. Sistnämnda år blev han lektor vid Skara gymnasium. K. intager en framstående plats bland svenska boksamlare i slutet av 1700-talet. Under knappa ekonomiska omständigheter samlade han ett bibliotek, som i fråga om klassisk litteratur och svensk historia ansågs vara ett av de förnämsta någon privatperson ägt. Efter hans död såldes boksamlingen 1805 på auktion i Skara. Den tryckta katalogen upptager 4687 nr. (volymantalet vida större) tryckta böcker och 87 manuskript. Av hans stora samlingar bibliografiska och biografiska anteckningar finnas flera volymer nu i Kungl. biblioteket i Stockholm, bl. a. tillägg och fortsättningar på Alnanders och Stiernmans bibliografiska arbeten. Biografiskt lexikon öfver namnkunnige svenske män, Ny reviderad upplaga, VII, 1876, s. 111—118; C. M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2. uppì., III, 1904, s. 61—64. H. Sdr. Kobberstik. Historie. Kobberstikket er udsprunget af Guldsmedekunsten og har en fjern Forgænger i Oldtidens graverede Bronzespejl. Det er yngre end → Træsnittet, mere indviklet i sin Teknik og i højere Grad præget af kunstnerisk Personlighed end Arbejdet paa Stokken. Det ældste kendte Kobberstik, »Kristi Hudflettelse«, er jævnaldrende med