522 Kobberstik Morin og Pierre Drevet. Ludvig XIV lagde Grunden til en storstilet Stiksamling af de kongelige Slotte og Kunstskatte, Le Cabinet du Roi, det nuværende »Chalcographie de Louvre«, og hans Hofmaler Charles le Bruns Pragtværker blev stukne i Kobber af G. Audran o. a. Det 18. Aarhundrede staar helt i Illustrationskunstens Tegn. I Frankrig naaede Bogudstyret en Harmoni og Ynde under Førerskab af Tegnere som → Cochin d. Y., Charles Eisen, → Gravelot, Choffard, de Saint-Aubin og → Moreau le Jeune. Disse Kunstnere tegnede ofte i Fællesskab Illustrationer, Vignetter og → Culs-de-Lampe, som blev graveret af forskellige Kobberstikkere, bl. a. de Launay, hvis Arbejde var rent haandværksmæssig. Saaledes var Augustin de St.-Aubin og P.P.Choffard Mestre i den graciøse Vignet-Kunst. Skælmeri og Erotik præger det galante Aarhundredes illustrerede Bog, hvis Format er beregnet til Boudoiret. Det idylliske og pikante stod i højeste Yndest. Man nærede Forkærlighed for moraliserende Fabler, f. Eks. La Motte’s med Illustrationer af Gillot og → Lafontaines med ca. 300 Billeder af J. B. Oudry. Sidstnævntes »Contes« (1762) illustreret af Moreau le jeune bringer vovede Elskovsscener, hvad naturligvis ogsaa Boccaccios »Decameron« gav rig Anledning til. → Boucher, den toneangivende Rokokokunstner, leverede tegnede Forlæg til Molière-Udgaven 1734 og til Ovids »Forvandlinger« (1767—71). I England virkede dygtige Landskabsstikkere i nederlandsk Manér. Punktérmanerens førende Repræsentant, den italienskfødte Francesco Bartolozzi (virkede i London 1764 —1802) stak Angelica Kauffmanns sødladne Portrætter efter denne Metode. Efterhaanden fortrængtes Kobberstikket af → Sortekunsten, der tillod Lyseffekter og maleriske Virkninger. I Italien traadte → Raderingen mere og mere i Forgrunden (Piranesis romerske Ruinprospekter), men Kobberstikteknikken benyttedes fremdeles til arkitektoniske og arkæologiske Plancheværker, samt til Byplaner (Nolli’ernes 19 Kort over Rom, 1748). Dygtige Stikkere som Morghen, Volpato m.fl. gengav de gamle Mestres Malerier. Saadanne reproducerende Fagstikkere skelnes af Bartsch fra de skabende peîntres-graveurs (Maler-Grafikere). Ofte betjente man sig af en Blandingsteknik af Radering og Kobberstik. Tyskeren → Chodowiecki brugte hyppigt Koldnaalen, men yderst sjældent Gravstikken. William → Ho- garths større Blade er først ætsede, siden graverede. I det 18. Aarhundrede naar Bogen det fuldkomne i Henseende til Format, typografisk Udstyr og Dekoration, der tilsammen danner en harmonisk og intim Helhed. Ved Aar 1800 er Kobberstikkets kunstneriske Saga ude. Herefter oplever → Træsnittet sin Renaissance og den nyopfundne Reproduktionsmetode → Litografien dyrkes i stor Udstrækning ved Siden af → Staalstikket og → Raderingen. Den fotografiske Gengivelse og moderne Klichéfremstilling revolutionerede Bogudstyret fuldstændigt. Men Kobberstikket i sin friere Form, → Raderingen, har bevaret sin Betydning op til vore Dage. K.Schottenlohe: Das alte Buch, 2. Aufl., 1921; P. Kristeller: Kupferstich und Holzschnitt, 4. Aufl., 1922; A. M. Hind: A History of Engraving and Etching, 3. ed., 1923; K. Madsen: Franske Illustratorer fra det 18. Aarhundrede, 1929; H. Wegener: Die Buchillustration im 17. und 18. Jahrhundert [med udførlige Litteratur- henvisninger] (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, I, 1931). J. H. B. Danmark. Indtil Slutningen af 1500-Tallet er danske Bøger forsynet med træskaarne Illustrationer. Først i 1580'erne optræder Kobberstikket som Bogbillede herhjemme. Det 16. Aarhundrede kan kun opvise eet bemærkelsesværdigt Navn inden for Danmarks daværende Grænser: Melchior → Lorck. Hans Stemme i det internationale Kor er svag, men paa Baggrund af Danmarks daværende kunstneriske Armod syner han stor. Han graverede efter egne Forlæg, var altsaa Maler-Grafiker. Noget Illustrationsværk naaede han aldrig at udgive, skønt han havde samlet Materialet dertil i Træsnittene fra en Rejse til Tyrkiet. I Mangel af duelige Kunstnere i Hjemlandet indkaldte Kongerne fremmede Malere og Kobberstikkere; saaledes udførte Hollænderen Jan van → Halbeeck og Italieneren Valeggio Billederne til det første danske kobberstukne Illustrationsværk, Fabris’ Lærebog i Fægtning, der udkom i København 1606. Den næste Begivenhed i Bogverdenen var Udgivelsen af Christian IV’s Bibel 1633, dels med træskaarne Billeder, dels med Kobbere, stukne af Kölneren Simon de → Pas, der hovedsagelig virkede som Portrætstikker, og tilbragte den sidste Snes Aar af sit Liv i København som kongelig Kobberstikker. Hans fantasiløse Gengivelser af danske Adelsmænd i bruskbarokke Rammer bragte ikke Kunsten videre. Ej heller hans Efterligner H. A. → Greys ydede noget fremragende. Det gjorde derimod Albert → Haelwegh, en frodig og marvfuld Kunstner, hvis Gravstik ar-