Kobberstik 523 bejdede med samme Overlegenhed og Prætcision som van Manders og Wuchter’s Pensler. Haelweghs samtidige Hubert → Schaten stak bl. a. (efter Tegning af Wilken Riboldt) Titelbladet til Holger Jacobæus’ »Museum Regium« (1696). Ansporet af de store europæiske Landes anselige Kortværker (f. Eks. Brauns »Civitates orbis terrarum« fra 1572) ønskede Danmark at skabe en national Topografi. Resens storstilet planlagte »Danske Atlas« (paabegyndt 1665), naaede aldrig at udkomme. Kun Beskrivelsen af Samsø (1675) og et Bind Kobbere (1677) gik i Trykken under Titlen »Atlas Danicus«. Sidstnævnte Bog indeholder over 100 Tavler af Johan → Huusmann. Manuskripterne og Pladerne blev tilintetgjort ved Københavns Brand 1728. Illustrerede Kobberstikværker bliver nu hyppigere, men Billedernes kunstneriske Lødighed er meget varierende og Tilpasningen efter Sats og Format ofte vilkaarlig, som Tilfældet er med Biskop H. Gerners Postil fra 1684. 1698 udkom Vitus Berings danske Kongekrønike »Florus Danicus« med kobberstukne Friser og Initialer, et beundringsværdigt Arbejde, naar man tager i Betragtning, at det er udført i et Provinstrykkeri (Odense). Megetkarakteristiske for Datiden er de talrige → Ligprædikener, der udsendtes i Aarene omkring 1700, med prangende allegoriske Titelkobbere til afdødes Forherligelse, f. Eks. Gluds Ligtale over Christen Skeel fra 1693. Et enestaaende Eksempel herhjemme er Udgaven af Kongeloven 1709, i hvilken Kobberstikteknikken er udnyttet til det yderste; her er saavel Tekst som Illustrationer og Ornamenter stukket i Kobber; altsaa et Værk gennemført i Dybtryk. Dansk Grafiks Forfald i 1700-Tallets første Halvdel fik en brat Afslutning ved Indkaldelsen af to betydelige Kunstnere, begge fra Nürnberg: Maleren, Arkitekten og Radéreren C. M. → Tuscher og Kobberstikkeren Johan Martin → Preisler; sidstnævnte udnævntes samme Aar til Hofkobberstikker og til Direktør for det ældre »Mahler og Tegningsacademie«. Senere blev han Professor ved det 1754 stiftede Kunstakademi. Denne Institution, der skulde faa saa stor Betydning for vort nationale Kunstliv, bidrog til at højne Haandværket og bedre Smagen, ved at oplære Ungdommen i de forskellige Fag. Vi har Portrætter, Gengivelser efter ældre Malerier og Skulpturer samt Bogvignetter fra Preislers Haand. Hans Kunst svinger fra Senbarok over Rokoko til Nyklassicisme. Christian VI.s Helfigursbillede (efter J.S. Wahl), Jomfru Thielo’s Ovalportræt (efter Pilo) og Stikket af Johs. Wiedewelt er Eksempler herpaa. Friser, Initialer og Vignetter skyldes den danskfødte O. H. de → Lode, der var en flittig Illustrator og fin Exlibrisraderer. Han og Jonas → Haas spillede en betydelig Rolle i vor Bogkunst omkring det 18. Aarhundredes Midte. Ved denne Tid vaagnede Interessen for Kobberstikkunsten ogsaa herhjemme. Hans Gram havde haft »en hel Hoben lærde Mænds Kobberstykker« før Branden 1728, F.A. Miller ejede en Samling paa ca. 4500 Blade dansk-norsk Grafik (nu i det kgl. Bibliotek) og Joachim Wasserschlebe erhvervede i Paris de fortrinlige franske Stik, som nu opbevares i den kgl. Kobberstiksamling. Bogen og dens Udsmykning var blevet et bibliofilt Anliggende. En Bogelsker med Kunstsans var Genealogen Tycho de → Hofman, der besørgede Udgivelsen af det prægtige Værk »Portraits historiques des hommes illustrés de Dannemark«, trykt 1746 sandsynligvis i Amsterdam og forsynet med talrige Kobbertavler, indtrykte Tekstillustrationer og Rokokovignetter af Tidens ansete udenlandske Grafikere. Samme Aar udgav Hofbygmester Laurids de → Thura 1. Bind af sin »Danske Vitruvius« med 120 kobberstukne Prospekter af københavnske Bygninger. 1749 udkom — foruden Værkets anden Del — »Hafnia hodierna«, Bogen om det moderne København, med rocailleindrammede Vignetter af M. → Keyl. Det 18. Aarhundredes anden Halvdel skulde blive Kobberstikkunstens klassiske Epoke i Danmark, takket være Stikkerfamilien → Haas, O.H. de → Lode, F.L. → Bradt og sidst ikke mindst det lysende Navn: J. F. → Clemens. Jonas Haas illustrerede Pontoppidans »Danske Atlas« (1763—81), stak Bogvignetter efter Peter Cramers Forlæg og udførte Exlibris og Erhvervsgrafik. Et større Talent var Sønnen Georg Haas, der leverede Plancherne til Bogen om Salys Rytterstatue af Frederik V. (1774). Disse Illustrationsstik udmærker sig ved Præcision og Saglighed. Hans Bogillustrationer efter Hjemkomsten fra Paris er faatallige; paa sine gamle Dage stak han (efter C. A. Lorentzen) tre Illustrationer til Holbergs Komedier i tør Liniestikmanér (1817). Georg Haas’ Brødre, Meno og Peter, hvoraf den sidstnævnte arbejder i Chodowieckis Manéćr, gjorde henholdsvis Billederne til Møntværket 1791 og til Smaabøger fra 1780'erne. Danmarks sidste store Kobberstikker var