530 Koldstereotypi — Kolofon Bibliotek, foretagne Gennemgang af et Haandskrift eller trykt Værk for at konstatere eventuelle Mangler. Ved Hjælp af Sidetal, + Arksignatur, → Norm, → Kustode, Illustrationsfortegnelse o.1. kontrolleres saaledes Lægenes eller Arkenes rigtige Rækkefølge, alle eventuelle Tavlers Tilstedeværelse m. v. Kollationering eller Kollation betegner endvidere den Beskrivelse af et Skrift, som foretages til Brug for en Bibliografi, en Katalog e.l., og hvorved man optegner Sidetal, upaginerede Sider, Antal Illustrationer m.m. Især ved Katalogisering og bibliografisk Behandling af Haandskrifter og ældre Tryk foretages i vore Dage en meget detailleret Kollationering. Udtrykket Kollation bruges tillige om den Sammenligning af alle foreliggende Manuskripter og Udgaver og efterfølgende Optegnelse af Varianter o.1., som finder Sted ved videnskabeligt Udgiverarbejde. P. B. Kollegiebiblioteker. I Middelalderens Undervisningsvæsen udgjorde de saakaldte Kollegier, universitetslignende Skoler, hvor Lærere og studerende levede under samme Tag, et meget væsentligt Led. De var som Regel oprettede af Munkeordener, især af → Dominikanere og → Franciskanere, og dannede i mange Tilfælde Spirerne til senere egentlige Universiteter. De ældste kendte Kollegier grundlagdes i Frankrig i Slutningen af det 12. Aarhundrede, og ved Middelalderens Slutning var der i Paris et halvthundrede Kollegier. De fleste af dem havde betydelige Biblioteker, saaledes f. Eks. det af Roberto de Sorbona i 1257 grundlagdte »College de Sorbonne«, hvor der fandtes en af Middelalderens største Samlinger, med hvilken kun Pavebiblioteket i Avignon kunde maale sig. Kollegiebibliotekerne var ligesom senere de beslægtede + Klosterbiblioteker indrettet med store Pulte med fastlænkede Bøger, men den mindre værdifulde Del af Bogbestanden tillodes det Studenterne at laane til Benyttelse udenfor selve Biblioteket. I det 14. Aarhundrede oprettedes lignende Kollegiebiblioteker i bl.a. Tyskland, Østrig og især i England. Mange af de engelske Kollegier fra Middelalderen bestaar endnu i Dag som en Slags Fakulteter under et egentligt Universitet og ejer kostbare gamle Bogsamlinger, som f£.Eks. den Trinity-College i Cambridge, der nu er paa over 100.000 Bd. I det moderne England findes foruden de gamle Kollegier en Række nyere »University Colleges«, der er en Slags ikke fuldt udbyggede Universiteter med begrænset Eksamensret, og ogsaa til disse Institutioner er knyttet store og betydelige Biblioteker. I Amerikas forenede Stater er College-Systemet kommet til at spille en særlig betydningsfuld Rolle. De ældste amerikanske Colleges stammer fra det 17. Aarhundrede, men indtil o. 1800 havde kun faa af dem nævneværdige Biblioteker. De moderne Colleges, af hvilke der findes flere Hundrede, danner undervisningsmæssigt en Mellemting mellem Gymnasium og Universitet og har saaledes Ret til at afholde visse lavere Universitetseksaminer; en Del af dem er ligesom i England tilknyttet et egentligt Universitet, og deres ofte store Biblioteker indgaar som Led i et større Universitetsbiblioteks-System, medens andre Colleges er helt selvstændige og ofte opretholdte ved private Midler. Men ogsaa i denne Gruppe træffes store Biblioteker organiserede som Universitetsbiblioteker. — I de nordiske Landes ældre Bibliotekshistorie kendes ingen egentlige Kollegiebiblioteker, maaske bortset fra enkelte Biblioteker knyttet til de af → Jesuiterne oprettede Kollegier, og heller ikke i moderne Biblioteksvæsen forekommer Typer, der umiddelbart kan sammenlignes med de angelsaksiske College-Libraries. Visse Lighedspunkter kan søges i de saakaldte → Laboratorie- og Seminariebiblioteker og i visse + Studenterbiblioteker. W. M. Randall: The college library, 1932; L. Shores: Origins of the American college library 1638— 1800, 1934; G. R. L yle: The administration of the college library, 2. ed., 1949. P.B. Kolofon (Colophon), Betegnelsen for den Efterskrift, hvormed man i Middelalderen afsluttede et Haandskrift, og hvori gives Oplysninger om Værkets Indhold, dets Forfatter, Skriver, Tidspunktet og Stedet for Haandskriftets Tilblivelse o.1. Kolofonen indlededes ofte med det fra Bogrullen stammende Udtryk → explicit. Inkunabeltidens Trykkere fortsatte Brugen af Kolofon, der nu indeholdt Angivelse af Trykker, Trykkested og -aar (og ofte tillige Dato), Navnet paa den eventuelle → Korrektor o.l., ligesom Kolofonen angav Bogens Indhold, Forfatter m.v., og indtil det o. 1470 blev almindeligt at anvende Titelblad, fungerede Kolofonen som saadant. Kolofonen, der ofte var meget udførlig, blev i mange Tilfælde trykt paa en dekorativ Maade, i Timeglasform e. 1., og i Forbindelse med den træffes hyppigt Bogtrykker- eller Forlæggermærke og Slutvignet. Brugen af Kolofon fortsattes helt op i Nutiden og er endnu sædvanlig f£. Eks. i Frankrig. I de nordiske Lande anvendes Kolo-