Kolofon — Kolportageboghandel 531 fon som Regel kun ved bibliofile Tryk og rummer i saa Tilfælde Angivelse af forskellige tekniske Data vedrørende Tryk, Papir o.l., Oplysninger om Oplagets Størrelse, eventuel Nummerering m. v. P. B. Kolonel (Colonel), Betegnelse for en Skriftstørrelse i Typografi paa 7 typometriske Punkt — ca.21⁄⁄/ mm. Skriftstørrelsen kaldes ogsaa i Danmark, Sverige og Tyskland for Mignon efter det franske Mignonne. H. T. Kolportageboghandel er beslægtet med det ambulante Bogsalg ved → Bogførere i Tiden efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse. Der skelnes mellem to Arter af Kolportage: Den »ægte«, hvor Kolportørerne fører selve Varerne med sig ud til Kunderne, som de opsøger i Hjem eller paa Arbejdsplads, og til hvem de med det samme og mod kontant Betaling udleverer det solgte. I denne Form er Kolportage en Gren af Omførselshandelen, og i Frankrig, hvorfra Ordet Kolportage stammer (af col, Hals, og porter, bære, altsaa at bære om Halsen), kaldes ogsaa Bissekræmmere Kolportører. Ved Kolportage forstaas desuden den Salgsform, hvor Kolportøren som rejsende Agenter for Forlag eller Boglader ved Hjælp af Prøver optager Ordrer paa oftest større indbundne Værker, som saa leveres.senere enten komplet eller bindvis og som Regel mod Ratebetaling. I denne Form er Kolportagen af nyere Dato, vistnok oprindelig udviklet i Nordamerika (fra ca. 1800?) hvor den spredte Bebyggelse og de faa Boglader maatte begunstige Salgsformen. Den forsøgtes efterlignet i England (canvassing) i Begyndelsen af 1800-Tallet, men uden større Held; derimod slog den stærkt an i Tyskland, hvor Grundlæggeren af Bibliographisches Institut Joseph Meyer og især dennes Søn Hermann Julius → Meyer blev dens Pionerer. Mens den »ægte Kolportage«s Varer mest er Smaaskrifter, der hverken kulturelt eller økonomisk spiller nogen større Rolle i Nutiden, er den rejsende Kolportage en vigtig og omstridt Fakta i den moderne Bogspredning. Som Helhed er dens Varer i Modsætning til tidligere + »Kolportageromaner« de samme som Boghandelens større Værker iøvrigt (Leksika, Haandbøger, samlede Udgaver af skønlitterære Forfattere m.v.), men Outsiderforetagender med Udgivelser af ringere Lødighed forekommer dog ogsaa. Kolportagehandel er oftest centraliseret Stordrift med et helt Land eller større Landsdele som Arbejdsomraade, og mange bosiddende Boghandlere ser derfor 34* paa den som en utidig Indtrængen paa deres Markeder. Kulturelt og socialt indvendes der mod Kolportagehandelen, at de provisionslønnede Kolportører kritikløst sælger Varer til Mennesker, som ingen Brug har for dem, men som lader sig lokke af de nemme Rater (»Revolversalg«). Paa den anden Side kan den ansvarlige Agent ved at opsøge Kunderne yde disse en nyttig Haandsrækning, og i hvert Fald er Kolportagen tit den økonomiske Forudsætning for (i Særdeleshed i de smaa Lande), at større Værker overhovedet kan udgives til overkommelige Priser. A. F. Danmark. Til Omførselshandel med trykte Skrifter (»ægte« Kolportage) kræves der ifølge Næringsloven særlig Tilladelse fra Handelsministeriet. I Praksis omfatter denne Omførselshandel især gudelige Smaaskrifter o.l. Den boghandlermæssige Kolportage (»Prøvehandel«) falder ind under Næringslovens Bestemmelser om Optagelse af Bestillinger ved personlig Henvendelse til Kunderne uden samtidig Aflevering af det solgte, og hertil kræves ingen særlig Bevilling. I Boghandelens Samhandelsregler siges det, at det er tilladt saavel Forlæggerne som Boghandlerne at drive Kolportage, hvorved forstaas Optagelse af Ordrer ved Agent uden for Butikslokalet og mod Erlæggelse af særskilt Agentprovision. Naar der foreligger underskrevet Siutseddel, yder Forlæggerne sædvanligvis Boghandlerne en særlig Kolportagegodtgørelse som Hjælp til Agentprovisionen og, af Hensyn til at Betalingen næsten altid sker i Rater, jævnlig forlænget Kredit. Levering af det solgte skal ske fra Forlag eller Boglade og ikke ved Agenten. Kolportagen har i Danmark spillet en stor Rolle i Organisationernes Historie. Allerede i 1842, fem Aar efter Forlæggerforeningens Stiftelse, klagede en Provinsboghandler over Forlæggernes Kolportage, og af saadanne Klager kom der stadig flere. Efter 1900, da Kolportagen mere og mere blev en økonomisk Nødvendighed for Forlagene, blev den for Alvor et Stridsspørgsmaal, og efter en Række Forhandlinger og forgæves Forsøg paa at finde en Ordning, blev Kolportagen en stærkt medvirkende Aarsag til Forlæggerforeningens Sprængning ved Gyldendals Udmeldelse ií 1917. A. F. Finland. Kolportagebokhandelns början i Finland kan räknas från 1500-talets bokbindarebokförare, som gjorde försäljningsresor till de finska marknadsplatserna. Den under