Kolsrud — Kommissionærvirksomhed 533 bla. redigerte han 1919—28 tidsskriftet »Bygd og bonde«. En dyptgående sfragistisk-heraldisk undersökelse er »Bergens bys segl, vaaben, farver og flag« (1921). — På bokhistoriens område gjorde K. inngående studier. 1914—21 var han medredaktör av »Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen«. Hans private boksamling — et utpreget bruksbibliotek — var en av de störste i Norge. W. Munthe: Oluf Kolsrud + (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXII, 1945). C. U. N. Kolumne (udtales »Klumme«), Betegnelse for henholdsvis den satte Bogside og den trykte Side i en Bog. Betegnelsen benyttes af Typografer om enhver Form for sat Side, enten den er til en Bog, et Katalog, en Prisliste eller en Brochure. For Størrelsen af en Kolumne findes bestemte Maalforhold, og man har i Typografien flere Metoder til at regne dem ud og placere dem rigtigt paa Papiret. H. T. Kolumnetitel. Der skelnes mellem »levende« og »død« Kolumnetitel; ved en »levende« Kolumnetitel forstaas den Linie, der anbringes øverst paa en Bogside, og som indeholder Oplysning om Bogens Forfatter og Titel eller det paagældende Kapitels Navn samt Sidens Paginering. Den »døde« Kolumnetitel angiver kun Sidetallet. H.T. Kommentar. Udtrykket Commentari brugtes i det gamle Rom om de Notitser og kortfattede Optegnelser som Embedsmænd nedskrev om deres forskellige Embedshandlinger og svarede saaledes til de saakaldte Acta, til Ephemerider og til det græske Begreb Hypomnemae. Det kunde ogsaa betegne mere personlige Optegnelser og brugtes om de Noter, som Tidens Videnskabsmænd nedskrev til Brug ved Forelæsninger o.1., og om de Notater Tilhørerne optegnede. Efterhaanden antog Kommentarer en mere selvstændig Karakter i Form af aktmæssige Fremstillinger af Begivenheder, saaledes som f£.Eks. Cæsars Kommentar til Gallerkrigen. En særlig Form for Kommentarer — de saakaldte → Scholier — knyttedes til de klassiske Oldtidsforfatteres Skrifter. I nyere Sprogbrug betegner Kommentarer de kritiske eller polemiske Bemærkninger, Udlægninger, Fortolkninger, sproglige eller reale Noter, hvormed en Udgiver forsyner en foreliggende Tekst. I den juridiske Litteratur spiller de Kommentarer, som af Udgivere knyttes til Lovtekster, en stor Rolle; i Middelalderen benævntes saadanne Kommentarer ofte Glosser, og É. Eks. ved Fortolkningen af de romer- retlige Lovbøger kom disse Glosser til at indtage en lige saa autoritativ Stilling som selve Lovteksten. P. B. Kommissionærvirksomhed er den boghandlermæssige Betegnelse for Udøvelse af flere forskellige Funktioner. 1) Et Forlag eller en Boghandel, der tager Bøger i Kommission for Forfattere eller Institutioner og mod et Kommissionsgebyr forhandler Bøgerne for Fremstillernes Regning, bliver derved de paagældendes Kommissionær. 2) Et Forlag eller en Boghandel, der repræsenterer og har Udlevering af et andet, oftest udenbys eller udenlandsk Forlag, er dettes (Hoved-) Kommissionær. 3) En Boghandler, der paa en af de store Boghandelspladser virker som Repræsentant for udenlandske Boglader og besørger disses Indkøb af det paagældende Lands Litteratur, kaldes Kommissionær, selv om han ikke udøver den under 4) omtalte egentlige Kommissionærvirksomhed. 4) Kommissionær kaldes den Person, i vore Dage oftere Institution, der virker som Mellemled mellem Sortimentere og Forlæggere, dels uden for det egne Lands Grænser, dels i to forskellige Lande. Fra Sortimenterne modtager Kommissionæren i samlede Forsendelser Ordrer, Meddelelser, Indbetalinger, Returer etc. til Viderebesørgelse til Forlæggerne, og fra disse (evt. ogsaa fra andre af Sortimenternes Leverandører) modtager Kommissionæren Meddelelser, Propagandamateriale, Bøger, Tidsskrifter og evt. andre Varer m. v. til samlet Viderebesørgelse til Sortimenterne (→ Kommittenderne). Kommissionærens Virksomhed bliver saaledes en arbejds- samt porto- og fragtbesparende Centralisering af Boghandelens Forsendelsesvæsen, som i det store og hele gør det muligt for Sortimenterne at levere Kunderne indenlandske Bøger og andre Varer uden det Tillæg af Porto og Fragt, som enkeltvis Forskrivning og Tilsendelse vilde medføre. I de mindre Lande udøves Kommissionærvirksomhed ofte af en enkelt, monopoliseret Institution, mens der i de større Lande findes flere Kommissionærer for Sortimenterne at vælge imellem. Navnlig er dette Tilfældet i Tyskland, hvor den stærke Decentralisering af Forlagsvirksomheden allerede i Bogmessernes Tid fremkaldte en omfattende Kommissionærvirksomhed, først og fremmest i Leipzig, men senere paa en Række andre Kommissionspladser. I Frankrig og England, hvor Forlæggerne hovedsagelig havde Domicil i Hovedstæderne, var Behovet for Kommissionærer ikke tilsva-