534 Kommissionærvirksomhed—Detkgl. Biblioteki København rende stort, men der opstod dog i Paris en Kommissionærvirksomhed, som oprindelig udøvedes af et større Antal Kommissionærer, men efterhaanden er samlet om nogle faa store Firmaer eller Institutioner som Messagerie + Hachette og → Maison du livre, mens i London Kommissionærvirksomhed i kontinentel Forstand ofte er foreslaaet indført, men aldrig er blevet rigtig etableret; de engelske »agents« virker mere som under 3) beskrevet og som + Barsortiment (→ Simpkin, Marshall). I U.S.A. erstattes Kommissionærerne af Grossister »wholesalers« som → American News Co., Baker & Taylor Co. m.fl. I Schweiz virker → Vereinssortiment, hvis Beliggenhed i Olten er bestemt af trafikale Hensyn, mens det almindelige ellers er, at Kommissionærerne er bosatte paa de store Forlagspladser, i Holland saaledes Bestellhuis i Amsterdam og i de nordiske Lande tilsvarende Institutioner i de respektive Hovedstæder. A. F. Danmark. Kommissionærvirksomhed opstod, da Provinsboghandelen i Slutningen af 1700-Tallet begyndte at udvikles. I den første Tid besørgedes Provinsboghandelens Kommissioner »ved Godhed uden Honorar« af forskellige større københavnske Forlæggere, men i 1840 bestemte den 1837 stiftede Boghandlerforening, at nye tilkommende Firmaer skulde betale Honorar. Til 1847 dreves Kommissionærvirksomheden udelukkende som en Biforretning, men i dette Aar fik København ikke mindre end tre virkelige Kommissionærer, og samme Aar fremsattes de første Forslag til et »Centralkontor« og et »Central-Expeditions-Boghandler-Etablissement« d.v.s. en Kommissionsanstalt, men denne kom dog først i Stand i 1894 med Stiftelsen af → Danske Boghandleres Kommissionsanstalt. De seks paa dette Tidspunkt dominerende Kommissionærer afstod mod et passende Vederlag deres Kommissionærvirksomheder til D.B.K. med Undtagelse af Vilh. Priors, der fortsattes indtil 1910. A. F. Norge. Firmaet Provinsbokhandelen, Oslo, overtok og utvidet 1890 det kommisjonærarbeid som tidligere var drevet av flere forskjellige hovedstadsbokhandlere. Stortrafikken under og etter første verdenskrig sprengte imidlertid helt rammen for firmaets virksomhet og yteevne, og idet forleggere, Oslo-bokhandlere og provinsbokhandlere gikk sammen om å lage en ny, tidsmessig kommisjonsanstalt stiftet man 1922 A/S Bokcentralen, som har lokaler i Bokhandelens Hus, Oslo. O. G. Kommittend, i Boghandelen Betegnelse for en Kommissionærs eller Kommissionsanstalts Klienter. A. F. Kompendium, Betegnelse for et Skrift, der bringer en kortfattet og resuméagtig systematisk Oversigt over et Fags, en Videnskabs eller Videnskabsgrens Hovedpunkter og Grundregler. Siden det 17. Aarhundrede forekommer Ordet i Titlen paa talrige »Ledetraade«, Haand- og Lærebøger. P. B. Kompendiumkatalog, fagligt eller videnskabeligt Udvalgskatalog. Kendte er især Koehler & Volckmars »Kompendienkataloge« (senere Bücherverzeichnisse aus allen Bebieten, omkring 30 forskellige), der systematisk inddelte giver Titlerne paa de Værker inden for de paagældende Litteraturomraader, som ved Katalogets Udarbejdelse kunde faas i Boghandelen. A. F. Komponeret Bind, Betegnelse for et → Forlagsbind, oftest Helbind i Shirting, med pressetrykt Dekoration, der dækker hele Forpermen, i Guld eller Farver. Var især yndet omkring Slutningen af forrige Aarhundrede og kaldtes da »Pragtbind«. F. Hendriksen: [Om danske komponerede Bind] (Foreningen for Boghaandværk, Virksomhed og Regnskab 1915—16). E.D. Kompres Sats betegner Sats uden Mellemrum mellem Linierne. Disse staar saa tæt paa hinanden, som → Keglen tillader. I vore Dage er kompres Sats forholdsvis sjældent, idet man foretrækker en noget lysere Virkning over Satssiden. Omkring Aarhundredskiftet brugte man det meget som en Efterligning af Englænderen William Morris’ tunge og sorte Typografi. H. T. Konceptpapir, simple Papirsorter, som anvendes til Udkast og Kladder. De fremstilles af ubleget Sulfitcellulose og Træslib, oftest i Farverne hvidt, gult og blaat Oprindeligt fremstilledes Konceptpapir af frasorterede Klude, som ikke lod sig blege. De grove, ufarvede Klude opfarvedes til gult Konceptpapir, og de ikke blegelige ægte-farvede Klude gav meleret Konceptpapir. N.N. Det kongelige Bibliotek i København. Medens der saa godt som intet foreligger om de danske Kongers Bogsamlinger forud for Christian III, vides denne Konge at have været boglig interesseret, og der er ingen Tvivl om, at da Christian IV. 1605 skænkede Universitetet over 2000 Bd. af den kgl. Bogsamling, drejede det sig ganske overvejende om Bøger