Det kgl. Bibliotek i København 535 stammende fra Christian III.; Hovedvægten var lagt paa tysk Litteratur, og Teologien var det mest fremtrædende Fag. Hverken Frederik II. eller Christian IV.var Bogsamlere,og hvad der ved sidstnævntes Død fandtes af Bøger paa Københavns Slot, har sikkert været af ringe Omfang og uden kyndig Røgt. Først med Christian IV.s Efterfølger → Frederik III. skete der en afgørende Ændring, idet denne for boglige og videnskabelige Sysler anlagte Monark blev en storstilet Samler og med Rette regnes for det nuværende kgl. Biblioteks Grundlægger. Den ældste Kærne i hans Bibliotek var foruden den lille Rest fra Forgængerens Tid især tre Bogsamlinger, som han erhvervede 1661—64: Joachim → Gersdorffs, Laurids → Ulfeldts og Peder → Scavenius’, hver med sit Særpræg, men alle universelt og kosmopolitisk anlagt, omend med Overvægt i fransk, italiensk og spansk Litteratur. Ogsaa i de følgende Aars Indkøb, som for en Del støttede sig paa Bibliotekaren Peder Schumachers (Griffenfeldts) Forslag, havde Litteratur paa romanske Sprog ved Siden af de klassiske Sprog og Engelsk en betydelig Plads. Derimod lagde man endnu kun ringe Vægt paa at samle Nationallitteraturen, og naar Frederik III. erhvervede en værdifuld Samling Haandskrifter fra Island (de vigtigste som Gaver fra Biskop Brynjolfur + Sveinsson), var dette ikke saa meget et Udslag af national Interesse som et Led i den nordiske Renæssancebevægelse, der havde vakt Sansen for Oldtidsminderne, ogsaa de litterære. 1667—73 opførtes paa Slotsholmen en særlig Bygning til forskellige af Kongens Samlinger, derunder Biblioteket, som nu fik sit Hjemsted her indtil 1906; Hovedparten af Biblioteksetagen optoges af en stor Sal med et paa Søjler hvilende Galleri. Ved Frederik III.s Død var Biblioteket naaet op til ca. 20,000 Bd. Han havde foretaget mange Indkøb, til Dels gennem Kommissionærer i Udlandet, og Tilladelse til Afholdelse af Bogauktioner i København gaves kun paa Betingelse af, at Kongens Bibliotek forud kunde forsyne sig vederlagsfrit med de Bøger, det ønskede. De følgende Konger viste ikke samme Iver for Bibliotekets Forøgelse; ganske vist indførtes 1697 en Bestemmelse om Pligtaflevering fra Rigets Trykkerier, men dens Effektuering blev næppe kontrolleret, og mange Lejligheder til Erhvervelser, især paa Auktioner, forsømtes; dog købtes 1690 Svenskeren Esaias Pufendorfs historiske Bogsamling og 1721 Juristen Prof. Chr. → Reitzers ca. 17,000 Bd. store Samling, især Historie, Jura og Filologi. Først da Historikeren Hans → Gram 1730 var blevet Bibliotekets Leder, skete der systematisk Auktionskøb i stor Stil, bl.a. efter Bogsamleren Grev Chr. → Danneskiold-Samsøe. Gram lod ogsaa udarbejde en fuldstændig Katalog over Biblioteket, der ved hans Død talte ca. 70,000 Bd., ligesom han med stor Liberalitet gav Videnskabsmænd Adgang til at bruge Biblioteket, hvis Benyttelse ellers var et Privilegium alene for Kongen og Hoffet. Under Grams Efterfølger Bernhard → Møllmann indlemmedes 1749 det som Krigsbytte tagne store og værdifulde → Gottorpske Bibliotek, og man købte Hans Grams efterladte Haandskriftsamling, men iøvrigt herskede der i en lang Aarrække med Hensyn til Bogkøb en Stagnation, der vilde være blevet skæbnesvanger, hvis en Del af de til Auktion stillede Bøger ikke senere var indgaaet som Gaver fra private Samlere. Biblioteket havde endnu intet fast Annuum til Indkøb (først 1772 bevilgedes et saadant paa 700 Rdir.), Katalogarbejdet blev ikke fortsat, og den under Gram herskende Liberalitet i Benyttelsen bortfaldt lidt efter lidt. Da J.H. Schlegel 1778 efterfulgte Møllmann, betød dette imidlertid Indledningen til en ny Ara, idet han udkastede Planer til en Reorganisation, som delvis virkeliggjordes i Aarene efter 1780 under hans Efterfølger Jón Erichsen. Et Annuum paa 3000 Rdir. gjorde det fra 1784 muligt at forstærke Bogkøbet betydeligt, Personalet udvidedes til 4 Personer foruden Bibliotekaren, og der blev mellem denne og Kongen indskudt et nyt Led, en saakaldt Bibliotekschef, hvortil man valgte en af Rigets højeste Embedsmænd med stor Indflydelse hos Kongen. En meget vigtig Forøgelse fik Biblioteket 1786—87, da vor største Bogsamler Grev Otto → Thotts fremragende Samling af Haandskrifter og Inkunabler indgik som testamentarisk Gave. Kort efter lod Erichsen til den øvrige Del af Haandskriftsamlingen → »Gammel kgl. Samling«, udarbejde en Katalog, og af Bibliotekets trykte Litteratur lod han udskille alle i Danmark, Norge og Hertugdømmerne trykte Skrifter, som nu kom til at udgøre den særlige »danske Afdeling«, og hvortil der ligeledes anlagdes en Katalog. Paa Auktionerne over Thotts store Samling af trykte Bøger 1788—92 købtes ca. 60,000 Bd. af Erichsens Efterfølger D.G.» Moldenhawer, hvis lange Embedsperiode i det hele blev en Glansperiode med Hensyn til Erhvervelser. Ikke blot købtes der nu i stort Omfang nyudkommen videnskabelig Litteratur, især inden-