536 Det kgl. Bibliotek i København for de romanske Landes og Englands Produktion, men der gjordes ogsaa talrige Indkøb paa inden- og udenlandske Auktioner, og det normale Annuum blev fuldstændigt sprængt, saa at der indtil 1804 var købt for over 20,000 Rdlr. paa Forskud, et Beløb, der blev likvideret, mod at Regeringen overtog de ca. 50,000 Dubletter, som efterhaanden var opsamlet; 30,000 af dem anvendtes 1811 til at danne Grundstammen i det nyoprettede Universitetsbibliotek i Oslo. Blandt de vigtigste af de Samlinger, som indgik i Moldenhawers Periode, maa nævnes den → Uldallske og den → Kallske Manuskriptsamling, F.A.» Müllers Samling af ca. 4,500 Kobberstik, Henrik → Hielmstiernes ca. 10,000 Bd. store Samling af dansk Litteratur, især fuldstændig for det 17. Aarhundrede, og ganske særlig Historikeren P.F. Suhms ca. 100,000 Bd. omfattende, meget alsidige Bibliotek, der 1796 erhvervedes paa gunstige Vilkaar. Suhm havde givet Offentligheden Adgang til sit Bibliotek, og sandsynligvis virkede dette til, at et allerede af Schlegel fremsat Forslag om at gøre det kgl. Bibliotek offentlig tilgængeligt blev virkeliggjort 1793. Moldenhawers Initiativ kom ogsaa Katalogiseringen til gode; en ny alfabetisk Katalog over den udenlandske Afdeling blev anlagt, og 1816— 30 udarbejdedes en systematisk Katalog efter Forbillede fra Göttingen, og hele Bogbestanden omstilledes efter denne nye Katalog. Biblioteket var paa denne Tid vokset til ca. 250,000 Bd., fraset Dubletterne, og havde med Hensyn til Bogbestand naaet en høj Standard blandt Europas Biblioteker. De hidtidige Lokaler var ganske overfyldt, og under Moldenhawers Efterfølger E.C. Werlauff fik man derfor 1824 Lokaleudvidelse, idet den øverste Etage af Bygningen, hvor hidtil det kgl. Kunstkammer havde haft til Huse, nu stilledes til Raadighed for Biblioteket, der Aaret efter Werlauffs Afgang (1862) tillige fik den nederste Etage og dermed havde overtaget hele Huset. 1824 indgik de af Sprogforskeren Rasmus Rask indsamlede højst værdifulde Pali- og andre Haandskrifter, der væsentlig forøgede den orientalske Haandskriftsamling, og en Gave fra Komponisten C.E.F. Weyse lagde 1842 Grunden til Bibliotekets Musikafdeling ; senere udskiltes alle Tryk før 1500 som en særlig Inkunabelsamling, og endelig grundlagdes en Portrætsamling, der senere udvidedes med Kort, historiske og topografiske Billeder. Af Katalogarbejder fra anden Halvdel af 19. Aarhundrede skal nævnes en Katalog over den Manuskriptsamling, der var dannet ved Indlemmelsen af de Suhmske Haandskrifter (+ »Ny kgl. Samling«), alfabetiske og systematiske Kataloger over den danske Afdeling og senere med en for alle Haandskriftsamlinger fælles Katalog samt Kataloger over den stærkt voksende Musiksamling. Fra 1870 tryktes desuden i Bibliotekets da paabegyndte Aarsberetninger en Række Specialkataloger over Haandskrifter og Inkunabler, 1872 paabegyndtes Udgivelsen af en trykt Katalog over den danske Afdeling indtil 1830 (→ »Bibliotheca Danica«, afsluttet 1902), 1903 over Bibliotekets Haandskrifter vedrørende Norden, og endelig begyndte 1902 Udgivelsen af en aarlig Accessionskatalog for Statens Biblioteker. De fleste af de nævnte Kataloger skyldtes Chr.Bruuns Initiativ (Overbibliotekar 1863—1901). Den Guldalder, Moldenhawers store Bogkøb havde betydet for Biblioteket, fortsattes ikke under hans Efterfølgere, omend man stadig søgte at opretholde et betydeligt Tidsskrifthold og Anskaffelse af store Kildepublikationer og andre vigtige Værker paa alle Omraader, dog mere og mere med Overvægt for de humanistiske Fag. Annuet til Bogkøb kunde stedse vanskeligere holde Trit med Verdenslitteraturens tiltagende Omfang, og siden Midten af det 19. Aarhundrede har Biblioteket ikke samme Grad af Fylde som for tidligere Perioders Vedkommende. Alligevel var Biblioteket vokset saa stærkt, at dets Lokaler i Frederik III.sgamle Bygning var ved at blive overfyldt, samtidig med at denne Bygning var brandfarlig og ganske utilfredsstillende overfor de stigende Krav til Publikums- og Kontorlokaler. Allerede i 1860-erne fremførte Bruun Ønsket om en ny Bygning, men først 1897 vedtoges en Lov derom; Bygningen skulde placeres paa en opfyldt Grund nær ved den gamle. Da Bruun afgik, var den nye Bygning under Opførelse, og hans Efterfølger H.O. → Lange ledede Fuldførelsen og 1906 Flytningen af de ca. 800,000 Bd., som Biblioteket nu ansloges til. Paa Grundlag af hans af angelsaksisk Praksis inspirerede Planer organiseredes Virksomheden efter moderne Principper med stærkere Hensyntagen end tidligere til Bibliotekets Karakter af offentlig tilgængelig Institution. Allerede efter den frie Forfatnings Indførelse 1849 var Biblioteket overgaaet fra at være Kongens private Ejendom til en under Kultus (senere Undervisnings)ministeriet sorterende Statsinstitution, frit tilgængelig for enhver Borger i Landet, og efter Aabningen af den nye Bygning understregedes dette ved