Det kgl. Bibliotek i København — Det kgl. Stentrykkeri 537 et nyt Reglement med Bestemmelse om længere Aabningstider m.m. Samtidig begyndte en stærk Udvidelse af Personalet, og Annuet forhøjedes væsentligt. Allerede 1902 var der vedtaget en ny Lov om Pligtaflevering, der var meget vidtgaaende og forstærkede den Karakter af Nationalbibliotek, som Det kgl. Bibliotek siden Midten af det 18. Aarhundrede havde overtaget efter Universitetsbiblioteket. Under H.O. Lange foregik der en stærk Udvikling af Inkunabelsamlingen, der paa enkelte Omraader fik en førende Stilling og nu tæller ca. 4000 Numre (trykt Katalog 1931 —38), ligesom de øvrige Specialsamlinger modtog store Forøgelser (bl. a. 1905 den → Collinske Manuskriptsamling, 1906 L.F.A. → Wimmers runologiske Samling og 1911 Georg Brandes Arkivet) og 1904 udvidedes med en særlig folkloristisk Samling (+ Dansk Folkemindesamling, der dog har sin egen Bestyrelse). Den stærke Tilvækst vedblev under Langes Efterfølger (fra 1924) Carl S. → Petersen, der især udviklede Haandskriftsamlingen til Hjemsted for næsten hele den nationale Litteratur, saavel den skønlitterære som den faglige, idet talrige Forfatteres efterladte Manuskripter og Breve indgik i Samlingen (trykt Katalog over den skønlitt. Del 1943); 1926 kom hertil den store og især for dansk Historie i det 18. Aarhundrede vigtige → Ledreborgske Haandskriftsamling, stammende fra Statsminister Grev J.L. Holstein. Det samlede Omfang af alle Bibliotekets Haandskriftsamlinger, der 1938 blev forøget med en Række fra Universitetsbiblioteket overførte, er nu ca. 40,000 Numre. Ogsaa den trykte Bogbestand er siden Aarhundredskiftet øget stækt og anslaas nu til godt 1 Mill. Bd. (heraf ca. en Trediedel dansk og norsk Litteratur) ; dog har den danske Krones Devaluering i 1920-erne og Afbrydelsen af Forbindelserne med Udlandet i Aarene 1940 —45 voldt betydelige Vanskeligheder, og Bibliotekets Annuum til Bogkøb og Indbinding er først i 1951—52 naaet op til ca. 270,000 Kr. Den største samlede Forøgelse i indeværende Aarhundrede skete 1933 ved Carl S. Petersens Initiativ med Erhvervelsen af Overrabbiner David -+ Simonsens ca. 20,000 Bd. store judaistiske Bibliotek. For den nationale Trykproduktions Vedkommende indførte en ny Pligtafleveringslov 1927 visse Ændringer, der især indskrænkede den overvældende Tilvækst af Smaatryk. Denne Lov var foreslaaet af en Kommission, der 1924—26 behandlede Statsbibliotekernes Forhold, og som ogsaa fastlagde det kgl. Bi- blioteks Opgaver. Det opgav nu for den udenlandske Litteraturs Vedkommende helt de natur- og lægevidenskabelige Fag, hvis hidtidige Bestand overførtes til Universitetsbiblioteket, medens dette afgav en Del af sin hidtidige humanistiske Litteratur. Det kgl. Bibliotek er nu Statens Hovedbibliotek i de humanistiske Fag og tillige Landets Nationalbibliotek, og det er i Kraft af sin Bogbestands og sine Specialsamlingers Omfang Nordens største Bibliotek. Under den tyske Besættelse maatte man evakuere en væsentlig Del af Specialsamlingerne og ca. en Tiendedel af de trykte Bøger; først i Løbet af 1945 kunde de evakuerede Sager føres tilbage. Ved Carl S. Petersens Afgang 1943 blev Bibliotekets Ledelse overdraget Svend → Dahl, der tillige som → Rigsbibliotekar fik den øverste Ledelse af Universitetsbiblioteket. Fra og med 1950 indførtes et nyt Katalog- og Klassifikationssystem gældende for alle Bøger trykt efter 1949, og af de senere Aars større Erhvervelser er der især Grund til at nævne Købet af Englænderen Lazarus Goldschmidts ca.2500 Bd. store og meget værdifulde judaistiske Bibliotek, der bl.a. rummer en næsten komplet Samling af alle kendte ætiopiske tryk. I 1951 erhvervedes endvidere en stor Samling tibetanske Haandskrifter indsamlet af de danske centralasiatiske Ekspeditioner, saaledes at Bibliotekets Mongolica-Samling nu er en af Europas største. E. C. Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 2. Udg., 1844; Bibliotekets Aarsberetninger 1864—1943; C. Bruun: Det store kongelige Bibliotheks Stiftelse, 1873; Betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen, 1927, S. 176—86; C. S. P etersen i: Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1, 1927, S. 88—112 (med Bibliografi); A. Fabritius: Det kgl. Biblioteks Embedsmænd og Funktionærer 1653 —1943, 1943; L. Nielsen: Vejledning i Biblioteksbenyttelse og almindelig Bibliografi, 2. Udg., 1943, S. 34—44; C. S. Petersen: Det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling, 1943; S. D a h1: Det kgl. Biblioteks orientalske Haandskriftsamling (Øst og Vest. Afhandlinger tilegnede Arthur Christensen, 1945); C. S. Petersen: Christian IVs Boggave 1605 til Københavns Universitet (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXIV, 1947); The Royal Library. A brief introduction, 1951. S. D. Det kongelige Kunstakademis Bibliotek. Se Kunstakademiets Bibliotek. Det kongelige Stentrykkeri. Paa Initiativ af den bl. a. for sin Indsats for den »indbyrdes« Undervisning kendte Kaptajn J.N. B. v. Abrahamsen lykkedes det i 1820 at formaa Kong Frederik VI. til at købe det af C. C. Lose oprettede litografiske Etablissement. Under Navn af Det kongelige Stentrykkeri bestod Trykke-