538 Det kgl. Stentrykkeri — Kongstad riet derefter indtil 1843; de fleste af dets Arbejder var af militær Karakter, Landkort o.l., og de Forsøg, som Institutionens Inspektør, N. B. Krossing, gjorde paa at fremstille kunstneriske Arbejder, faldt ikke heldigt ud. 1822— 27 udførtes således Folioværket »Det kongelige danske Stutteri i Frederiksborg« med farvelagte Tegninger af Dyremaleren C. D. Gebauer og 1824—29 udkom et stort Uniformsværk med 115 Tavler, tegnet af H. C. Hyllested. Med Forbillede i de tyske → Galleriværker udgav man 1831—37 i stort Folioformat »De kongelige Billed-Gallerier paa Slottene Christiansborg, Fredensborg og Frederiksborg«, men heller ikke dette Værk blev nogen Sukces. P. B. Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek i København. Grundstammen i dette Danmarks største Fagbibliotek er den Bogsamling, som fandtes i den gamle Veterinærskole paa Christianshavn, til Brug for hvilken Kongen i 1783 af den kendte Veterinær P.C. Abildgaard havde købt et 2200 Bd. stort Bibliotek vedrørende Veterinærvidenskab og Naturvidenskab. Hertil føjedes i 1790 de mange Værker som Veterinæren Erik Viborg havde indkøbt i Udlandet og hvoriblandt var talrige Sjældenheder og kostbare Plancheværker, saaledes at man i 1858, da Veterinærskolen og den i 1856 oprettede Landbohøjskole flyttede ind i de nye Bygninger paa Frederiksberg raadede over en Bogsamling paa ca. 5500 Bd., der installeredes i særlige Bibliotekslokaler. I 1863, da Forstundervisningen henlagdes til Skolen, indlemmedes et ca. 1800 Bd. stort Forstbibliotek, der i 1785 var oprettet ved det holstenske Jægerkorps i Kiel, men i 1832 var overflyttet til København. Faa Aar senere — 1869-71 — modtog Biblioteket en betydelig Tilvækst paa ca. 5500 Bd., der var blevet udskilt fra J. F. Classens store Bibliotek, da dette i 1860'erne blev indlemmet i Universitetsbiblioteket, og senere er indgaaet en Række værdifulde Privatsamlinger, ligesom man for nogle Aar siden har indlemmet store Dele af det kgl. Landhusholdningsselskabs Bibliotek. 1894 fik Biblioteket, der siden 1890 har haft sin egen Bibliotekar, nye Lokaler, hvortil i 1921 føjedes en større Tilbygning. Veterinær- og Landbohøjskolens Bibliotek, der sorterer under Landbrugsministeriet, har nu en Bogbestand paa ca. 170,000 Bd., hvortil kommer en mindre Haandskriftsamling paa ca.500 Numre, som væsentlig bestaar af Breve og Papirer fra Høj- skolens Lærere, men desuden bl. a. indeholder en Del sjældne gamle Dyrlægebøger. Over Haandskriftsamlingen tryktes i 1907 et af Lauritz Nielsen udarbejdet Katalog. Desuden har Biblioteket en betydelig Samling af Billeder, Portrætter og Haveplaner. — Selv om Biblioteket i første Række varetager de Krav, som stilles af den Institution, hvortil det er knyttet, er det i fuld Udstrækning et offentligt Bibliotek, der staar til Raadighed for alle interesserede Landet over. Det indtager en særdeles betydningsfuld Plads i det danske Bibliotekssystem, idet det er Landets Hovedbibliotek for Fagene Veterinærvidenskab, Landbrug, Mejeribrug, Have- og Skovbrug, Jagt, Landmaaling og Plantepatologi. Over Bibliotekets Bogbestand blev udgivet trykte Kataloger i 1858 og 1873, hvilke i 1898 afløstes af et stort moderne Katalog, og et Tillæg hertil, omfattende Tilvæksten i Aarene 1895—1916, udkom 1921. Bibliotekets Tilvækst optages foruden i Statsbibliotekernes Accessionskatalog i en særlig »Tilvækstliste«. Siden 1946 udgiver Biblioteket et Index over det faglige Indhold i dets danske og udenlandske Tidsskrifter. V. Grundtvig i: Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1858—1908, 1908, S. 186—99; R. Meyer: Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek (Bogens Verden, VI, 1924); M. Lobedanz: Nye Oplysninger om Veterinærskolens Biblioteks Oprettelse (Maanedsskrift for Dyrlæger, XLVI, 1934—35); V. Ammundsen: Det kgl. Veterinær- og KLandbrugsbiblioteks tidsskriftindex (Bogens Verden, XXXII, 1950). P.B. Kongstad, Kristian (1867—1929), dansk Tegner og Bogtrykker. Uddannet som Maler og Tegner, fra 1888 Tegnelærer ved Efterslægtsselskabets Skole. 1894 aabnede han et Atelier for Bogudstyr, oprindelig kun vedrørende Bindets Dekoration, Forsats o.s.v., men paavırket af Simon Bernsteen udvidede han sin Interesse til hele Bogfremstillingen. Efter et kort Ophold i München og efter at have lært sig Træsnittets Teknik nedsatte han sig 1896 i Frederiksværk og trykte selv sine grafiske Blade. 1903 indrettede han Bogtrykkeri i Fredensborg, senere i Helsingør og Hillerød, og udsendte indtil 1921, da han solgte Trykkeriet, et halvt Hundrede Bøger, tilrettelagt, udstyret og trykt af ham selv; sine Skrifter hentede han, der i sin Ungdom var paavirket af »Jugend«-Stilen, fortrinsvis i England, Holland og Italien. Som Illustrator og Arkitekturtegner var han stærkt benyttet. Kritiske Oversigter over nyere dansk Boghaandværk (»Aarbog for Bogvenner« 1917—21) øgede hans Anseelse.