Kongstad — Konstförvant 539 O. Andersen: Kristian Kongstads Bogomslag (Bogormen, XXV, 1928); C. V. Nordlunde: Kr. Kongstad som Bogtrykker (Bogvennen, 1929); A. Uhrskov: Kristian Kongstad, 1930; T. la Cour: Kristian Kongstads Exlibris, 1950. A. Fa. Kong Valdemars Jordebog, Betegnelse for en Række Lister af kameralistisk Indhold, som maa stamme fra det danske Kancelli. De vigtigste er »Hovedstykket« fra 1231, Kongelevlisterne, Ølisten, Hallandslisten, Falsterlisten, Lollandslisten, to Estlandslister m. m. Listerne giver Oversigter over Kronens Indtægter og Ejendomme i Valdemarstiden og har den største Betydning for Danmarks indre Historie i den ældre Middelalder. De findes i et Samlingshaandskrift, som af den svenske Bogsamler J. G. Sparfvenfeldt i Slutningen af 17. Aarhundrede blev købt for 12 Skilling »på en nålstol« i København og senere opbevaredes i det kgl. Bibliotek i Stockholm, hvorfra det i 1929 erhvervedes af det danske Rigsarkiv. Foruden de kameralistiske Stykker indeholder Haandskriftet de saakaldte Valdemarsannaler, en Kongeliste, en Paveliste samt en Række teologiske Afhandlinger. Haandskriftet er skrevet af to Skrivere, hvoraf den ene kan identificeres som Johannes Jutæ, der nævnes som Munk i Sorø Kloster 1328, og Haandskriftet maa da snarest antages at være skrevet her ca. 1300. Haandskriftet blev i 1873 udgivet af Oluf Nielsen, og 1926—45 udkom ved Svend Aakjær en stor Udgave i tre Bind. L. Weibull: Kung Valdemars jordebok, 1916; E. Kroman: Kong Valdemars Jordebog, et Haandskrifts Historie, 1936. E. K. Konkordans. 1. Betegnelse for et Værk, der, ledsaget af Henvisninger, Citater o.l., fortegner og sammenstiller alle de Steder i et enkelt Skrift, en Skriftrække eller i et helt Forfatterskab, som handler om det samme. Man kan sondre mellem Verbalkonkordanser, som behandler Ord, Talemaader o.1., og Realkonkordanser, der fortegner Genstande, Begivenheder og andre reale Begreber. Til Bibelen er lavet talrige Konkordanser, ligesom der findes særlige Luther-Konkordanser, Shakespeare-Konkordanser o.m.a. De særlige Salmekonkordanser er et Hjælpemiddel til at jævnføre Nummerfortegnelserne i de forskellige Salmebøger, og paa samme Maade kan man ved Hjælp af en saakaldt Inkunabelkonkordans konstatere, hvilke Numre i de forskellige Inkunabelfortegnelser, der dækker over den samme Bog. Tilsvarende Konkordanser kan udarbejdes over Samlinger af Haandskrifter, der i Tidens Løb har skiftet Signaturer. 2. I bogteknisk Sprog betegner Konkordans et Længdemaal, der er lig 4 Cicero eller 48 Punkter. P. B. Konkordiebog, Betegnelse for en Samling af de lutherske Bekendelseskrifter indeholdende de tre oldkirkelige (økumeniske) Symboler, den Augsburgske Konfession, Apologien, de schmalkaldiske Artikler fra 1527, Luthers lille og store Katekismus samt den saakaldte Konkordieformel. Den ældste Konkordiebog blev udgivet paa Kurfyrst August af Sachsens Initiativ i Anledning af Halvthundredaarsdagen for den augsburgske Konfession og forelaa færdig i 1579, da en Del Eksemplarer blev udgivet, vistnok uden Titelblad. Oplaget blev imidlertid tilbagekaldt og forsynet med Titelblad og ny Fortale, saaledes at den endelige Udgave kunde udkomme i 1580. 1584 kom en autoriseret latinsk Udgave, og senere er udgivet en lang Række Konkordiebøger; den nyeste videnskabelige Udgave er »Die Bekenntnisschriften der evangelisch-lutherischen Kirche« (I-II, 1930). P. B. Konstakademiens bibliotek. Redan i de statuter för Akademien för de fria konsterna, som Gustav III underskrev 1773, omnämnes inrättandet av ett bibliotek till tjänst för lärare och elever. Kärnan i biblioteket blev den boksamling, som akademien år 1775 inköpte av sin sekreterare P. G. Floding. Biblioteket ökades ytterligare genom inköp av överintendenten C. F. Adelcrantz’ böcker och gravyrsamling 1778 och genom en donation av kanslirådet friherre Gustaf Ribbing 1798, som tillförde akademien utom böcker en samling gravyrer på mer än 6000 blad. Biblioteket är ett specialbibliotek för allmän och svensk konst samt konsthantverk med en specialsamling rörande grafisk teknik. Bibliotekets bokbestånd kräver ett hyllutrymme av 293 meter, och gravyrsamlingen omfattar ca. 10,000 blad. Den årliga tillväxten av utländsk litteratur förtecknas i »Sveriges offentliga bibliotek. Accessionskatalog«. A. Bæ ckström : Uppkomsten av Konstakademiens bibliotek och gravyrsamling (Meddelanden från Kungl. Akademien för de fria konsterna, 1940). B. A. Konstförvant, i Sverige och Finland under 1700- och 1800-talen gängse benämning för en boktryckaregesäll. Ordet har tidigt lånats från tyskan och inkommit och befästs i Sverige, tack vare det beroende, vari svensk boktryckerihantering stod till den tyska. Ordet återfinnes officiellt första gången i stad-