Konversationsleksikon 541 forhøjer dets Værdi som Opslagsværk. I Tyskland førtes Traditionen fra Zedlers Leksikon videre af J.G. Krünitz, hvis »Oeconomische Encyklopädie« udkom 1773—1858 i 242 Bind. Paa samme Linje var de to Halle-Professorer J.S.Ersch og J.G.Gruber, der fra 1818 redigerede »Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften«, som havde en lang Række ypperlige Medarbejdere og lagde Vægt paa en særdeles grundig og autoritativ Behandling af alle betydelige Emner, saaledes at Værket endnu har Værdi som Opslagsværk. Det var dog for stort anlagt, og i 1889 — efter at 167 Kvartbind omfattende Bogstaverne A—L og O—Ph var udkommet — maatte Udgivelsen standse. Videnskabernes voldsomme Udvikling gjorde i det hele taget Udgivelsen af store videnskabelige Encyklopædier mere og mere uoverkommelig, og det 19.Aarhundredes encyklopædiske Litteratur bliver da ogsaa foruden af talrige videnskabelige Encyklopædier for enkelte Fag eller Faggrupper præget af Konversationsleksikonnet. Spiren til denne saa betydningsfulde Genre, hvis Formaal det er i en overskuelig Form at orientere den almene Læser, kan føres tilbage til o. 1700; f. Eks. kan nævnes det saakaldte Hübner’ske »Reales Staats- und Zeitungs-Lexicon« fra 1704, hvis 2. Udgave fra 1709 i Titlen fik Tilføjelsen »Conversations-Lexicon«. Dette lille lethaandterlige Arbejde opnaaede ialt 31 Udgaver. Grundlæggeren af det moderne Konversationsleksikon er iøvrigt den tyske Forlægger F.A. Brockhaus, som i 1808 overtog Udgivelsen af et i Gang værende Arbejde som han allerede i 1811 udgav i ny Udgave. Senere fulgte mange andre Udgaver, og den sidste afsluttede udkom 1928—35 i 21 store Bind under Titlen »Der grosse Brockhaus«. (En ny Udgave paabegyndtes 1940, men standsedes af Krigen). Værket er med sine velredigerede Artikler og sine gode Litteraturhenvisninger et virkeligt Standard-Opslagsværk. »Brockhaus« blev efterlignet i mange Lande. I Tyskland fik det saaledes en farlig Konkurrent i Meyers Leksikon, hvis seneste og stærkt nazificerede Udgave paabegyndtes 1936, men efter at ni Bind var udkommet, standsede Krigen Udgivelsen. Af de talrige andre større og mindre tyske Leksika kan nævnes det katolsk prægede »Der grosse Herder«, (4. Ausg. I-XII, 1931—35). I Frankrig startede P.A. Larousse i 1851 et Skolebogs- og Leksikonforlag, hvorfra bl.a. er udgaaet: »Le grand dictionnaire universel du XIX. siècle« (I-XV + Suppl., 1864—90), »Nouveau Larousse illustré« (1896—1906), »Le Larousse du XX. siècle« (I-VI, 1928—33) og talrige andre udmærkede Opslagsbøger. Paa andre Forlag er udkommet f. Eks. det 75 Bind store »Encyclopédie du XIX. siècle« (1836—59), samt »Grande Encyclopédie française«, der kom 1886—1903 i 31 Bind. Italien fik 1929—39 et udmærket Leksikon: »Enciclopedia italiana di scienze, lettere ed arti«. Af moderne engelske Leksika kan foruden »Encyclopædia Britannica« nævnes »Chambers’ Encyclopædia« (1947) og »British Universities Encyclopædia« (1936—39), hvis sidste Bind indeholder en desværre noget mangelfuld international Biblioteksfører. I U.S.A. er udkommet »The New international encyclopædia« (1926—27) og efter sidste Krig er udkommet en ny, men langtfra à jour-ført, Udgave af »Encyclopædia Americana« i 30 Bind. E.H. Lehmann: Geschichte des Konversationslexikons, 1934; B. Wendt: Idee und Entwicklungsgeschichte der enzyklopädischen Literatur, 1941; A. N i c o- let: Encycklopædier og Konversationslexika gennem Tiderne, 1946. P. B. Danmark. I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede arbejdede Matthias Moth med, indenfor Rammerne af sin store Ordbog, at skabe et Realleksikon for Geografi, Medicin m.v., og omtrent samtidig gik en dansk Præst, L. M. Frølund, i Gang med en Oversættelse til Dansk af Moréris og Bayles ovennævnte Leksika. Han naaede dog kun til Bogstavet G. Saavel Moths som Frølunds Arbejde findes nu i det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling. Danmark var det nordiske Land, der først fik et Konversationsleksikon i moderne Forstand. I Aarene 1816—28 udgave den københavnske Skolemand H.A. Kofod nemlig i 28 Bind et »Conversations-Lexicon, eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber med Hensyn til Folke- og Menneske-Historie etc.«; det var en Oversættelse og Bearbejdelse af det tyske »Brockhaus« og maa betegnes som et udmærket Arbejde, der endnu den Dag i Dag kan benyttes som Opslagsværk, især naturligvis angaaende Samtidens Historie. I 1841 udgav J. N. Høst et aktuelt præget etbinds Leksikon, der 1852 kom i 3. Udgave. Flere Udgaver opnaaede ligeledes det af Peter Larsen udarbejdede »Almeennyttigt Dansk Konversations-Lexikon«, der var i otte Bind og første Gang udkom 1849—60. Det af de store københavnske Forlag i 1854 stiftede Forlagsbureau paa-