542 Konversationsleksikon tog sig som en af sine første Opgaver Udgivelsen af et fembinds »Nordisk Conversations-Lexicon«, der udkom 1858—63 og senere i to nye Udgaver. 1892—1900 udkom i ni Bind det udmærkede »Hagerups illustrerede Konversationsleksikon«, hvis 4. Udgave nu er under Udgivelse (1948 ff.). Førstepladsen blandt de danske Konversationsleksika indtages af »Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, en nordisk Encyklopædi«. Initiativet til dette Storværk blev taget af Forlæggeren Isac Salmonsen, og under Redaktion af Chr. Blangstrup, for det norske Stofs Vedkommende J. B. Halvorsen, og med en Række af Tidens ypperste Videnskabsmænd som Medarbejdere, udkom Værket 1893—1911 i 25 Bind og et Supplementsbind. En ny Udgave kom 1915—30 i 26 Bind, og 1937—40 kom i tolv Bind den saakaldte »Lille Salmonsen« og 1949 blev udgivet et etbinds Opslagsværk »Den nye Salmonsen«. 1941 begyndtes Udgivelsen af »Salmonsen Leksikon-Tidsskrift«, der i maanedlige Hæfter bringer leksikalske Artikler om de sidste Begivenheder m.v. og skal tjene til at à jour-føre alle nyere Leksika. Af andre i indeværende Aarhundrede udkomne større danske Leksika kan iøvrigt nævnes: »Store nordiske Konversationsleksikon« (1916—24), der 1933—37 kom i ny Udgave med Titel: »Illustreret dansk Konversationsleksikon«, »Gyldendals Leksikon« (2.Udg. 1937), »Vor Tids Konversationsleksikon« (1937—38) og »Nordisk Konversationsleksikon« (1944—50). Under Udgivelse er, foruden de tidligere omtalte, bl.a. »Raunkjærs Konversationsleksikon« (1948 ff.). A. Nicolet: Encyklopædier og Konversationslexika gennem Tiderne, 1946. | P.B. Finland. Det första finska konversationslexikonet »Sanakirja yleiseen sivistykseen kuuluvis tietoja varten« (Ordbok för allmänbildande kunskaper) utgavs häftesvis under åren 1883— 90 av A. Meurman och omfattade komplett ett band. För utgivningen av ett omfattande konversationslexikon bildade förlagen Otava och Werner Söderström Ab år 1906 ett gemensamt bolag »Tietosanakirja Oy« (Encyklopedi Ab), som under åren 1909—22 utgav »Tietosanakirja« i 11 band. Bolaget upplöstes år 1924 och dess verksamhet övertogs av förlaget Otava. Åren 1925—28 utkom »Pieni tietosanakirja« (Den lilla encyklopedien) i 4 band och 1931—39 »lIso tietosanakirja« (Den stora encyklopedien) i 15 band. Av konversationslexika i 1 band är det nyasta »Jokamiehen tietosanakirja« (Encyklopedi för var man från år 1947. I. Havu: Ensimmäinen suomalainen tietosanakirja (Det första finska konversationslexikonet) (Juhlajulkaisu Alvar Renqvistin täyttäessä 60 vuotta, 1928). K.-E. H. Norge. Norges første konversasjonsleksikon var »Norsk Haandleksikon for almennyttige Kundskaber« i 3 bind (1879—88). Utgiver, forlegger og forfatter til en stor del av innholdet var den kjente publisist og folkeopplysningsmann Chr. Johnsen. Dette verk hadde foruten stoff fra utenlandske leksika »3000 norske Artikler og Navne«. En ny utgave med titelen »Norsk Konversationslexikon«, kom ikke lenger enn til et subskripsjonshefte (1896). Derimot sendte han i 1892 ut en ettbinds utgave: »Haandbog til Brug for alle. Kortfattet Konversationslexikon«. 1906—13 utkom »Illustreret norsk konversations-leksikon«, redigert av H.Nyhuus (6 bind), fortsatt som »Aschehougs konversations-leksikon«. (Ny udg. 1939—). Nye medarbeidere er kommet til og gjør verket til det fyldigste av de nåværende norske konversasjonsleksika. Et annet stort leksikon er »Kringla heimsins« (6 bind), (1931—34, ny utg. 1948—). »Arbeidernes leksikon« (1932—36) tar sikte på å være et oppslagsverk for arbeiderbevegelsen og vil underbygge dens synsmåter gjennem en bred behandling av samfunnsmessige og naturvitenskaplige emner. »Norsk allkunnebok (1948—) er på nynorsk og vil bli ganske omfattende. Det første ettbinds leksikon var Sten Konows »Norsk lomme-konversations-lexikon« (1891), som bygger på Kürschners tilsvarende tyske, men bearbeidet for norske forhold. Året etter fulgte C. Johnsens før nevnte Haandbog. Andre verk av denne type er »Nyco konversasjonsleksikon«, etter mønster av Knaurs tyske (1935, utvidet utgave 1939 med titel »Cappelens leksikon«, Gyldendals nye konversasjonsleksikon (1948), som bygger på det gamle i 12 b. og på et svensk forbilde, — og »Fakta. Norsk konversasjonsleksikon« (2 bind, 1948). Men enda mangler Norge et konversasjonsleksikon av virkelig stort format. E. G. Sverige. Den första svenska realencyklopedien var ett sammandrag och en bearbetning av Brockhaus tyska konversationslexikon, vilket med titel »Conversationslexikon« utgavs i 4 band 1821—26. Arbetet vann en obestridlig framgång och utkom i sin fjärde upplaga 1831—39. Den driftige bokförläggaren P. G. Berg utgav »Svenskt konversationslexikon« i 4 band 1845—52, och 1857—66