Konversationsleksikon — Koralbøger 543 utgav M. Schück ett »Konversations- och universallexikon«, likaledes i 4 band. De moderna arbetena av denna art börja med »Nordisk familjebok«, vars första upplaga utgavs i 18 band och 2 supplementband åren 1876—99. Andra upplagan av detta storslagna verk utkom i 38 band 1904—26, och tredje upplagen i 23 band utgavs åren 1923 —37. Av andra större konversationslexika kunna nämnas »Bonniers konversationslexikon« (13 band, 1922—28; ny upplaga 1937) och »Svensk uppslagsbok«, vars första upplaga i 31 band utkom 1929—37, och varav en ny utvidgad och omarbetad upplaga börjat utkomma 1948. Mindre konversationslexika i 1 band ha utgivits, såsom »Tidens lexikon« (1927 och flera gånger omtryckt) samt »Norstedts uppslagsbok«, som utkom första gången 1927 och omtrycktes senast 1948. B. A. Kooperative Förbundets bokförlag (K.F:s bokförlag). Kooperativa förbundet grundades 1899, och redan från starten utgav förbundet en del skrifter, huvudsakligen tjänande kooperationens syften. Bokutgivningen ökades år från år, och fr.o.m. 1926 bildades K. F:s bokförlag som en självständig avdelning inom förbundet. Förlagets bokutgivning omfattar huvudsakligen social, ekonomisk och politisk litteratur men senaste åren har även skönlitteratur utgivits. Kooperativa förbundet utger även veckotidsskriften »Vi«, landets mest spridda tidskrift. B. A. Koppel, Henrik (1871—1934), dansk Boghandler. Efter Uddannelse i Danmark og Udlandet fik han i 1898 af Ernst Bojesen den Opgave at forestaa Udgivelsen af en svensk Udgave af Nordisk Forlags »Frem«; denne, der fik Navnet »Ljus«, gjorde K. til en Sukces, og i 1900 udvidedes Foretagendet til Bogforlag af samme Navn, for hvilket K. blev Direktør. Det udsendte nogle store videnskabelige og populære Værker bl. a. Linnés Breve, Lundells og Noreens »Svensk Vitterhet« og Brantings »Socialdemokratiens århundrede« foruden en Serie billige Udgaver. En Tid (1906—11) var K. tillige Direktør for »Dagens Nyheter«, ligesom han var et virksomt Medlem af Svenska Bokförläggareföreningen. I 1914 modtog han en Opfordring til at indtræde i Ledelsen af Gyldendalske Boghandel som Kommitteret og afstod sit svenske Forlag til Norstedt & Söner. Allerede i 1917 udtraadte han af Gyldendal og begyndte Forlagsvirksomhed i sit eget Navn. Det var en Række betydelige og lødige Værker, han udsendte, bl.a. det store Værk »Danske Herregaarde«, Emil Hannovers »Keramisk Haandbog«, en dansk Udgave af »Laurins Kunsthistorie«, en Frankrigs Historie i 8 Bind, Becketts »Danmarks Kunst« og »Koppels Atlas«. I 1927 paabegyndte han Udgivelsen af Tidsskriftet »Gry« med »Frem« som Forbillede, men uden dettes Sukces, skønt det bragte saa værdifulde Værker som Hartvig Frischs Kulturhistorie, Spärcks »Nordens Dyreverden«, Marstrands »Teknikkens Vidundere« m.fl. Han udgav tillige en Række Oversættelser bl.a. af Gorkis Erindringer, Gladkovs »Cement« o.a. K. var levende interesseret i sit Fag; udgav saaledes i 1932 en lille Bog »Spredte Træk af Boghandelens Historie«, og ogsaa i Danmark tog han livligt Del i Foreningsarbejdet. Fra 1920—24 var han Redaktør af »Dansk Boghandlertidende«. O. Tryde: Danske 1947, S. 70—73. O. A. Boghandlerbiografier, Koptiske Bind, Bogbind, der stammer fra det sydægyptiske Folk, Kopterne. De tidligst kendte Eksemplarer, faktisk nu kun Rester af Bogbind, er fra det 6.—9. Aarhundrede. De koptiske Bind er ret smaa og betrukket med Skind, dekoreret med geometriske Mønstre. Om et Par af dem gælder, at Dekorationen er særdeles rigt og fint udført, tilmed i en meget vanskelig Teknik idet de komplicerede Ornamenter er fremstillet ved Applikation med udskaaret Skind,i et Tilfælde yderligere suppleret med Skindstrimler trukket gennem Indsnit i Skindbetrækket. Ved Anvendelse af forskelligfarvet Skind har man opnaaet koloristisk Virkning. C. T. Lamacraft: Early Book-bindings from a Coptic Monastery (The Library, 4. ser., XX, 1940). Koralbøger. Med Udtrykket Koral betegner man dels den katolske Kirkes gregorianske Sang og dels — siden Slutningen af det 16. Aarhundrede — Menighedssangen i de protestantiske Kirker. Den gregorianske Sang kommer bl.a. til Udtryk i → Gradualet, en Betegnelse, der tillige bruges om almindelige, ogsaa evangeliske, → Salmebøger med Melodier. Af de mest kendte katolske Samlinger af den gregorianske Sang kan nævnes den i Rom 1614—15 af Kardinal Medici trykte (den saakaldte »Medicaea«), og siden 1907 udkommer en Vatikanudgave, kaldet »Vaticana«. I den lutherske Kirke lagde man fra første Færd Vægten paa Menighedssang i den Form,hvori vi nu kender den, og allerede i 1524 udkom