544 Koralbøger to Salmesamlinger, der kan karakteriseres som Koralbøger, nemlig den af Bogtrykkeren Jobst Gutknecht samlede »Etlich Christlich Lider Lobgesang« (den saakaldte »Achtliederbüchlein«) og senere paa Aaret udgaves, med Forord af Luther, Johann Walthers »Geystliche Gesangk Buchlein«, der indeholdt 38 tyske og fem latinske Salmer udsat for flere Stemmer. Stor Udbredelse fik endvidere bl. a. Ambrosius Lobwassers Salmebog med Melodier, og 1586 udgav Lucas Osiander med sin »Geistliche Lieder vnd Psalmen« den første Koralbog i den saakaldte Kantionalstil. Af de mange tyske Koralbøger, der udkom i det 17. Aarhundrede, og hvoraf mange fik stor Indflydelse paa Kirkesangen i Norden, kan eksempelvis nævnes: J. H. Scheins »Cantional oder Gesangbuch Augspurgischer Confession« (1627), Johann Crügers »Praxis pietatis melica« (1644), der hurtigt opnaaede over 40 Udgaver og fik Betydning ikke mindst i Sverige, og Sam. Scheidts »Tabulaturbuch« (1650). Fra det følgende Aarhundrede kan bl. a. nævnes J. A. Freylinghausens »Geistreiches Gesangbuch« (1704), der blev Pietismens klassiske Koralbog, C. H. Dretzels »Des Evangelischen Zions Musicalische Harmonie« (1731), Joh. B. Königs Kæmpeværk »Harmonischer Liederschatz« (1738), Joh. Thommens »Musicalischer Christen-Schatz« (1745) og J. C. Kühnaus »Choralgesänge« (1786—90), der udkom i nye Udgaver helt op i Slutningen af det 19. Aarhundrede. I dette Aarhundrede kom i Tyskland en Række Koralbøger for de enkelte Stater og fra nyeste Tid kan nævnes »Deutschen evangelischen Gesangbuch« (1927). I Danmark og Norge fik Hans Thomissøns Salmebog, trykt af Lorentz Benedicht i 1569, den største Betydning for Menighedssangen. Til hver Salme er trykt Melodier, og for første Gang i dansk Boghistorie træffer vi her støbte Noder. Det største danske Monument for den gregorianske Sang blev Niels Jesperssøns Graduale fra 1573, der fortrinsvis blev brugt i Bykirkerne og i 1699 afløstes af Thomas Kingos Graduale, der er et imponerende Bogværk trykt i Kingos eget Trykkeri i Odense, men i musikalsk Henseende betegner Bogen med sine »døde« Koraler en Nedgang. Den første danske Koralbog af den Type, som vi kender den i vore Dage, er F. C. Breitendichs »Fuldstændig Choral Bog« trykt i 1764 med et smukt kobberstukket Rokokotitelblad, der er en Kopi efter det af Gottfr. Chr. og Th. Albr. Pingeling udførte Titelblad til J. B. Reins slesvig-holstenske Koralbog. Guldbergs nye Salmebog fra 1778 gjorde en ny Koralbog nødvendig, og 1781 og 83 kom Niels Schiørrings Koralværk. Dette afløstes 1801 af H. O. Zincks Koralbog, der blev den sidste fælles Koralbog for Danmark og Norge. Danmark fik en Afløser i 1839, da Weyse udgav sin »Choral-Melodier«, og denne blev igen afløst af A. P. Berggreens Arbejde fra 1853, hvori den romantiske Retning indenfor Kirkemusiken tydeligt kommer til Orde. Senere fulgte Koralbøger af Henrik Rung (1857), Chr. Barnekow (1878 og 1892), V. Bielefeldt (1900), L. Birkedal-Barfod (1914), og en radikal Ændring i anti-romantisk Retning betød bl.a. Thomas Laubs »Dansk Kirkesang« (1918 m. Tillæg 1930), til hvilken Mogens Woøldikes »130 Melodier« (1936) udgør et Slags Supplement. I Norge afløstes Zincks Koralbog i 1838 af O. A. Lindemans, der inden der var gaaet ret mange Aar kom ud for en meget stærk Kritik, ikke mindst fra Salmebogsudgiveren M.B. Landstad, som i 1857 forlangte dens Autorisation tilbagekaldt. I 1870 blev det overdraget L. M. Lindeman at udarbejde en ny Koralbog. Denne udkom 1878 og var den autoriserede Koralbog indtil 1926, da »Koralbok for den norske kirke« udkom (med Tegninger af Frøydis Haavardsholm). Den ældste i Sverige trykte egentlige Koralbog udkom 1697 og var en af Olof Rudbeck og Harald Vallerius udarbejdet Koralbog til 1695-Salmebogen. Før den Tid træffes en Del Melodier i forskellige Salmebøger samt en Række Haandskrifter med Koralmelodier. Et af disse, det saakaldte Mönsterås-Haandskrift, der er Koralbog til Uppsalasalmebogen fra 1645 og Sveriges ældste bevarede Koralbog, er i 1940 blevet udgivet af N. Fransén. I 1799 udkom en ny Koralbog af G. J. Vogler, og 1808 udgav J. C. F. Hæffner en mindre Samling Koralmelodier og faa Aar senere overdroges det ham at udarbejde den store »Svensk Choralbok«, der udkom 1820 —21. Den betød et ret stærkt Brud mod den gældende Meloditradition og mødte megen Opposition, der bl.a. kom til Orde ved Udgivelsen af »Choral Bok i Öfverensstämmelse med Svenska Församlingens vanliga Sång«, der var udarbejdet af O. Ahlström. Af det 19. Aarhundredes sidste Halvdels mange Koralbøger kan nævnes Arbejder af C. J. Lewerth (1860), Abr. Mankell (1865), J. A. Josephson (1877), C. I. Sandström (1877), C. R. Humbla (1885), J.F.Törnwall & C.L.Anjou (1882) og