Koralbøger — Korpus 545 af A. Lindström (1892). Fra det 20. Aarhundrede kan nævnes G. T. Lundblads »Svensk Koralbok« (1901), Arbejder af Joh. Lindegren (1905), P.Nodermann og Fr. Wulff (1911). De mange forskellige Koralbøger medførte stor Uensartethed i den svenske Kirkesang, og en 1916 nedsat Kommission udarbejdede derfor den for hele Riget gældende »Svenska Koralboken«, der udkom 1921. Den afløstes 1939 af et nyt Kommissionsarbejde med samme Titel, og ved Siden af dette officielle Værk er i 1940 udkommet en stor Koralbog udarbejdet af Knut Peters og Alb. Runbäck. — Til Brug i den finske Kirke udgav O.I. Colliander, Rich Faltin og Michael Nyberg i 1935 en stor Koralbog, I Island udgav Bjarni Thorsteinsson »íslenzk Sálmasöngsbók« (1903 og senere). E. Abrahamsen: Liturgisk Musik i den danske Kirke efter Reformationen, 1919; O. M. Sandvik: Norsk koralhistorie, 1930; A. O. T. Hellerström: Liturgik, 2. uppl., 1940. P.B. Koranen, Muhammedanismens hellige Bog. Overleveringen af Muhammeds Aabenbaringer skete efter Profetens Død dels mundtligt og dels skriftligt, og først under Kalifen Osman (644—56) fik Teksten en fast Form. Fra de følgende Aarhundreder, hvor Kalligrafien i de islamitiske Lande stod meget højt, findes bevaret en Mængde Haandskrifter af Koranen, hvoraf mange er udstyret med stor Pragt, og endnu efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse vedblev man i den arabiske Verden i Aarhundreder at fremstille den hellige Bog ved Hjælp af Skrivere, idet det var forbudt at trykke religiøse Bøger. Uden for Islam tryktes Koranen allerede saa tidligt som 1530 (i Venedig); den næste Udgave fremstilledes i Hamburg 1694, og den tredie trykte Udgave med latinsk Oversættelse udsendtes i Padua 1698. Først efter Midten af det 19. Aarhundrede gik man i de muhammedanske Lande over til Massefremstilling af Koranen ved Hjælp af trykte Typer. Ogsaa den litografiske Trykmetode har været taget i udstrakt Brug til Koranens Mangfoldiggørelse. T. N öldeke: Geschichte des Korans, 2. Udg., 1909 —19; J. Pedersen: Den arabiske Bog, 1946. E. D. Korduan, Læder af Gede- eller Bukkeskind: anvendes — om end i ret ringe Udstrækning — til Bogbind. Det ligner → Maroquin og → Saffian, men adskiller sig fra disse ved at være uden Glans. Navnet hidrører fra den spanske By Cordoba, hvor det først blev tilvirket. O.. 353. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I Kornautotypi er en Form for → Autotypi, hvorved man fotograferer gennem et Kornraster i Stedet for gennem det sædvanlige Punktraster. Kornraster anvendes ved Optagelser til Kliché af Kridt- og Kultegninger for derved at opnaa en finere Kornstruktur i Reproduktionen. Ved Genreproduktion efter liniære Billeder £. Eks. Træsnit eller Farvetryk i Raster benyttes ofte Kornraster for at undgaa Moønster- og → Moirédannelser, som ellers vilde fremkomme og virke forstyrrende paa den endelige Reproduktion. H. T. Kornut, Benævnelse paa en udlært Bogbindersvend, som endnu ikke er blevet optaget i Svendelavet ved de saakaldte Postulerings-Ceremonier. (Se under Postulat.) Navnet stammer fra Tyskland og fik international Udbredelse gennem de omvandrende Svende; det turde have sin Oprindelse fra den med Horn forsynede Hue, som Svenden blev tvunget til at bære. Efter at Trykkerlærlingen havde afsluttet sin Læretid, skulde han gennemgaa en Art Prøvetid og blev da kaldt Kornut. Han havde ikke Ret til at deltage i Svendelavets Forhandlinger, maatte ikke søge Beskæftigelse i andre Trykkerier, og i hans Løn foretoges Fradrag til at dække Omkostningerne ved Optagelsesfesten i Svendelavet. Naar Kornuten havde gennemgaaet denne Prøvetid, blev han Svend, efter først at have underkastet sig de traditionelle Ceremonier — Postuleringen — og betalt de dermed forbundne Omkostninger, der var meget betydelige. I Danmark regnedes disse Udgifter i Slutningen af det 18. Aarhundrede at beløbe sig til 30—50 Rigsdaler; i Sverige maatte en Kornut, omkring samme Aarhundredes Midte, betale op til 300 Daler Kobbermønt for Retten til at blive optaget i Svendelavet. I Sverige blev alle i Forbindelse med den faglige Uddannelse staaende pennalistiske Ceremonier, → Deposition, → Postulat etc. forbudt ved »Kungl. Majestäts reglemente för boktryckerierna« 1752. Et tilsvarende Forbud udstedtes i Danmark i 1794. Danske Typografers Organisations Historie, 1894; Svenska typografernas historia, 1916. : B. A. Korpus, Betegnelse for en Skriftstørrelse paa 10 typometriske Punkt, ca. 3⁄2 mm. Det er den Skriftstørrelse, som hyppigst anvendes til Bogsats. I Tyskland og Sverige kaldes Skriften foruden Korpus ogsaa Garmond. Skriftstørrelsens franske Navn er Philosophie. Den tilsvarende Skriftstørrelse i England og Amerika kaldes Long Primer. H.T.