Kunstnerleksika — Kurck 559 set nationalt, tidsbegrænset eller begrænset til kun at omfatte en enkelt Kunstart, men der findes en Række Kunstnerleksika, der er anlagt internationalt og almindeligt. Af de mange ældre almindelige Værker kan nævnes G. K. Nagler: »Neues allgemeines Künstlerlexicon« (I—XXII, Münch. 1835— 52), men dette og mange andre lignende Foretagender er nu i det store og hele blevet afløst af det store, fremragende »Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart. Hrsgb. von Ulrich Thieme und Felix Becker«, I—XXXVI, Lpz. 1907—47. Værkets Artikler, der er skrevet af Medarbejdere i og udenfor Tyskland, er i mange Tilfælde bygget paa Arkivstudier og rummer udførlige biografiske Oplysninger, Værkfortegnelser og meget fyldige Litteraturhenvisninger. — Af særlig Karakter og overmaade vigtige for Boghistorikere er de Leksika, der bringer Fortegnelse over Monogrammer og Oplysning om, hvilke Kunstnere de dækker over. Det mest anvendte Værk indenfor dette Omraade er G. K. Nagler: Die Monogrammisten, I-V, Münch. 1858—79 Generalindex, S. St. 1920. Nævnes kan ogsaa F. Brulliot: »Dictionnaire des monogrammes, marques figurées, lettres initiales etc.«, Nouv. ed. I—III, Münch. 1832—34 samt G. Duplessis & H. Bouchot: »Dictionnaire des marques et monogrammes des graveurs«, Paris 1886. Betydningsfulde for Studiet af de grafiske Kunstarter er endvidere M. Bryan: »Dictionary of painters and engravers«, I—V, New ed. Lond. 1914—18 samt Opslagsværker som A. P. F. Robert-Dumesnil: »Le peintregraveur français«, I—XI, Paris 1835—71, Andr. Andresen: »Der deutsche Peintregraveur«, I—V, Lpz. 1864—78 og A. Bartsch: »Le peintre-graveur«, I—XXI, Lpz. 1854—76 samt H. Beraldi: »Les graveurs du XIX. siècle«, I—XII, 1885—92. Specielt om Miniaturemalere er E. Aeschlimanns »Dictionnaire des miniaturistes du moyen-âge et de la renaissance«, ediz. Milano 1949. I Danmark udkom 1829 N. H. Weinwichs »Dansk, norsk og svensk Konstner-Lexikon«, der stadig er af en vis Værdi, men iøvrigt er Hovedværket indenfor danske Kunstnerleksika det af Ph. Weilbach i 1877—78 udgivne »Dansk Konstnerlexikon«. Det udkom 1896— 97 i en udvidet Udgave, og i 1947 har man efter mange Aars Forberedelser, under Redaktion af Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, paabegyndt Udgivelsen af en helt ny og meget udvidet Udgave. Værket er beregnet til tre Bind, og vil, naar det foreligger færdigt, overflødiggøre de forskellige foreliggende mindre Leksika som f£. Eks. »Samlerens Kunstnerleksikon. Red. af Hans Werner«, I—II, Kbhvn. 1929—32 og »Gelsteds Kunstner-Leksikon 1900—1942«, Kbhvn. 1942. For de øvrige nordiske Lande foreligger ingen tilsvarende Arbejder; af mindre Leksika kan for Norges Vedkommende nævnes »lIllustreret norsk konstnerleksikon« ved T. Strand, Oslo 1944, og for Sveriges Vedkommende J. Kruse: »Arkitekter, bildhuggare, målare etc.«, Stockholm 1901 og »Svenska konstnärer. Biografisk håndbok«, 3. uppl., Malmö 1947. P. B. Kunsttrykpapir, oprindelig Betegnelse for Papirsorter af fint udmalede Raastoffer med stor Ensartethed i Gennemsigt og Overflade, som ved yderligere Glitning først i en almindelig Kalander og dernæst paa tværs i en Arkkalander havde opnaaet en overordentlig tæt og glat Overflade, saaledes at det var egnet til Klichétryk med fine Detailler. Nu anvendes Betegnelsen Kunsttrykpapir eller hvad der er korrektere krideret Kunsttrykpapir ofte om de finere Sorter af → krideret Papir, som har samme Anvendelsesomraade. N. N. Kuopio stadsbibliotek grundades som ett enskilt bibliotek år 1872 men övertogs av staden tre år senare. Från år 1907 har det haft en gemensam byggnad med stadens museum. Under åren 1916—29 administrerades biblioteket och stadens medborgarhögskola som en gemensam institution. Bokbeståndet är för närvarande ca. 50,000 band. Tack vare flera donationer är biblioteket välförsett med äldre finsk litteratur. T. Kahra: Katsaus kirjasto- ja kansanvalistusharrastuksiin Kuopiossa 1800-luvulla (En översikt av biblioteks- och folkbildningssträvandena i Kuopio på 1800-talet) (Aarni, VIII, 1945). K.-E. H. Kurck, Arvid Fredrik (1821—85), svensk boksamlare. Friherre, ryttmästare, godsägare. K. var en lidelsefull boksamlare och inköpte flera gånger hela bibliotek för att öka sina samlingar. Sålunda inköpte han 1864 ett gammalt lånebibliotek, som 1811 grundats av bokhandlaren A. → Wiborg i Stockholm. Detta, som vid inköpet omfattade omkring 18,000 band, fördes efter utgallring till det av K. ägda Tidö i Västmanland, där det kvarlämnades, då K. sålde godset 18753. Han inköpte även av en ättling till den kände samlaren J. G. → Sparwenfelt en del av dennes efterlämnade böcker och riktade sitt bibliotek med stora inköp på Stockholms bokauktions-