560 Kurck — Kvart-Format kammare och antikvariat. Sitt bibliotek hade han efter försäljningen av Tidö på sin egendom Rynge i Skåne. Det omfattade mer än 5000 band, huvudsakligen historia, biografi och topografi, varibland märktes många rariteter, såsom svenska och danska 1500-talstryck, sällsynta Birgitta-tryck m.m. Huvudparten av biblioteket såldes på auktion hos Bukowski i Stockholm 1896. Katalogen (Bukowski nr 102) omfattade 3,290 nummer. B.A. Kurrentskrift (jf. lat. currere, løbe) var fra 16. Aarhundrede Betegnelse for den almindelige Brugsskrift, men anvendes nu hyppigt i Stedet for → Kursiv som Modsætning til Bogskriften om de Skriftformer, som til forskellige Tider har været brugt i Hverdagslivet og til Forretningsbrug. Nordisk Kultur, XXVIII: Palæografi A. 1943. Kursiv betegner en Skriftform, som i Modsætning til Skriften i Indskrifter og Bøger er beregnet til at kunne tilfredsstille Dagliglivets Krav til en hurtig og letflydende Skrift. Den er derfor i Almindelighed stærkt forenklet, og Bogstavformerne er omdannet, saa de er lette at skrive. Kursivformer findes ved de fleste Skriftformer, saaledes ogsaa ved kinesisk Skrift og de ægyptiske Hieroglyfer. Ved Siden af den græske og romerske → Majuskelskrift fandtes en Majuskelkursiv. I 4. Aarhundrede opstaar en Minuskelkursiv, hvoraf → Minuskelbogskriften udvikles. I 13. Aarhundrede udvikles den gotiske Kursiv, og efter at Humanisterne havde skabt den → humanistiske Skrift, opstod ogsaa snart en humanistisk Kursiv, som er Grundlaget for den moderne Skriveskrift. I mere speciel Betydning bruges »Kursiv« om Skrift med Hoøjrehældning, og man har derfor i nyere videnskabelig Litteratur indført Ordet → Kurrentskrift om Kursivskrift i mere almindelig Betydning. I Typografien betegner Kursiv en Antikvaskrift med Højrehældning; den indførtes i Bogtrykkerkunsten i 1501 af den italienske Bogtrykker Aldus Manutius efter Tegning af Franciscus af Bologna. F. Steffens: Lateinische Paläographie, 2. Aufl., 1909; Nordisk Kultur, XXVIII: Palæografi A. a p Kustodđe betegner, naar Talen er om trykte Bøger, den nederst paa hver Side under Tekstkolumnen anbragte »Gentagelse« af den følgende Sides første Stavelse eller Ord. Kustoden, der ligesom → Signaturen skulde tjene som Kontrolmiddel ved Arkenes Falsning og Hæftning og tillige være en Støtte for den E. K. læsende, kendes ikke i de ældste Inkunabler og ejheller i de ældste nordiske Tryk, men i Begyndelsen af 1470-erne blev det i Italien almindeligt at anvende en saadan Foranstaltning, og herfra bredte Skikken sig til andre Lande og holdt sig helt op til det 19. Aarhundrede. I middelalderlige og andre ældre Haandskrifter bruges Udtrykket Kustode om det Tal, der anbragtes paa sidste Side af hvert Læg som et Hjælpemiddel til at kontrollere disses rigtige Rækkefølge og svarer saaledes til det, der i trykte Bøger kaldes Signatur. Haandskrifternes Kustoder er ofte udført med dekorativ Skrift, forsynet med Forsiringer e.l. Fra det 11. Aarhundrede blev det dog ogsaa almindeligt at forsyne Haandskrifter med Kustode i samme Forstand som den, hvori Udtrykket anvendes, naar Talen er om trykte Bøger, men om denne Foranstaltning bruges Betegnelsen Reklamant. P. B. Kvadrat, typografisk Betegnelse for Blindmateriale, som dels benyttes til Udfyldning af Udgangslinjer, dels til større Mellemrum mellem Linjer, Overskrifter, Afsnit el. lign. Der findes Kvadrater paa alle Punktenheder fra 1 Punkt til 12 Punkt. De tynde fra 1—4 Punkt kaldes almindeligvis for → Skydelinier. Kvadraterne forekommer i Bredder paa 2, 3 og 4 Cicero (24, 36 og 48 Punkt). Se ogsaa under typografisk Punkt. H. T. Kvarnsvedens pappersbruk, anlagt 1899— 1900 vid Borlänge av Stora Kopparbergs bergslags AB. Tillverkningen lades redan från början på stordrift och export av framför allt tidningspapper. År 1901 utgjorde årstillverkningen 8800 ton, 1906 hade den stigit till 31,500 och 1915 till 42,000 ton. Årsproduktionen är för närvarande (1947) omkring 100,000 ton tidnings- och journalpapper. Den för pappersfabrikationen erforderliga sulfitcellulosan leverades de första åren från Stora Kopparbergs bergslags sulfitfabrik i Skutskär, men 1906 anlades sulfitfabrik även vid Kvarnsveden. Molæ chartariæ suecanæ, Svenska pappersbruksföreningens tjugufemårsskrift, II, 1923, S. 188—209. A. L.-A. Kvart-Format, forkortes 4to eller 4°, er et Papirformat paa omkring 22X28 cm, og fremkommer ved Falsning af Papir i enkelt Format to Gange. Det er med andre Ord en Fjerdedel af det falsede Papir, deraf Navnet. Kvart-Formater er forskellige, alt efter Udgangsformatets Maal. Det standardiserede Kvart-Format er 210 X 297 mm, og dets Be- tegnelse er A-4. Se ogsaa under Bogformater. H.T.