Laverentsen — Le Gascon 11 Laverentsen, Johannes (ca. 1648—1729), dansk Bogtrykker og Avisudgiver. Historiker. Udgaaet af en anset Ribe-Slægt og Oldebarn af Anders Sørensen Vedel havde L. gode Betingelser for sin Løbebane. Han begyndte som Amanuensis hos Kingo, men kom snart til København som kongelig Haandskriver og knyttedes til Kunstkammeret. Efter Joh. Ph. Bockenhoffers Død i 1677 fik han imidlertid Bestalling som kongelig Bogtrykker, men da Bockenhoffers Enke ikke vilde afstaa sit Trykkeri, maatte L. oprette et nyt; i 1699 lykkedes det ham endvidere at opnaa Bevilling som Universitetsbogtrykker. Blandt hans kendteste Arbejder skal nævnes Historiografen Iver Hertzholms Fremstilling af Elefantordenens Historie (1704) og en ny Udgave af Holger Jacobæus’ »Museum Regium« (1710), til hvilket Værk L. selv havde ydet Bidrag. L., hvis Bøger ikke er særlig godt trykt, opnaaede Privilegier paa Udgivelse af bl. a. Salmebøger og Bibler, men han varetog de deraf flydende Forpligtelser paa en saa daarlig Maade, at de fleste Privilegier efterhaanden blev frataget ham. Iøvrigt præges hele hans Tilværelse som Bogtrykker af utallige Stridigheder og Retstrætter, der viser ham som en smaalig og hævngerrig Person. Efter Bockenhoffer overtog L. tillige Privilegium paa Avisudgivelse, og fra 1698 til sin Død udgav han den danske Maanedsavis »Nye Tidender«; antagelig et Par Aar senere paabegyndtes »Kopenhagischer Post-Reuter« og den mindre danske Udgave heraf, »Den Kjøbenhavnske Post-Rytter«. P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, II—III, 1879—81, passim. A. Fa. Lav Fals, den Konstruktion af et Bogbind, der karakteriseres ved, at Hæftesnorene hæftes paa Pappets indvendige Side, og ved at Pappet »sættes« et lille Stykke fra Bogryggens Kant, saaledes at der paa den færdige Bog fremkommer en Rille paa Bindets Ydersider langs med Bogens Ryg. Bøger indbundet i Papir, Shirting, Buckram o.l. udføres næsten altid med lav Fals, medens Bind i ædlere Skindsorter saa godt som altid laves med → dyb Fals. O.]. Ledreborgske Haandskriftsamling. I det store Bibliotek, som Statsminister Grev Johan Ludvig → Holstein ved sin Død i 1753 efterlod sig, fandtes en større Manuskriptsamling, der imidlertid ikke kom frem ved de Auktioner over Biblioteket, som afholdtes i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede; det hed sig, at Haand- - skrifterne i Tidens Løb var solgt under Haanden eller gaaet til Grunde ved Vanrøgt, og med denne Opfattelse slog man sig — omend med Beklagelse — til Taals i en Aarrække. I Aaret 1844 besøgte den kendte Herregaardshistoriker Tyge Becker imidlertid Ledreborg og fandt, saa mærkeligt det end lyder, ca. 1000 Haandskrifter liggende i Bibliotekssalens Reoler, og saa vidt man kan skønne, var det den altovervejende Del af den gamle Samling. Hovedstykket i den genfundne Samling er ubestridt den Protokol fra Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes Tid, der indeholder en Samling af originale Hanserecesser fra Tiden 1361—1405, og desuden findes mange andre Kilder til Hansestædernes og Hertugdømmernes ældre Historie. Af nordiske Haandskrifter kan nævnes en Række middelalderlige Lovbøger, bl.a. den ældste kendte Tekst af Vederloven paa Dansk, og i den Del af Samlingen, der stammer fra J.L. Holsteins egen Tid, findes mange egenhændige Breve fra Christian VI, samt en stor Del af Holsteins Brevveksling med inden- og udenlandske Personligheder. Ved Lensafløsningen i 1925 blev den ledreborgske Haandskriftsamling, med Undtagelse af Hanserecesserne og en Del Arkivalier vedrørende Godset Ledreborg af Godsets nuværende Besidder, Lensgreve Josef Holstein-Ledreborg skænket til det kgl. Bibliotek, hvor den nu opbevares som en særlig Samling, idet dog en Del Numre, hvis naturlige Plads var paa Rigsarkivet, er overført dertil. T. A. Becker: Den ledreborgske Haandskriftsamling, ordnet og registreret 1844—45 (Historisk Museum, I, 1848); C. S. Petersen: Det kgl Biblioteks Haandskriftsamling, 1943, S. 38—39. P.B. Leeu, Gerard d e(død 1493),nederlandsk Bogtrykker. Begyndte sin Virksomhed som Bogtrykker i Gouda og udsendte derfra sin første Bog 1477. I 1484 rejste han til Antwerpen, hvor han drev Bogtrykkeri til sin Død. Ialt kendes ca. 200 Skrifter fra hans Presse, og hans Arbejder vidner om betydelig teknisk Dygtighed. Berømt er hans »Dialogus Creaturarum« (1480), en Morallære, der har Form af Samtaler mellem Dyr og Genstande. Bogen er forsynet med 121 Træsnit; disse kopieredes senere af Johann Snell, der benyttede dem i sin Stockholmer-Udgave af → »Dialogus Creaturarum« (1483). E. D. Le Gascon, fransk Bogbinder. L.G. var virksom i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, men man kender saa godt som intet til hans Liv og Arbejder. Han tilskrives almindeligvis Aren for den saakaldte Le-Gascon Stil, der er