12 Le Gascon — Leibniz karakteristisk ved sin stærkt svungne Linieføring og Anvendelsen af bittesmaa filigranagtige Stempler, de saakaldte -+ fers pointillés. E. W. Legenda aurea. Blandt Middelalderens talrige Samlinger af Legender, Beretninger om hellige Mænds og Kvinders Liv og Gerninger, indtager Samlingen Legenda aurea eller Historia Lombardica en særlig fremskudt Plads. Den er forfattet i Slutningen af det 13. Aarhundrede af Jacobus a Voragine (eller Varagine), der døde som Ærkebiskop i Genua 1298. Den blev hurtigt udbredt over næsten hele den kristne Verden, og har i Tidens Løb opnaaet et overordentligt stort Antal Oversættelser og Bearbejdelser, og er den Dag i Dag en meget udbredt Opbyggelsesbog i den katolske Kirke. Samlingen blev første Gang bragt i Trykken i 1471, da Günther Zainer i Augsburg udgav den illustreret med 258 Træsnit, og alene i Augsburg udkom i Aarene 1471—94 atten forskellige illustrerede Udgaver. I nyere Tid er Legenda aurea udgivet af bl.a. J.G.Th. Graesse (2. ed. 1850), og R. Benz har 1917—21 i fornemt Udstyr udgivet en tysk Oversættelse trykt hos Drugulin i Leipzig; en Folkeudgave udkom 1925, — Til de nordiske Lande naaede Samlingen meget hurtigt efter sin Udgivelse; i et 1922 af et Bindfoer fremdraget Fragment (nu i Uppsala Universitetsbibliotek (C 871)) træffes den ældste danske Oversættelse (udgivet af Finderen Pastor R. Lindstam i Huskvarna under Titlen »Fragment af fornnordiska handskrifter« (1922) og af P. Diderichsen i »Fragmenter af gammeldanske Haandskrifter« (1931—37), og ogsaa i senere middelalderlige Haandskrifter, saaledes i det saakaldte Cambridge-Fragment fra 0.1300 og i det arnamagnæanske Haandskrift 79, 8° fra det 15. Aarhundrede findes gammeldanske Bearbejdelser af Dele af Værket, ligesom det saakaldte »Fornsvenska legendariet« (udgivet af G. Stephens, 1847—74, og af V. Jansson, 1938 ff), der er skrevet til Nonneklostret i Skänninge i Slutningen af det 13. Aarhundrede, bygger paa Jacobus a Voragine. Ogsaa i visse Folkebøger, f.Eks. »Jesu Barndoms Bog« er Dele af Legenda aurea benyttet. I Udvalg — og forsynet med en fyldig Indledning — er Legenda aurea blevet oversat til moderne Svensk af Johs. Gabrielsson (1928). M. Cohen: Notes sur les second fragment vieuxdanois de Huskvarna (Festskrift tillägnad Hugo Pipping, 1924). P.B. Lehmannske Bogtrykkeri, Det, blev grunnlagt i Christiania 1810 av (Johan) Jacob Leh- mann (1779—1827), som var født i København, men kom til Christiania omkr.1806, hvor han først var faktor i N. J. Bergs bogtrykkeri og fikk borgerskap i 1811. Ett av de første faste arbeid L. hadde var trykningen av Budstikken, og 1815—16 blev Norske Intelligentz-Seddeler trykt hos ham. Nevnes kan også trykningen av den norske almanakk i årene 1813—48. Efter Jacob L.s død fortsatte enken trykkeriet med den senere så kjente boktrykker og avisutgiver Chr.(istian) Schibsted som faktor 1837—39. Ved morens død i 1847 overtok sønnen Theodor L. offisinet, som i 1858 blev solgt til William Nisson. På »Det tidligere Lehmannske Bogtrykkeri« startet så denne i 1861 »Christiania Avertissements-Blad« som ennu idag kommer ut i Oslo under navnet »Morgenposten«. H.H. Leibniz Fraktur, en af de bedste nutidige typografiske Efterligninger af de gamle Frakturskrifter. Støbes af det store tyske Skriftstøberi Genzsch & Heyse i Hamburg og er meget udbredt i Danmark. H.T. Leibniz, Gottfried Wilhelm (1646— 1716). Den store tyske Filosof var allerede fra sin tidligste Ungdom stærkt interesseret i Biblioteksvæsen , og da han som 21-aarig blev Bibliotekar hos Mainzer-Diplomaten Joh. Chr. v. Boineburg gik han straks i Gang med at ordne dennes store Privatbibliotek efter helt nye Metoder. I 1676 blev han Leder af det fyrstelige Bibliotek i Hannover til hvilket Hverv i 1690 knyttedes Ledelsen af + Herzog August Biblioteket i Wolfenbüttel, og navnlig dette berømte Bibliotek kom til at nyde godt af hans rige bibliotekariske Erfaringer og store Energi. Skønt L. ikke selv personligt kunde lede det daglige Arbejde, blev der under hans Overopsyn i Løbet af faa Aar udarbejdet en alfabetisk Katalog (som har været benyttet helt til vore Dage), og det menes, at han tillige lod udarbejde en systematisk Katalog,men den er ikke bevaret. De Midler, der var til Disposition for Bibliotekets Forøgelse, var selv efter Tidens Forhold meget begrænsede, men alligevel lykkedes det L. at tilføre Biblioteket mange Nyerhvervelser, og han fik i 1710 gennemført Købet af den danske Bogsamler Marquard → Gudes store Samling af kostbare Haandskrifter. Fra L.s Haand foreligger flere biblioteksteoretiske Afhandlinger, hvoraf »Consilium de ordinande Bibliotheca«, der efter hans Død blev udgivet under Titlen: »Idea Leibnitiana bibliothecae publicae secundum classes scientiarum ordinandae fusior et