Leibniz — Lejebiblioteker 13 contractior« (1718) indeholder Klassifikationsskemaer. O. v. Heinemann: Die herzogliche Bibliothek zu Wolfenbüttel, 2. Aufl., 1894, S.111—131; A. L. Clarke: Leibnitz as a librarian (The Library, 3. ser. V, 1914); K. Löffler: Leibniz als Bibliothekar (Zeitschrift für Bücherfreunde, N. F., IX, 1917); A. Hessel: Leibniz als Bibliothekar (Zentralblatt für Bibliotheksvesen, XLIV, 1927). P. B. Leipzigermessen, den vigtigste af de tyske Bogmesser, blev i 1490-erne en fast Institution og opnaaede gennem den fra det nærliggende Wittenberg udgaaende Reformation hurtigt Betydning. Trediveaarskrigen hæmmede Udviklingen, men i Slutningen af 1600-Tallet satte et nyt Opsving ind, der tog yderligere Fart i det næste Aarhundrede, og fra 1765 var Leipzig den tyske Boghandels Hovedstad. Det første Leipziger Messekatalog var Henning Grosses fra 1595 (1594). Efterhaanden svandt Vareindkøbet paa → Boghandlermessernes ind, og i Stedet blev Leipzigermessen Tidspunktet for Boghandelens Afregning. A. F. Leipzigersystem, Betegnelse for det tyske typografiske Skriftsystem, som 1822 udarbejdedes af Skriftstøberen Benjamin Krebs. Systemet har en anden Skrifthøjde (66 Punkt) end det typometriske System (se Didots Skriftsystem), og dets forskellige Skriftstørrelser er ikke bygget op paa en fælles Enhed. Det er overordentligt upraktisk og findes kun paa ældre Trykkerier. H.T? Lejebiblioteker, en særlig Biblioteksform, der som Hovedregel drives af private, oftest i Tilknytning til en Boghandel, og hvis Særkende er, at Laaneren maa betale en bestemt Afgift for hver Bog der laanes eller et aarligt Kontingent, der giver Ret til et fastsat Antal Laan. Lejebiblioteket kan endvidere udformes saaledes, at det paa det nærmeste bliver identisk med et → Foreningsbibliotek eller → Læseselskab. Allerede i Oldtidens Rom kendte man Lejebiblioteker, og i Middelalderens Universitetsbyer var det almindeligt, at Studenterne laante Haandskrifter hos de saakaldte → Stationarii. Sin Blomstringstid fik Lejebibliotekerne i det 18. og 19. Aarhundrede; i 1704 aabnedes saaledes et større Lejebibliotek i Berlin, det ældste schweiziske Lejebibliotek oprettedes i 1753, og i England, hvor Lejebibliotekerne kom til at spille en fremtrædende Rolle, er det ældste større Bibliotek af denne Type fra 1730. I 1842 grundlagde Charles Edw. Mudie et storstilet Lejebibliotek i London, der hurtigt blev det største i Verden og havde saa mange Benyttere, at det f.Eks. af en enkelt Bog havde 2400 Eksemplarer. Med »Mudie’s Library Ltd.« som Mønster aabnedes 1863 det Borstell’ske Bibliotek i Berlin og senere fulgte mange Hundrede efter. Efterhaanden som det moderne Folkebiblioteksvæsen vandt frem, mistede Lejebibliotekerne en stor Del af deres Betydning; mange af dem er endvidere blevet afløst af de af Boghandelen opretholdte → Læsekredse eller af de især i de angelsaksiske Lande saa almindelige Bogklubber. I mange Lande findes Lejebiblioteker for Musikalier, ligesom der kendes enkelte Eksempler paa Lejebiblioteker med videnskabeligt Tilsnit. R. Birnbach: Die neuzeitliche Leihbücherei, 1933; S. Unwin: Engelske Lejebiblioteker (Dansk Boghandlertidende, XCII, 1946). P.B. Danmark. I de danske Byer, og hovedsagelig kun her, spillede Lejebiblioteker sammen med → Foreningsbiblioteker, + Læseselskaber 0.1. en vis Rolle i Tiden før det moderne Folkebiblioteksvæsen vandt Indpas. Det ældste Lejebibliotek vi har Efterretning om, grundlagdes i København o. 1725 af Tyskeren Wenninghausen og opnaaede en Størrelse paa ca. 8000 Bd. Nogle Aar før havde den kendte Bogtrykker og Avisudgiver Joachim Wielandt forsøgt at oprette et Lejebibliotek, men det slog ikke an. Senere i Aarhundredet oprettedes Lejebiblioteker bl. a. af Boghandlerne C. A. Prip og J.M. Stadthagen og af det 19. Aarhundredes Lejebiblioteker kan nævnes Jacob Riises (1832), Ludvig Jordans (1836), H. Chr. Bakkes (1851), J. F. Søborgs (0. 1850) o. m. a. Ligesom i Hovedstaden var næsten alle Provinskøbstædernes mange Lejebiblioteker knyttet til en Boghandel; fra o. 1760 haves Efterretning om et Lejebibliotek i Aalborg, og i 1782 oprettede Bogtrykkeren og Avisudgiveren Chr. Iversen et Lejebibliotek i Odense. 1811 fik Aarhus et »Læsebibliothek«, knyttet til A. F. Elmquists Stiftsbogtrykkeri, et lignende oprettedes omtrent samtidigt i Horsens af J.L. Lund; Randers og Køge fik Lejebiblioteker i henholdsvis 1812 og o. 1820, og længere hen i Aarhundredet fandtes i næsten hver Købstad og enkelte andre større Byer et eller flere Lejebiblioteker. Efter 1870 er der kun anlagt meget faa nye Lejebiblioteker, dog kan nævnes den af den aarhusianske Boghandler Albert Bayer i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede startede »Læseforretning«, der virkede i en Aarrække, og dens ca. 12,000 Bd. dansk og udenlandske Litteratur blev udlaant til Kunder hele Landet over. — Lejebibliotekernes Størrelse varierede fra faa Hundrede til flere Tusinde Bind, ogsaa deres Lødighed var stærkt varierende, men