16 Lenin-Biblioteket — Lessebo maale sig med → Statsbiblioteket i Leningrad. Lenin-Biblioteket, der fungerer baade som Folkebibliotek og som videnskabeligt Bibliotek, modtager Pligtaflevering fra alle Sovjetunionens Stater, og knyttet til det er bl.a. Biblioteksskole og Bogmuseum, ligesom det ved Formidling af Laan mellem Unionens mange Biblioteker og paa anden Maade virker som et Centralorgan for det russiske Biblioteksvæsen. Man har planlagt, at Bibliotekets store Katalog med ca. 18 Mill. Kort skal trykkes i Bogform, men Udgivelsen er saavidt vides endnu ikke paabegyndt. N. Karklin: The V. I. Lenin State Public Library (Library Association Record, XLVI, 1944); M. Widnäs: De vetenskapliga biblioteken i Rådsunionen i detta nu (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXV, 1948); I. Romanovsky: The World’s biggest Library (Soviet Union. June 1950). P. B. Lenox, James (1800—80), amerikansk Bogsamler. Forretningsmand. Efter sin Faders Død arvede han en Millionformue, trak sig tilbage fra Forretningslivet og helligede siden sine Bog- og Malerisamlinger hele sin Interesse. I Løbet af faa Aar skabte han den største paa sin Tid i U.S.A. eksisterende private Bogsamling, især rig paa Americana, Shakespeareana og sjældne Bibeltryk. 1847 hjemførte han til Amerika det første Eksemplar af Gutenbergs saakaldte 42-liniede Bibel, købt i London for den dengang uhørte Pris af £ 500. 1895 sammensmeltedes L.s Samlinger med Sam. → Tildens kostbare Privatbibliotek og det af John → Astor oprettede offentlige Bibliotek til → New York Public Library. H. Stevens: Recollections of Mr. James Lenox of New York, 1886. E. D. Leporello-Billedbog (opkaldt efter Tjeneren i Mozarts Opera »Don Juan«), en ved Siderne sammenhængende Bog, der kan udfoldes som en Stribe (Række) Billed- eller/og Tekstsider. Benyttet til Gengivelse af Kunstværker, Arkitekturbilleder og Børnebilledbøger, i denne sidste Form ofte opklæbet paa Pap, saa Leporello-Billedbogen kan staa paa Gulvet. A.F. Lerche, Hans Christian (1807—76), dansk Bogbinder. Efter at have etableret sig som Mester i København blev L. hurtig kendt som en ualmindelig dygtig Bogbinder, hvis . Bind ikke blot udmærkede sig ved omhyggelig teknisk Udførelse, men ogsaa vidnede om kunstnerisk Sans og kultiveret Smag. Navnlig i Haandforgyldning var han fremragende; flere af de Bind, der er knyttet til hans Navn, lader ane en direkte Forbindelse omkring 1830—50 mellem Frankrig og Danmark paa Bogbinderkunstens Omraade, og man sporer Indflydelse fra saa berømte Pariserværksteder som Purgolds og Thouvenins. Til L.s Kundekreds hørte det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Videnskabernes Selskab. Han var den første danske Bogbinder, der indførte den Skik at signere sine Bind med sit Navn. E. W. Lerche, Vincent Stoltenberg (1837 —92), norsk maler, illustratør og skribent. Har levert bidrag til »Kunstnerutgaven« av Asbjørnsen og Moes »Norske Folke- og Huldre-Eventyr« (1879), utga en samling reiseskildringer og opsatser, »Med blyanten« (1873—74) med illustrerende tegninger. I 1876 og 1879 ga han ut to samlinger fargearabesker, »Små Billeder for store Børn«. Posthumt utkom »Fra det gamle Hjørneskab« (1893), en samling skisser av kulturhistorisk interesse med tilhørende illustrasjoner. Lerche var en dyktig tegner, med sans for den pointerte — ofte humo- ristiske — virkning, men han mangler innfølingsevne og en personlig kunstnerisk karakter. R.R. Lertavler, Benævnelse for de Plader, som Assyrerne og Babylonierne i Oldtiden benyttede til deres Optegnelser med → Kileskrift. Tavlerne fremstilledes af fint Ler, og medens dette endnu var vaadt, indridsedes Skrifttegnene i Tavlerne, der derpaa tørredes i Solen eller brændtes i en Ovn. Berømt er Assyrerkongen Assurbanipals (668—26 f. Kr.) Bibliotek, bestaaende af ca. 22,000 Lertavler, udgravet i Midten af forrige Aarhundrede og nu delvis opbevaret i British Museum. Der er dog bevaret endnu ældre Lertavler, saaledes babylonske fra omkring 3. Aartusinde f. Kr. E. Chiera: De skrev i Ler, 1941. E. D. Lessebo, svenskt pappersbruk. Anlagt i Lessebo i Småland 1692—93. Vid Lessebo fanns sedan 1660-talet ett järnbruk, och järnhanteringen var ända in på 1800-talet huvudindustrien på platsen. År 1802 inköptes L. av medicine doktorn J. L. Aschan, och under hans ledning ökades pappersbruksdriften betydligt. Ar 1837 igångsattes en pappersmaskin — den fjärde i riket — och på 1840-talet hade man kommit upp i en årstillverkning av 165 ton papper av alla slag. Sedan Aschan dött 1856, drevs pappersbruket av hans arvingar till 1895, varefter företaget 1896 ombildades till aktiebolag. Under åren 1905—06 uppfördes en sulfitfabrik, den första som anlagts vid ett finpappersbruk i Sverige. Efter att under innevarande sekel flera gånger ha skiftat ägare