Ligatur — Ligprædikener 21 Ligatur, Forbindelse af to eller flere Bogstaver, hvorved de smelter sammen til en Helhed. Ligaturer brugtes allerede i den klassiske Oldtid baade i Bogskrift og i Majuskelkursiv i de pompejanske Vægindskrifter. Senere var de udbredt i Nationalskrifterne, navnlig i den merovingiske Skrift. I den karolingiske Minuskel indskrænkedes de stærkt. Varig Betydning fik navnlig Ligaturerne ct, st og et (8). Ligaturen or (o + højre Side af Majuskel R) blev almindelig fra 12. Aarh. I dansk Skrift er æ en Ligatur af a og e. I Trykskrift betegner Ligatur Bogstaver, der er sammenstøbt for at opnaa større Holdbarhed eller for at opnaa mere harmonisk Sammenhæng mellem Bogstaver, hvis Form vilde faa disse til at staa for langt fra hinanden, f£. Eks. Va, Te o.s. v. Beslægtet med Ligatur er de saakaldte → Logotyper. E. K. Ligprædikener. Skikken at lade de Ligtaler, der blev holdt ved kongelige, adelige eller fremtrædende borgerlige Personers Begravelse, udgaa i Trykken bliver i Danmark almindelig i sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede. De ældste danske Ligprædikentryk er forholdsvis beskedne i deres bogmæssige Udstyr; Formatet er Oktav eller Kvart og højst findes træskaarne Vaabenskjolde e.l. I det 17. Aarhundrede bliver Trykkene mere og mere voluminøse og prangende; man anvender det bedste Papir, de mest kendte Bogtrykkere og lader Tidens bedste Kobberstikkere ‘udføre store Portrætkobbere, ofte med Anevaabner, allegoriske Stik e.l., ligesom Trykkene i mange Tilfælde udstyres med et ret »standardiseret« Sæt af træskaarne Vignetter med Ligkister, Dødningeben o.1. Foruden selve den ofte meget lange Ligtales Tekst findes som Regel fyldige — og for den personalhistoriske Forskning meget værdifulde — Afsnit om den afdødes Liv og Slægtskabsforhold samt Mindevers o.a. Ligprædikentrykkene bliver i det hele taget paa mange Maader karakteristiske Eksempler paa Baroktidens særlige Bogkunst. Som Eksempler paa særlig bemærkelsesværdige danske trykte Ligprædikener fra det 17. Aarh. kan nævnes Hans Michelsens Tale over Beate Rosenkrantz, trykt i 1647 af Jørgen Lamprecht og med allegorisk Titelkobber af H. A. Greys, Søren Gluds Prædiken over Christen Skeel (1693) i Folio trykt med store Frakturtyper af Joh.Jac. Bornheinrich, der var Specialist i Ligprædikentryk, og forsynet med en typisk Barok-Frontispice med Portræt, Anevaabner, sørgende Genier m. v. stukket af Hubert Schaten efter Wilcken Riboldts Tegning. Sit Højdepunkt naar de danske Ligtaletryk i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede; 1709 udkommer saaledes H. G. Masius’ Sørgetale over Christian V.s unge Søn Christian Gyldenløve, der er prydet med kobberstukne Friser, Initialer og Vignetter samt forsynet med et Portræt i fire Gange Bogens Størrelse stukket af Andr. Reinhardt, som. tillige har raderet de syv op til ca. 40X184 cm store Blade, der fremstiller Ligfærden gennem København og selve Bisættelsen i Vor Frue Kirke. Et lignende Pragtværk er Povel Vindings Mindetale »Comitas Reventloviana« (1714), der er trykt af Joachim Schmedtgen. Bemærkelsesværdige ved deres Størrelse er Chr. Worms Tale over Otto Krabbe (1719) og over dennes Enke, Birgitte Skeel (1737), der er paa henholdsvis ca. 600 og ca.500 Foliosider. De fleste Ligprædikentryk blev udgivet indbundet i sort Skind eller Fløjl, og der kendes flere Eksempler paa pragtfulde Indbindinger i rødt Fløjl med guldbroderede Ornamenter og Initialer. P. B. C. Westergaard: Det 17. Aarhundredes adelige Ligprædikener og deres Kobberstik (Personalhistorisk Tidsskrift, 10. Rk. V, 1938); B. Ochsner: Om illustrerede trykte ligprædikener over danske (Bogvennen, Ny Rk., III, 1948). P.B. Finland. Seden att trycka likpredikningar blev allmän i Sverige i början på 1600-talet, men då Finland ända fram till 1642 saknade inhemskt tryckeri äro de äldsta likpredikningarna av finländske män tryckta i Stockholm. De första utgåvos 1611 av Johannes Raumannus, som vid denna tid var »överste läsemästare« vid Uppsala akademi. Aren 1615-18 tryckte sedermera Viborgsbiskopen Olof Elimaeus icke mindre än 5 likpredikningar i Stockholm, och vid Gustav II Adolfs död tryckte finländare »klagepredikningar« både i Stockholm och Dorpat. Sedan akademitryckeriet i Åbo grundats 1642, blev tryckandet av likpredikningar ett av den lilla officinens vanligaste beställningsarbeten. Redan 1643 utgav akademiens rektor Eskil Petraeus en likpredikan över fru Maria Horn, född Mörner, och 1654 trycktes den veterligen första likpredikningen på finska språket, »Rwmis-saarna Brahelinnan foudin Johan Bomgardin hautamises«, tidigare tryckt på svenska med titel »Likpredikan öfver fogden Johan Bomgard« (1653). Från 1642 och fram till början av 1700-talet, då stora ofreden helt lamslog allt litterärt liv i Finland, känner man upp emot 200 tryckta likpredikningar, varav