28 Linnström — Litleré En bestående insats i svensk bokhistoria har L. gjort med sitt gedigna arbete »Svenskt boklexikon åren 1830—1865« (1867—84). Hans omfattande brevväxling rörande »Svenskt boklexikon« förvärvades år 1915 av Kungl. biblioteket i Stockholm. B.A. Linograph, amerikansk Liniestøbemaskine, konstrueret efter omtrent samme Principper som → Linotype og → Intertype. Linograph-Fabriken blev i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede opkøbt af Mergenthaler-Fabriken (Linotype). H. T. Linoleumssnit. Denne Højtryksteknik er beslægtet med Træsnittets, blot arbejder den med et blødere Materiale, der giver en grovere Linievirkning og en mere dekorativ Helhed med store Flader og sort-hvide Kontraster. Til Stempel anvendes et Stykke ensfarvet Linoleum (en Masse af Harpiks, Korkpulver og Linolie). Med Plakatfarve eller Blæk tegnes det ønskede Billede (omvendt) paa Linoleumspladen. Alle overflødige Partier fjernes med Huljern af forskellige Bredde, en smal og tilspidset Kniv, der følger Tegningens Omrids, og et bredere, forneden afrundet Jern til Afskrælning af større Flader. Det udskaarne Stempel fæstnes til en Træklods. Sværten paaføres enten ved at trykke en Farvepude mod Stemplet, eller ved at behandle det med en Gummi- eller Lædervalse, der er indrullet i Kobbertrykfarve fra en Glasplade. Naar Stemplet er jævnt dækket med Sværte, kan Aftrykket tages. Hertil anvendes bedst et porøst Papir, underlagt med et blødt Stof. Ved større eller mindre Pres mod Stemplet opnaas den tilsigtede Billedvirkning. Ved Hjælp af forskellige Valser kan man fremstille Flerfarvetryk. L. er en let og taknemmelig Metode til Udførelse af Illustrationer, Plakater, Exlibris, Vignetter, Kalker, Bogbinds- og Forsatspapir, Kattuntryk m.m. Selv Børn kan lære at skære Billeder i det smidige Linoleum, der egner sig til en barnlig Fantasis primitive Virkemidler. ; C. Flight: Linocuts, 1927; F. Wüttke: Der Linolschnitt, 1928; A. Salto: Tryk selv dine Billeder, 1943. J. B. H. Linotype, den første virkelig brugbare Sættemaskine. Det er en + Liniestøbemaskine, opfundet af Tyskeren Ottmar → Mergenthaler i Baltimore i 1886. Fra at være en Maskine, der kunde sætte en enkelt Skrift er den udviklet til en meget ydedygtig Maskine, som ikke alene kan sætte den almindelige Skærsats med Kursiv eller Halvfed, men ved Hjælp af flere Matricemagasiner kan den sætte kompliceret Blandingssats og med Sidemagasiner, saakaldte Splitmagasiner, kan sættes Overskrifter. De første Liniestøbemaskiner, der fremkom, kunde kun støbe de saakaldte → Brødskrifter (6—8—10—12 Punkt), men i Dag kan Maskinerne støbe Skrifter paa indtil 48 Punkt. Til Linotype-Maskinen leveres alle klassiske Skriftsnit foruden en Mængde nye amerikanske Bogskrifter. H. T. Lipmansystemet, et af Tyskeren Robert Lipman i Slutningen af forrige Aarhundrede konstrueret Reolsystem til Brug i Biblioteker. Princippet i Systemet, som i Aarenes Løb er blevet meget forbedret og ofte efterlignet, er, at Boghylderne er »hægtet« paa Reolstativet paa en saadan Maade, at de med et enkelt Greb kan løsnes og flyttes, hvorved man kan indstille til omtrent enhver ønskelig Hyldehøjde. Der opnaas derved en betydelig Pladsbesparelse, ligesom det, i højere Grad end Tilfældet var ved de ældre »Stift«-Systemer, bliver muligt at anvende en til Bogstørrelsen afpasset Hyldebredde. Moderne Lipmanreoler udføres helt i Metal, og Hylderne anbringes paa et Skelet af forholdsvis slanke og tætsiddende Jernsøjler, der gaar gennem hele Bogmagasinet fra nederste til øverste Etage og udgør det egentlige bærende Element i Bygningens Konstruktion, medens Ydermure, Etageadskillelser o.1. ikke længere har nogen væsentlig bærende Funktion. Lipmansystemet blev første Gang taget i Anvendelse ved Opførelsen af Universitetsbiblioteket i Strasbourg i 1889 og er siden brugt i langt de fleste af de → Magasinbiblioteker, der er bygget i indeværende Aarhundrede. P. B. Litleré, M on s (1867—95), norsk bokhandler. L. var en av banebryterne for nynorsk forlagsverksemd. 1886 startet han »Norskmaalets bokhandel« i heimbygda med to små bind fortellinger omsatt til nynorsk av ham sjølv: »Fraa bygd og by. Forteljingar umskrivne paa landsmaal av Mons Litleré« og »Forteljingar. Umskrevne og utg. på norsk av Mons Litleré«. Bindene inneholdt bl. a. stykker av både Bjørnson, Kielland og Lie. I løpet av de følgende 9 årene — fra 1887 av i Bergen — lyktes det L. gjennom talentfullt og jernhardt arbeid å dokumentere til fulle at det trass i alt var rom for den nynorske bokavlen. Blant de landsmålsforfatterne som ga ut bøker hos L., kan nevnes Garborg, Vislie, Sivle, Hovden, Tvedt og Løland. Garborg ga bl.a. ut både »Fred«, »Hjaa ho mor« og »Kolbotnbrev« på